1 / 33

Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter

Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter. Indhold Island Sverige Finland Norge Danmark. ISLAND. Asfaltproduktion. År 07/08 är produktion ca. 400.000 ton. 2002. 2012. 2022. Stenstorlek. +. _. 2002. 2012. 2022. Tunnskikt (TSK). +. _. 2002. 2012. 2022.

abrial
Download Presentation

Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Belægningstyper Sammendrag af nationale rapporter

  2. Indhold Island Sverige Finland Norge Danmark

  3. ISLAND

  4. Asfaltproduktion År 07/08 är produktion ca. 400.000 ton 2002 2012 2022

  5. Stenstorlek + _ 2002 2012 2022

  6. Tunnskikt (TSK) + _ 2002 2012 2022

  7. Ytbehandling (Statliga vägnätet) - utveckling + _ 2002 2012 2022

  8. Bindlager + _ 2002 2012 2022

  9. Utskott Beläggningar SVERIGE

  10. Stenstorlek Utskott Beläggningar Statligt vägnät Kommunalt vägnät + _ 2002 2012 2022

  11. Tunnskikt (TSK) Utskott Beläggningar + _ 2002 2012 2022

  12. Ytbehandling (Statliga vägnätet) Utskott Beläggningar + _ 2002 2012 2022

  13. Bindlager Utskott Beläggningar + _ 2002 2012 2022

  14. MJOG/MJAG Utskott Beläggningar + _ 2002 2012 2022 Ca 0,7 miljoner ton, ca 10%

  15. Statligt vägnät Värmebeläggning Utskott Beläggningar Kommunalt vägnät + Wirtgen-group _ 2002 2012 2022

  16. Fokusområden Slitage Utskott Beläggningar Buller Partiklar + Aftonbladet _ + 2002 2022 2012

  17. WAM (Lågtempererad asfalt 120-140C) Utskott Beläggningar + _ 2002 2012 2022 -

  18. Utskott Beläggningar FINLAND

  19. Utskott Beläggningar

  20. Utskott Beläggningar Belægningstyper på statsveje (km/år) Øvrige Soft asfalt

  21. Utskott Beläggningar

  22. Utskott Beläggningar • REMIXING • Återvinningen har ökat kraftigt under de senaste 10 åren. Man förutspår kraftig ökning fortsättningsvis. • Vi saknar god statistik på användningen av RAP. År 2010 uppskattade man att Finlands RC-% var 12,6 %. (Se NVF huvudämne 2011). I dag är RC-% uppskattningsvis cirka 15 % (hela produktionen av varmasfalt). Man uppskattar att den stiger till cirka 20 % under de närmaste åren. • I denna statistik ingår inte den återvinning, som sker på väg (in-situ). Återvinning på väg är mycket allmän på Trafiverkets beläggningsarbetenarbeten. Återvinning på väg har ökat kraftigt under de senaste 10-20 åren. Man uppskattar att denna återvinning också ökar i framtiden.

  23. Specialbelægninger Utskott Beläggningar Täta beläggningar för skydd av mark, grundvatten och konstruktioner. Dessa beläggningar har en betydande marknadsandel inom «miljöskyddet» och på broar och terasser. Egna regelverk för täta asfaltbeläggningar har gjorts (Finlands Miljöcentral). Svag ökning kan ske. Gjutasfalt används huvudsakligen som brobeläggningar och som tätskikt i olika mijöapplikationer. Volymen är konstant. Öppna beläggningar (permeabla beläggningar). Knappt ingen marknad. Diskussion om deras användning inom miljövård (storm water) har startat. Bullerreducerande beläggningar. Används i vissa kommuner. 1 miljon innevånare bor eller arbetar i alltför högt buller. Behovet är stort men marknaden har inte blivit utvecklats. Volymen torde växa något, trots marknadsskeptisism! Kompositbeläggningar. Används där höga laster krävs, både utomhus och inomhus. Marknaden är liten. Eventuellt kan en svag ökning förutspås. Färgad asfalt. Röd asfalt används något. Inte populär på asfaltverken! Torde förbli en kuriositet också i framtiden

  24. NORGE Utskott Beläggningar

  25. Utskott Beläggningar

  26. Overordnet Utskott Beläggningar Vanskelig å trekke en klar konklusjon ut fra de data vi har hentet fra se ulike fylkene. Det er store variasjoner fylkesvis. Det vi kan se er at bruken av kalde masser har gått ned i alle fylkene og brukes nesten ikke lenger. Ma brukes som før noen i fylker og avtagende i andre. Bruken av Agb varierer, den øker i noen fylker og avtar i andre. Bruk av Ab og Ska er stort sett økende i alle fylkene.

  27. Vigtige temaer Utskott Beläggningar • PMB • Svevestøv • Trafikstøj • Pigdækslitage • Lav temperatur asfalt

  28. DANMARK Utskott Beläggningar

  29. Totalmængde asfalt i DK i de sidste 10 år været i niveauet 3-4 mio tons fordelt på ca. 74.000 km veje hvoraf ca. 4000 km er statsveje og ca. 70.000 km er kommuneveje. Nyanlæg udgør typisk 25% og belægningsvedligehold typisk 75% af den samlede årlige asfaltmængde. Det forventes ikke at den totale årlige mængde asfalt de kommende år vil ændre sig markant i forhold til ovennævnte • SMA belægninger udgør en stigende del af slidlagsbelægnigerne. Modsat er der en tendens til mindre anvendelse af TBk-belægninger til trods for de unikke egenskaber, som kendetegner denne type belægning • Siden 2009 har der været en stigende anvendelse af støjreducerende slidlag (SRS-belægninger) på bygader samt motorveje og andre større veje i bynære områder. Grundet aktuelle problemstillinger omkring SRS-belægninger udlagt på fræste overflader forventes dog et fald i omfanget af SRS-belægninger, indtil disse problemstillinger er løst • Også en problemstilling omkring traditionelle åbne belægningers holdbarhed og medfølgende konsekvenser for underliggende lag

  30. Fordeling af udlagte slidlag (både nyanlæg og vedligehold) i Danmark i perioden 2000 – 2011 % 2005 2000 Kilde: Asfaltindustrien

  31. Overfladebehandling (OB) udgør en vigtig del af vejvedligeholdelsen på mange kommuneveje. De danske OB-entreprenører har ligeledes været dygtige til at udvikle specialområder for anvendelse af overfladebehandling (golfbaner, kirkegårde, parker og pladser etc). Omfanget af OB i Danmark forventes at fortsætte på nuværende niveau • High ModulusAspalt (HMA) har hidtil været anvendt i meget begrænset omfang. Flere udviklingsprojekter og demonstrationsprojekter har de senere år medført stigende interesse for denne type belægninger. Der er oprettet en arbejdsgruppe, som skal forberede inkludering af HMA i de danske vejregler. Det må derfor forventes en stigende anvendelse af HMA i Danmark de kommende år • Warm-Mix-Asphalt (WMA). De første prøvestrækninger blev udført i 2008. Siden har der været en begrænset udlægning af WMA i Danmark. Alle asfaltproducenter kan i dag producere WMA. Forskellige teknologier anvendes (surfactants, skum etc). Endnu kun ganske få udbud, hvor WMA har været omtalt.En svagt stigende anvendelse må dog forventes de kommende år, men dog sandsynligvis stadig kun som en mindre del af det totale asfaltvolumen.

  32. Rullemodstand er endnu ikke et centralt tema for danske belægninger. Et stort forskningsprojekt er dog igangsat på området og afhængigt af resultaterne fra dette projekt kunne det tænkes at belægningernes rullemodstand vil få større indflydelse de kommende år på udvikling og valg af belægningstyper i Danmark • Koldasfalt (SlurrySeal) har de senere år været anvendt i mindre omfang i Danmark og primært til sporopretning. Der er ingen tegn på at anvendelsen vil stige de kommende år • Specielle belægninger som drænasfalt og støbeasfalt anvendes i meget begrænset omfang i Danmark • Permeable belægninger (herunder permeable asfaltlag) til afvanding af store mængder regnvand på pladser og færselsarealer forventes at få større udbredelse de kommende år • Asfalt i bærelag forsøges reduceret i mængde ved opgradering af underbund/ubundne lag med eksempelvis cement/kalk-stabilisering • Klæbning mellem asfaltlagene er traditionelt foretaget med 50% emulsion baseret på standard bitumen. Der arbejdes på at introducere klæbeemulsion baseret på SBS-modificeret bitumen

  33. Internationalt

More Related