1 / 45

Fokus p god digital ledelse

. Bonnerupudvalget (2001) pegede p

anemone
Download Presentation

Fokus p god digital ledelse

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    2. Fokus på god digital ledelse Strategiens pejlemærke 5: ”Offentlige ledere skal gå forrest og realisere visionen” Taskforcen i spidsen for 2 aktiviteter: Undersøgelse af gode eksempler blandt offentlige organisationer af, hvad det dygtige ledelsesteam har gjort, når det får succes med digitaliseringsprojekter. Rapporten blev offentliggjort d. 30 maj 2005. Udvikling af en projektmodel – offentliggjort maj 2005 Bygget ud fra 4 års erfaringer i TF/andre myndigheder Projektledelse er ikke en ny disciplin. Projektarbejde er ikke en ny metode. Myndigheder i Danmark har tilsammen tusindvis af medarbejdere, som er udannet i projektledelse. Antallet af medarbejdere med praktiske erfaringer inden for projektarbejde, er dertil mange gange større. Markedet er allerede forsynet med mange udmærkede bøger og elektroniske versioner om projektledelse. Folk, som på den baggrund forsøger at ”kloge sig” om projektledelse, og som oven i købet bruger tid på at lave en helt model om emnet må enten være genier, eller også have alt for meget tid på arbejdspladsen. Vi tror dog, at vi hverken tilhører den ene eller den anden af de nævnte kategorier. Vi tror at denne model imødekommer et behov hos projektledere på tværs af stat, amter og kommuner for opdateret, overskuelig, konkret og praksisrelevant viden/eksempler. Derfor har TF stået i spidsen for 2 aktiviteter der skal sikre at pejlemærke 5 i ”strategien for offentlig forvaltning 2004-2006” realiseres, hvor den ene er udviklingen af en projektmodel – den del af projektledelse der handler om at få styr på maskinerummet. Den anden del: kiggede bredt på ledelse af digitaliseringsprojekter – her kiggede vi på samspillet mellem projektledelsen, topledelsen og mellemledere., Opbygning af model TF har været involveret i flere hundrede projekter – modellen er bygget ud fra vores erfaringer. Ikke store forkromede teoretiske model. Vi kalder den light..men…Projektledelse er ikke en ny disciplin. Projektarbejde er ikke en ny metode. Myndigheder i Danmark har tilsammen tusindvis af medarbejdere, som er udannet i projektledelse. Antallet af medarbejdere med praktiske erfaringer inden for projektarbejde, er dertil mange gange større. Markedet er allerede forsynet med mange udmærkede bøger og elektroniske versioner om projektledelse. Folk, som på den baggrund forsøger at ”kloge sig” om projektledelse, og som oven i købet bruger tid på at lave en helt model om emnet må enten være genier, eller også have alt for meget tid på arbejdspladsen. Vi tror dog, at vi hverken tilhører den ene eller den anden af de nævnte kategorier. Vi tror at denne model imødekommer et behov hos projektledere på tværs af stat, amter og kommuner for opdateret, overskuelig, konkret og praksisrelevant viden/eksempler. Derfor har TF stået i spidsen for 2 aktiviteter der skal sikre at pejlemærke 5 i ”strategien for offentlig forvaltning 2004-2006” realiseres, hvor den ene er udviklingen af en projektmodel – den del af projektledelse der handler om at få styr på maskinerummet. Den anden del: kiggede bredt på ledelse af digitaliseringsprojekter – her kiggede vi på samspillet mellem projektledelsen, topledelsen og mellemledere., Opbygning af model TF har været involveret i flere hundrede projekter – modellen er bygget ud fra vores erfaringer. Ikke store forkromede teoretiske model. Vi kalder den light..men…

    3. Bonnerupudvalget (2001) pegede på en række problemer med styring af projekter: Manglende forankring og opmærksomhed fra ledelsen Manglende mål og kobling til “forretningen” Manglende projektstyring (ingen faser,ingen risikostyring etc.) Konsekvens: “Ubehagelige forsinkelser og budgetoverskridelser” Danmarks Statistik 2004 konstaterer manglende frigørelse af ressourcer 44 % af de offentlige myndigheder oplevede i 2004 en frigørelse af ressourcer ved digitaliseringsprojekter (mål 75%) IT I praksis 2005 Anvendelse af Business Case i det offentlige – 19% Hvorfor er der brug for en projektmodel? Bonnerup-rapport: 2001 – ” Erfaringer fra statelige IT-projekter” hvordan gør man det bedre” IT I praksis 2005 BC: havd man får ud af det. Lad mig lige give jer et eksempel: eDag2 Det er hensigten at, at IT-projekter skal forbedre. 28% opstiller målsætninger for systemets effekt/nytteværdi 19% styres efter at realisere business casens målsætninger Sikre sammenhæng med de forretningsmæssige strategiske målsætninger Hvorfor er der brug for en projektmodel? Bonnerup-rapport: 2001 – ” Erfaringer fra statelige IT-projekter” hvordan gør man det bedre” IT I praksis 2005 BC: havd man får ud af det. Lad mig lige give jer et eksempel: eDag2 Det er hensigten at, at IT-projekter skal forbedre. 28% opstiller målsætninger for systemets effekt/nytteværdi 19% styres efter at realisere business casens målsætninger Sikre sammenhæng med de forretningsmæssige strategiske målsætninger

    4. Ledelse af digitaliseringsprojekter Hovedkonklusioner om hvad forvaltningschefer/ledere skal gøre for/sætte i gang for at styrke digitalisering Topledelsen skal formidle en klar vision for digitaliseringen Digitaliseringen skal være forretningsmæssige velbegrundet Den daglige ledelse skal holde fokus og retning på digitaliseringsprojekterne Læs mere på: http://www.e.gov.dk

    6. Hvad er hensigten med TF’s projektmodel? Skabe et fælles sprog og referenceramme internt i projektet Give projekterne den samme ramme, så der bruges den samme metode omkring dokumentation mv. fra projekt til projekt Opkvalificere projektlederne, tjekliste for at mindske fejl, reducere tid og ressourcer samt skabe grundlaget for projektets ledelsesmæssige beslutninger. Ved at dokumenterne produceres udfra den samme skabelon så de ligner hinanden i opbygning, bliver det nemmere at læse, hvilket giver mere overskud til at koncentrer sig om indholdetVed at dokumenterne produceres udfra den samme skabelon så de ligner hinanden i opbygning, bliver det nemmere at læse, hvilket giver mere overskud til at koncentrer sig om indholdet

    7. Definition af et digitaliseringsprojekter Et digitaliseringsprojekt er grundlæggende kendetegnet ved de samme karakteristika, som gælder generelt for projekter: at have en start og en afslutning at have dedikerede ressourcer at være nyskabende og udviklingsorienteret Det særlige ved et digitaliseringsprojekt er, at det desuden er kendetegnet ved: at tage sit afsæt i indførelse af digital teknologi, der understøtter forretningsprocesser

    8. Opbygning af projektmodellen Projektmodellen er en ”light-model”, der bl.a. baserer sig på Prince2 Modellen tager udgangspunkt i 4 faser (Som dog kan udvides) Hver fase indeholder en række elementer, som skal produceres i hver fase Det er op til styregruppen/projektlederen at beslutte ud fra projektets størrelse, hvor mange elementer man vil arbejde med. Hvert element er beskrevet på hver sin side i modellen. Intro om Karsten Modellen bygger fra TF’s erfaringer. Har valgt ud fra hvad vi mener hjælper med til god projektstyring Det er ikke udsprunget fra rene teoretiske tanker. Intro om Karsten Modellen bygger fra TF’s erfaringer. Har valgt ud fra hvad vi mener hjælper med til god projektstyring Det er ikke udsprunget fra rene teoretiske tanker.

    9. Som fortalt indledningsvist indeholder hver fase en række dokumenter, som skal produceres i hver i hver fase. Her kan I se strukturen og opbygningen i første fase – idebeskriv… Beskrivelse af fasens overordnede formål Beskrivelse af resultatmål Beskrivelse af fremgangmåde: her skal følgende dokumenter udarbejdes fx risikostyringsanalysen. Hvert dokument fx risikoanalysen er beskrevet på hver sin side med tilhørende redskaber og eksempler. Dem kommer vi tilbage til. Som fortalt indledningsvist indeholder hver fase en række dokumenter, som skal produceres i hver i hver fase. Her kan I se strukturen og opbygningen i første fase – idebeskriv… Beskrivelse af fasens overordnede formål Beskrivelse af resultatmål Beskrivelse af fremgangmåde: her skal følgende dokumenter udarbejdes fx risikostyringsanalysen. Hvert dokument fx risikoanalysen er beskrevet på hver sin side med tilhørende redskaber og eksempler. Dem kommer vi tilbage til.

    10. Eksempel: Risikostyring Highlight: se. samme systematik formål Resultatmål Nogle steder har vi en meget udspecificeret fremgangmåde andre steder såsom her – har vi det ikke. De steder har vi så redskaber og et ”mønstereksempel” , der vise hvordan man kan bruge redskabet i praksis Eksempel: Risikostyring Highlight: se. samme systematik formål Resultatmål Nogle steder har vi en meget udspecificeret fremgangmåde andre steder såsom her – har vi det ikke. De steder har vi så redskaber og et ”mønstereksempel” , der vise hvordan man kan bruge redskabet i praksis

    11. Hvad kan TF’s projektmodel? Hvad kan TF´s projektmodel? som I har set kan den skabe overblik for projektteamet, styregruppen og andre interessenter – med andre ord kan man spise elefanter i mindre bider. Den kan også…. Hvad kan TF´s projektmodel? som I har set kan den skabe overblik for projektteamet, styregruppen og andre interessenter – med andre ord kan man spise elefanter i mindre bider. Den kan også….

    12. Lette kommunikationen omkring projektet På e.gov.dk kan alle projektdeltagere læse sig til et fælles sprog omkring projektstyring Projektledere kan benytte oversigten til at forklare den enkelte medarbejder: hvor i processen vi er hvilke ting, der skal laves anvise til redskaber og til hvordan opgaverne kan løses Styregruppen kan benytte e.gov.dk som en tjekliste for, hvad de kan forvente at modtage af elementer i den enkelte fase samt forholde sig til, hvilke elementer, de skal forholde sig til Projektmodellen er bl.a. tænkt som en tjekliste, der skal sikre at der ikke er væsentlige ting projektlederen overser. Følges samme skabelon fra projekt til projekt, ensrettes arbejdsgangene og der indøves professionelle forløb og proces. Der kan herved spares tid og kvaliteten forbedres ved at at sikre man kommer igennem de rigtige processer. Styregruppen kan udover at bestemme at lukke projektet beslutte om projektet skal implementeres i en ”Rolle Royes-udgave” eller om man kan nøjes med en Lada. Synlighed i organisationen På organisationens intranet kan den overordnede tidsplan, løbende målinger, projektstatus mv. offentliggøres. Det skaber synlighed, signalere vigtighed samt lægger pres på at projektet skal blive en succes. Desuden vil de implicerede medarbejdere kunne vende sig til tanken om der skal ske noget nyt ved at de hele tiden kan følge udviklingen på intranettet. Projektmodellen er bl.a. tænkt som en tjekliste, der skal sikre at der ikke er væsentlige ting projektlederen overser. Følges samme skabelon fra projekt til projekt, ensrettes arbejdsgangene og der indøves professionelle forløb og proces. Der kan herved spares tid og kvaliteten forbedres ved at at sikre man kommer igennem de rigtige processer. Styregruppen kan udover at bestemme at lukke projektet beslutte om projektet skal implementeres i en ”Rolle Royes-udgave” eller om man kan nøjes med en Lada. Synlighed i organisationen På organisationens intranet kan den overordnede tidsplan, løbende målinger, projektstatus mv. offentliggøres. Det skaber synlighed, signalere vigtighed samt lægger pres på at projektet skal blive en succes. Desuden vil de implicerede medarbejdere kunne vende sig til tanken om der skal ske noget nyt ved at de hele tiden kan følge udviklingen på intranettet.

    14. Ejerskab og fokus Projektmodellens redskaber og faseovergange kan hjælpe med at skabe ejerskab og bevare det rette fokus på projektet Ved faseovergange og andre store begivenheder skal styregruppen træffe beslutning om projektets videre forløb: SKAL PROJEKTET FORSÆTTE ELLER SKAL DET LUKKES NED ? (Business Case, risikoanalyse og projektplan) Styregruppen skal godkende næste faseplan – fremadrettet Ledelsen kan bruge modellen til prioritering af ressourcer/ mellem projekter PM strukturer forløbet. Derfor skal der ved hver faseovergang produceres en række dokumenter (BC, risikoanalyse mv.) som sammenlagt i en projektstatusrapport forelægges styregruppen. Styregruppen bliver derigennem involveret i: - Kan vi stadig opnå de ting vi gerne vil/ holder projektet - Hvordan det går med tidsplanen - Hvilke uforudsete forhindringer, der er dukket op, samt hvilke korrigerende handlinger kan vi foretage, for at imødegå dette - Skal godkende plan for hvad der skal ske fremover PM strukturer forløbet. Derfor skal der ved hver faseovergang produceres en række dokumenter (BC, risikoanalyse mv.) som sammenlagt i en projektstatusrapport forelægges styregruppen. Styregruppen bliver derigennem involveret i: - Kan vi stadig opnå de ting vi gerne vil/ holder projektet - Hvordan det går med tidsplanen - Hvilke uforudsete forhindringer, der er dukket op, samt hvilke korrigerende handlinger kan vi foretage, for at imødegå dette - Skal godkende plan for hvad der skal ske fremover

    15. Overblik – spis elefanten i små bidder Modellens opbygning medvirker til at skabe overblik Indholdet I faserne giver et overblik over, hvor I projektets levetid vi befinder os Elementerne i den enkelte faser fortæller, hvad der skal ske i fasen Nævn de 4 faser Skaber overblik for: Styregrp Projektleder Projektdeltagere Øvrige interessenter Hvorfor faseinddele: Der er naturlige faser i et projektforløb. En nedbrydning giver et mere kontrolleret forløb Se på om bc holder Korrigerende handlinger Risici dukker op Analyserne kan ændre sig undervejs i takt med man bliver klogere Antallet af faser kan variere, men et projekt vil altid skulle startes og afsluttes AD 2: Fx BC risikoanalyse mv. Alt sammen beskrevet på hjemmesiden Nævn de 4 faser Skaber overblik for: Styregrp Projektleder Projektdeltagere Øvrige interessenter Hvorfor faseinddele: Der er naturlige faser i et projektforløb. En nedbrydning giver et mere kontrolleret forløb Se på om bc holder Korrigerende handlinger Risici dukker op Analyserne kan ændre sig undervejs i takt med man bliver klogere Antallet af faser kan variere, men et projekt vil altid skulle startes og afsluttes AD 2: Fx BC risikoanalyse mv. Alt sammen beskrevet på hjemmesiden

    17. Potentiale vurdering/ Business case Hvad er en Business Case (BC)? ”Regnestykket”: Hvad ønsker vi at få ud af det? (Gevinster) Hvad koster det? (omkostninger) Hvad får vi realt ud af det? => Det er Business Cases (BC) Hvad gør BC? => retfærdiggør start af projekt => retfærdiggør at projektet forsætter BC: indeholder altid opdateret information om det kan betale sig at videreføre projektet. Ledelsen/styregruppen træffer på baggrund af BC beslutning om, projektet skal gennemføres i den foreslåede form eller om projektet skal reorganiseres eller helt afvises

    18. BC – hvordan? 1) Opgør gevinster – forventede udbytte: Sparret tid Bedre datastruktur Sparret ressourcer Færre fejl Bedre dokumentation Tilfredse medarbejde/ brugere Bedre service ift. Borgere Bedre sagsbehandling 2) Opgør omkostninger ved projektet: Investeringer i hardware/software Drift og vedligehold Implementeringstid Information til medarbejdere Kompetenceudvikling af medarbejdere 3) Opgør tidsperspektivet Hvor lang tid går der før investeringen er tjent hjem igen?

    20. Målformulering Formål: Etablere en entydig, afgrænset og operationel målsætning for projektet, der tydeliggør, hvad der skal leveres i projektet, hvornår og hvorfor. Formål => Hvorfor gennemføres projektet? - ”For at……” Resultatmål => Hvilke resultater skal projektet ledere? - ”Ved at have…..” Succeskriterierne => Hvilke nyttevirkning skal projektet realisere? - ”Ved at have….” …………………………………………………………………………………. Milepæle => Hvilke delresultater skal realiseres for at projektets realiseres? Afgræns projektet! Intro: mig selv og TF (plus tak til myndighed) Mål med dagen: En succesfuld proces er ikke givet ved blot at anvende projektarbejdsformen. Det ved alle der arbejder med projekter. Det handler i høj grad om projektgruppens evne til at arbejde struktureret med projekter. Vores mål er at give et bud på en ”metode” til et fælles tilgang til projektarbejdet., som kan hjælpe den enkelte myndighed med at holde kursen mod målet fra start til afslutning af projektet. Vi sætter fokus på det styringsmæssige – på selve maskinerummet og kommer med vores på instrumenter til styring af projekter som er en del af ledelse af digitaliserings projekter Derfor sætter TF fokus på: udfordringer i forbindelse med ledelse og styring af digitaliseringsprojekter projektstyring - TF projektmodel – hvad kan den, hvordan bruges den osv vores erfaringer fra TF – forhåbentlig vil give inspiration til hvordan man kan gribe processer an. – udbrede vores erfaringer og et bud fra xxxx om hvordan I kan bruge den i jeres projektarbejde NB: mange målgrupper : tag det med I kan bruge!!! Vigtigt at nævne at Modellen på mange måder supplere andre projektmodeller på området fx projekthåndbog fra KL som vi er blevet meget inspireret af både i forhold til opbygning og indhold. Intro: mig selv og TF (plus tak til myndighed) Mål med dagen: En succesfuld proces er ikke givet ved blot at anvende projektarbejdsformen. Det ved alle der arbejder med projekter. Det handler i høj grad om projektgruppens evne til at arbejde struktureret med projekter. Vores mål er at give et bud på en ”metode” til et fælles tilgang til projektarbejdet., som kan hjælpe den enkelte myndighed med at holde kursen mod målet fra start til afslutning af projektet. Vi sætter fokus på det styringsmæssige – på selve maskinerummet og kommer med vores på instrumenter til styring af projekter som er en del af ledelse af digitaliserings projekter Derfor sætter TF fokus på: udfordringer i forbindelse med ledelse og styring af digitaliseringsprojekter projektstyring - TF projektmodel – hvad kan den, hvordan bruges den osv vores erfaringer fra TF – forhåbentlig vil give inspiration til hvordan man kan gribe processer an. – udbrede vores erfaringer og et bud fra xxxx om hvordan I kan bruge den i jeres projektarbejde NB: mange målgrupper : tag det med I kan bruge!!! Vigtigt at nævne at Modellen på mange måder supplere andre projektmodeller på området fx projekthåndbog fra KL som vi er blevet meget inspireret af både i forhold til opbygning og indhold.

    21. Som fortalt indledningsvist indeholder hver fase en række dokumenter, som skal produceres i hver i hver fase. Her kan I se strukturen og opbygningen i første fase – idebeskriv… Beskrivelse af fasens overordnede formål Beskrivelse af resultatmål Beskrivelse af fremgangmåde: her skal følgende dokumenter udarbejdes fx risikostyringsanalysen. Hvert dokument fx risikoanalysen er beskrevet på hver sin side med tilhørende redskaber og eksempler. Dem kommer vi tilbage til. Som fortalt indledningsvist indeholder hver fase en række dokumenter, som skal produceres i hver i hver fase. Her kan I se strukturen og opbygningen i første fase – idebeskriv… Beskrivelse af fasens overordnede formål Beskrivelse af resultatmål Beskrivelse af fremgangmåde: her skal følgende dokumenter udarbejdes fx risikostyringsanalysen. Hvert dokument fx risikoanalysen er beskrevet på hver sin side med tilhørende redskaber og eksempler. Dem kommer vi tilbage til.

    22. Interessentanalyse Allerede fra start af projektet er det vigtigt at tænke på: Hvem er interessenterne? Hvordan skal de håndteres i forbindelse med projektet? Sådan en analyse kan påvirke: Organisering: hvem skal inddrages i styregruppen – sammensætningen af styregruppen er afgørende for udformningen af formål, mål og succeskriterier Valg af projektfremsgangmåde: hvordan skal interessenterne skal involveres, netværk, interview, høringsprocedure? Udformning af kommunikationsstrategi: Hvem skal informeres, hvornår og hvordan? Identificering af konfliktområder: Modstanden mod projektet – pressen, konkurrenter, andre myndigheder, fagforeninger?

    24. Et par andre eksempler på redskaber Interessentanalyse Ofte vil mange personer og organisationer have en eller anden interesse i et projekt. De kan være positive eller negative overfor projektet, og de kan have større eller mindre indflydelse på projektets forløb og efterfølgende implementering. Det er derfor vigtigt i et projekt at fastslå de vigtigste interessenter og pege på strategier til håndteringen af disse.  Eksempel også fra kampagneprojektet. FX nr. 9 i feltet Ressourcepersoner – sponsorer. Disse interessenter både skal involveres og inddrages. De har stor indflydelse på projektet og deres medvirken er yderst nødvendig. Et par andre eksempler på redskaber Interessentanalyse Ofte vil mange personer og organisationer have en eller anden interesse i et projekt. De kan være positive eller negative overfor projektet, og de kan have større eller mindre indflydelse på projektets forløb og efterfølgende implementering. Det er derfor vigtigt i et projekt at fastslå de vigtigste interessenter og pege på strategier til håndteringen af disse.  Eksempel også fra kampagneprojektet. FX nr. 9 i feltet Ressourcepersoner – sponsorer. Disse interessenter både skal involveres og inddrages. De har stor indflydelse på projektet og deres medvirken er yderst nødvendig.

    25. Organisering Hvorfor fokus på organisering? Hvem har ansvaret for hvad? Hvordan gør vi?

    26. Organisering Hvorfor fokus på organisering – ledelsen af projektet? Formål: Giver entydig ansvars – og rollefordeling Sikre at de rette interesser er tilstede: kunde/bruger (anvende vores arbejde) – leverandør Fastlæggelse af arbejdsprocessen: hvem afrapportere til hvem og hvordan Den rigtige sammensætning af styregruppen skaber de bedste forudsætninger for fremdrift i projektet Hvis nøglepersoner spiller deres rolle forkert, går det hårdt ud over projektet Styregruppeformanden skal have kontrol over de nødvendige ressourcer og den nødvendige magtposition for at sikre projektets fremdrift. Hvis der ikke findes en person med disse forudsætninger, er der ingen grund til at sætte projektet i gang

    27. Organisation

    28. Organisering – hvordan? Ved organiseringen af projektet skal I tage stilling til: Er der nedsat en styregruppe? Får leverandøren for stor magt? Er styregruppemedlemmerne klar over deres rolle? Repræsenterer styregruppen interesseområderne på en passende måde? Er der en projektleder med de rette forudsætninger? Har projektlederen de rette ressourcer? Hvad er projektets afgrænsning? Hvordan skal de interne arbejdsgange foregå? (Hvad/hvordan skal kontakten være med styregruppen?)

    30. Faseovergang Overgangen mellem faserne skal være, når der skal tages stilling til centrale beslutningspunkter i projektet. Ved en faseovergang har styregruppen til opgave at: godkende af resultaterne af den forudgående fase træffes beslutning om en fortsættelse af det samlede projekt godkende arbejdsplanen for næste fase Faseovergange skal ske, når der skal træffes vigtige beslutninger, ikke nødvendigvis når en delopgave er blevet løst! Tidspunkter for faseovergang: Når de samlede udgifter kendes Når det endelige leveringstidspunkt kendes Når analysen der vælger mellem 2 alternativer forelægger og der skal vælges 1 Hvis noget uventet sker der radikalt ændre på BCTidspunkter for faseovergang: Når de samlede udgifter kendes Når det endelige leveringstidspunkt kendes Når analysen der vælger mellem 2 alternativer forelægger og der skal vælges 1 Hvis noget uventet sker der radikalt ændre på BC

    32. Antallet af faser Som udgangspunkt 4 faser, men antallet af faser kan sagtens udvides med en række specifikationsfaser Altid mindst 2 faser: Idebeskrivelsesfase og afslutnings- og evalueringsfase

    35. Risikoanalyse Risikoanalysen kan lukke projektet! Er der stor usikkerhed på centrale områder bør projektet lukkes! Hvorfor risikoanalyse? Sætter fokus på de resultater, som især er sårbare over for påvirkninger Giver en vurdering af konsekvensen af en risiko indtræffer Hjælper med at prioritere, hvor der skal sættes ind  Identificerer, hvad der kan justeres og planlægges for at undgå, reducere eller fjerne en bestemt risiko Risici kan knyttes til: Organisatoriske forhold Politiske forandringer Teknisk løsning Leverandører Interessenter Samarbejde Målopfyldelse Projektjustering

    36. Risikoanalyse Hvordan? Risikostyring - fem trin Trin 1: Brainstorm og identificering af risici Idéer til, hvilke genkendelige risici projektgruppen vurderer kan opstå eller allerede eksisterer. - Noter i skema   Trin 2: Risikoanalyse - Vurdering af sandsynlighed og konsekvens Hvor stor er sandsynligheden for, at denne risiko opstår? Hvad er konsekvensen, hvis denne risiko bliver en realitet? Trin 3: Planlægning - forebyggende handleplan Hvilke omstændigheder, der skal aktivere planen (advarselstegn), og hvad der skal ske, hvis hændelserne opstår. Brug skabelon Trin 4: Konsekvenser af risikovurderingen Det skal afslutningsvis vurderes, om risikoanalysen giver anledning til at justere på projektets Business case, projektmål mv.

    38. Eksempel på en risikoanalyse fra eDag2 Kort gennemgå kategorierne og systematikken (rød, grøn, gul /trafiklysmetafor) eDag2-historie ”Det røde felt”: i projektgrupper – forskellige ansvarsområder og opgaver. Gennem statusmøder omdiriger ressourcerne til ET område – det røde felt!!: Alle gik i gang med at ringe rundt (hele Taskforcen). En person sad fast som ”ringe-person”. (flere af deltagerne som har haft os i røret). Risikoanalyseskema blev brug som kommunikationsredskab til styregruppen Styregruppen blev informeret løbende, hvor bl.a risikoanalysen var det primære kommunikationsredskab mellem projektgruppen og styregruppen. På baggrund af statusmøder - korrigerende handlinger - fx KL sendte brev fra KLs formand til topledelsen i kommunerne opfordring til til at komme i mål d. 1/2. Styregruppen tog en beslutning om at det skulle blive muligt at blive eDag2 parat uden opsætning af mål (justerede vores målsætning til at det var ”godt nok” hvis 90% af myndighederne kom i mål.) På baggrund af risikoanalysen forberedte vi historier til pressen (og havde løbende kontakt til TDC.) NØGLESKEMA til styregruppen – også for beslutningstagere. Eksemplet viser værdien af, det er at havde gode redskaber til at styre projekter. Redskaber der kan bryde projektet ned i overkommelige bider. Projekter er ikke en forudsigelig størrelse derimod er de ofte præget af forstyrrelser, konflikter, udefra kommende begivenheder, som har stor indflydelse på projektets fremdrift og succes. Eksempel på en risikoanalyse fra eDag2 Kort gennemgå kategorierne og systematikken (rød, grøn, gul /trafiklysmetafor) eDag2-historie ”Det røde felt”: i projektgrupper – forskellige ansvarsområder og opgaver. Gennem statusmøder omdiriger ressourcerne til ET område – det røde felt!!: Alle gik i gang med at ringe rundt (hele Taskforcen). En person sad fast som ”ringe-person”. (flere af deltagerne som har haft os i røret). Risikoanalyseskema blev brug som kommunikationsredskab til styregruppen Styregruppen blev informeret løbende, hvor bl.a risikoanalysen var det primære kommunikationsredskab mellem projektgruppen og styregruppen. På baggrund af statusmøder - korrigerende handlinger - fx KL sendte brev fra KLs formand til topledelsen i kommunerne opfordring til til at komme i mål d. 1/2. Styregruppen tog en beslutning om at det skulle blive muligt at blive eDag2 parat uden opsætning af mål (justerede vores målsætning til at det var ”godt nok” hvis 90% af myndighederne kom i mål.) På baggrund af risikoanalysen forberedte vi historier til pressen (og havde løbende kontakt til TDC.) NØGLESKEMA til styregruppen – også for beslutningstagere. Eksemplet viser værdien af, det er at havde gode redskaber til at styre projekter. Redskaber der kan bryde projektet ned i overkommelige bider. Projekter er ikke en forudsigelig størrelse derimod er de ofte præget af forstyrrelser, konflikter, udefra kommende begivenheder, som har stor indflydelse på projektets fremdrift og succes.

    39. Kvalitetsplan Formål Fastlægge en kvalitetstestningsprocedure: Kravene til kvalitet til produkternes skal afklares på forhånd Indhold i kvalitetsplanen: Plan for, hvordan produkternes skal testes (kvalitetskontrolmetoder) Plan for, hvornår testningen skal foregå Plan for, hvem der tester produkternes kvalitet Plan for, hvem der kvalitetssikrer, at kontrollens resultater svarer til kvalitetskravene Der skal styres efter synligt opsatte mål og ikke nogle skjulte forventninger!! Tidspunkter for faseovergang: Når de samlede udgifter kendes Når det endelige leveringstidspunkt kendes Når analysen der vælger mellem 2 alternativer forelægger og der skal vælges 1 Hvis noget uventet sker der radikalt ændre på BCTidspunkter for faseovergang: Når de samlede udgifter kendes Når det endelige leveringstidspunkt kendes Når analysen der vælger mellem 2 alternativer forelægger og der skal vælges 1 Hvis noget uventet sker der radikalt ændre på BC

    40. Kommunikationsplan Formål Skabe klarhed over: Hvad der skal kommunikeres? Til hvem? Hvem skal give dem budskabet? Hvordan (medier)? Hvornår og hvor ofte? Med hvilken effekt? Kommunikationsstrategien skal sikre, at overvejelser om kommunikation tidligt tænkes med i de samlede overvejelser om tilrettelæggelsen af et projekt

    41. Projektstatus Formålet er at give styregruppen en opsummering af fasens status med de mellemrum, der er aftalt mellem projektlederen og styregruppen. Projektstatus er projektlederes værktøj til kommunikation med styregruppen uden for faseovergangene. Indhold i statusrapport fx: Dato Budgetstatus Status for tidsplan Produkter, der er færdiggjort i løbet af perioden Aktuelle eller potentielle problemer og risikoopdatering Produkter, der skal færdiggøres i løbet af den efterfølgende periode Status for evt. projektemner Eventuelle ændringers effekt på budget og tidsplan Styregruppen bruger projektstatus til at overvåge fase- og projektfremdrift. Projektlederen bruger den også til at advisere styregruppen om evt. problemer eller områder, hvor styregruppen kunne hjælpe. Styregruppen bruger projektstatus til at overvåge fase- og projektfremdrift. Projektlederen bruger den også til at advisere styregruppen om evt. problemer eller områder, hvor styregruppen kunne hjælpe.

    42. Projektplan Projektets formål og mål Projektets milepæle og hvornår disse foreligger Projektets overordnede faser og aktiviteter Projektets ressourcer og rammer Skitse til projektorganisationen Planen opdateres løbende. Som minimum ved hvert faseskift, hvor den kommende fase detaljeres/justeres.

    43. PID – Nøgledokumentet – ”clipsen” Projektinitieringsdokumentet (PID) er et samle- og nøgledokument og udgør således kontrakten mellem projektorganisationen og styregruppen. I PID samles: Business case – berettigelse af projektet Projektplan Projektets formål, mål og succeskriterierne Projektorganisering Projektets faser (milepæle/leverancer) og hvornår disse foreligger (tidsplan) Status over ressourceforbruget Beskrivelse af leverancer/produkter Interessentanalyse Risikoanalyse Kvalitetsplan – sikre at succeskriterierne nås Kommunikationsplan PIDen opdateres løbende. Som minimum ved hvert faseskift, hvor de seneste oplysninger indarbejdes og bruges i planen for næste fase.

    44. Projektledelse handler også om… Kommunikation og samarbejdsformer, der fremmer læring og en god portion tålmodighed og fleksibilitet Modellen har begrænset fokus på; Samarbejdsformer, der fremmer læring Teamsammensætningen Hele ”Ledelsesteamet” Som fortalt kan Projektmodellen hjælpe med at skabe overblik over de forskellige opgaver i projektets levetid i forhold til de forskellige aktører og interessenter, hjælpe til at styre leverancer, risici og generel planlægning og bidrage til at skabe beslutningsgrundlaget for de ledelsesbeslutninger for projektet, der typisk ligger ved faseovergangene. Men du kan være den perfekt styringsmand og alligevel opleve fiasko. Som vi var inde på tidligere er der flere elementer i spil end når vi snakker om god kompetent projektledelse. For eksempelvis handler digital ledelse også om gennemfører nødvendige organisatoriske ændringer bidrage til udviklingen af ansatte Handler mere om projektlederens til håndtere det politiske spil, at få sat digitalisering på dagsorden, at kunne omsatte det i et forretningsmæssige sprog, at sikre involvering af alle interessante, bidrage til at teamet kører fornuftigt og motivationen er i top, sikre at teamets udvikler sig, samarbejdeformer der fremmer læring i temaet fx hvem gør hvad, hvem arbejder sammen med hvem? Hvordan giver vi feedback til hinanden? Med andre ord gør god styring ikke det hele, men ikke desto mindre uhyr vigtigt for projektets succes. Som fortalt kan Projektmodellen hjælpe med at skabe overblik over de forskellige opgaver i projektets levetid i forhold til de forskellige aktører og interessenter, hjælpe til at styre leverancer, risici og generel planlægning og bidrage til at skabe beslutningsgrundlaget for de ledelsesbeslutninger for projektet, der typisk ligger ved faseovergangene. Men du kan være den perfekt styringsmand og alligevel opleve fiasko. Som vi var inde på tidligere er der flere elementer i spil end når vi snakker om god kompetent projektledelse. For eksempelvis handler digital ledelse også om gennemfører nødvendige organisatoriske ændringer bidrage til udviklingen af ansatte Handler mere om projektlederens til håndtere det politiske spil, at få sat digitalisering på dagsorden, at kunne omsatte det i et forretningsmæssige sprog, at sikre involvering af alle interessante, bidrage til at teamet kører fornuftigt og motivationen er i top, sikre at teamets udvikler sig, samarbejdeformer der fremmer læring i temaet fx hvem gør hvad, hvem arbejder sammen med hvem? Hvordan giver vi feedback til hinanden? Med andre ord gør god styring ikke det hele, men ikke desto mindre uhyr vigtigt for projektets succes.

    45. Hvornår kan projektmodellen bruges? Som minimum anbefaler TF følgende nøgledokumenter: Potentialevurderingen/Business case Risikostyring Projektplan Projektmodellen er ikke en garanti for at projekterne lykkes! Til gengæld forøger Projektmodellen sandsynligheden for at projekter lykkes Vi anbefaler at brug af projektmodellen skaleres efter projektets størrelse. Pluk derfor hvad der synes mest relevant, dog vil vi anbefale at der som minimum altid laves en potentiale vurdering/BC Forudsætninger? Ingen forudsætninger Løbende opdateret – JA!Vi anbefaler at brug af projektmodellen skaleres efter projektets størrelse. Pluk derfor hvad der synes mest relevant, dog vil vi anbefale at der som minimum altid laves en potentiale vurdering/BC Forudsætninger? Ingen forudsætninger Løbende opdateret – JA!

    46. Forslag til forbedringer og videreudvikling høre vi meget gerne om Kontakt: Marianne Qvick (mhq@tforce.dk) Karsten Hovmand (hov@tforce.dk) Projektmodellen findes på www.e.gov.dk/projektmodel MHQ Som vi har drøftet om i dag er veltilrettelagt projektarbejde en effektiv metode til at virkeliggøre organisations strategiske mål . Projektmodellen kan skabe et fælles sprog og referenceramme internt i projektet, målbare produkter og veldefineret roller og ansvar. Den kan give ensartede dokumentation omkring risikovurderinger, organisering mv – til gavn for erfaringsudveksling, med til at reducere fejl og tid samt skabe et grundlag for projektets ledelsesmæssige beslutninger. De væsentligste kodeord i styring af projekter er god planlægning og smittende engagement. Planlægning kommer blandt andet til udtryk i en klar målsætning for alle projektets deltagere om det er projektmedarbejdere eller medlemmer af styregruppen, en god risikostyring og en klar business case. Det vigtigste af alt er efter min mening også en erkendelse af, at resultater kun opnås af de mennesker som involveres undervejs. Hvornår I skal bruge afhænger meget af, hvad I i forvejen anvendes. Derfor anbefaler vi at i plukker hvad der synes mest relevant. Projektmodellen er første version og vi ønsker gerne en løbende feedback og kontakt os endelige med diverse forslag til forbedringer. Karsten og jeg vil gerne sige tak til … fordi vi måtte komme. TAK…. MHQ Som vi har drøftet om i dag er veltilrettelagt projektarbejde en effektiv metode til at virkeliggøre organisations strategiske mål . Projektmodellen kan skabe et fælles sprog og referenceramme internt i projektet, målbare produkter og veldefineret roller og ansvar. Den kan give ensartede dokumentation omkring risikovurderinger, organisering mv – til gavn for erfaringsudveksling, med til at reducere fejl og tid samt skabe et grundlag for projektets ledelsesmæssige beslutninger. De væsentligste kodeord i styring af projekter er god planlægning og smittende engagement. Planlægning kommer blandt andet til udtryk i en klar målsætning for alle projektets deltagere om det er projektmedarbejdere eller medlemmer af styregruppen, en god risikostyring og en klar business case. Det vigtigste af alt er efter min mening også en erkendelse af, at resultater kun opnås af de mennesker som involveres undervejs. Hvornår I skal bruge afhænger meget af, hvad I i forvejen anvendes. Derfor anbefaler vi at i plukker hvad der synes mest relevant. Projektmodellen er første version og vi ønsker gerne en løbende feedback og kontakt os endelige med diverse forslag til forbedringer. Karsten og jeg vil gerne sige tak til … fordi vi måtte komme. TAK….

More Related