Danske Handicaporganisationer

1. Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934

2. Borgeren i centrum Resultater fra projekt om forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering for personer med handicap Jeppe Sørensen, DH’s sekretariat

3. Disposition • Baggrund • Formål • Begreber • Metode • Resultater • Litteraturen • Kommunernes perspektiv • Borgernes perspektiv • Anbefalinger • Videre herfra

4. Baggrund Fordelingaf “dårligsundhed” • Eksempler på utilgængelige sundhedsfremme- og forebyggelsesinitiativer fra de 32 medlemsorganisationer og 97 DH-afdelinger • Stigende viden om, at personer med handicap oplever flere sundhedsproblemer end resten af befolkningen = Personer med handicap har større behov for men dårligere adgang til de nødvendige forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser

5. Formål med projektet var at undersøge om og evt. hvordan… • kommunerne indtænker personer med handicap i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats • personer med handicap selv oplever de eksisterende forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud

6. Begreber • Hvilken slags forebyggelse? • Både borgerrettet og patientrettet fokus – men hovedvægt på den kommunale, borgerrettede forebyggelse. • Hvad er handicap? • Alle, der har en ”…langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.” • Handicap og sundhed? • Handicapkonventionens art. 25: ”…personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimi­nation på grund af handicap.”

7. Metode Formålet opfyldes gennem tre forskellige metoder: • Litteratursøgning over eksisterende erfaringer, projekter og vejledninger m.m. • Telefoninterview med 20 kommunale planlæggere. • 7 fokusgruppeinterviews med i alt 57 personer med handicap.

8. Litteraturen Metode: • Litteratursøgning og -analyse Spørgsmål: • I hvilken grad er personer med handicap indtænkt i kommuners forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter og hvordan? • Hvordan indgår personer med handicap i henholdsvis kortlægninger og analyser på sundhedsområdet samt i de vejlednings- og inspirationsmaterialer m.m., som kommunerne kan bruge til at prioritere og planlægge indsatserne?

9. Resultat af litteraturgennemgang • Tilsyneladende begrænset eksplicit handicapfokus i indsatserne: • KL 2008: ca. 60 ud af 2332 initiativer • KRAM: 6 ud af 667 initiativer • Litteratursøgning bekræfter billedet : Et begrænset antal kommuner (24) har siden kommunalreformen lavet forebyggende eller sundhedsfremmende projekter med eksplicit inddragelse af handicapperspektivet og/eller særligt målrettet personer med handicap. • MEN: Metodiske begrænsninger, herunder betydningen af ”handicap.”

10. Resultater fortsat… • Krav, viden og inspiration i de eksisterende vejledninger, retningslinjer, forebyggelsespakker m.m. på forebyggelsesområdet er svingende: • Vejledning til Sundhedslovens §119 stk 1 og 2 understreger klart, at indsatserne skal omfatte alle borgere, herunder specifikt personer med handicap. • Forebyggelsespakkerne nævner i nogen grad handicap, men er ikke tilstrækkeligt detaljeret eller handlingsanvisende. • Flere af de gennemgåede dokumenter nævner ikke handicap og de steder hvor handicap er nævnt, er beskrivelserne så overordnede, at de ikke er handlingsanvisende eller tilstrækkeligt konkrete. • Sammenfattende: Et begrænset og usystematisk fokus på personer med handicap i de eksisterende kommunale indsatser og projekter samt i de vejledninger og inspirationsmaterialer, som kommunerne kan hente viden fra på området.

11. Kommunernes perspektiv Spørgsmål: • I hvilken grad inddrages personer med handicap i kommunernes forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser og hvordan? • Hvilke barrierer er forbundet med at inddrage personer med handicap i generelle forebyggende og sundhedsfremmende initiativer? • Hvordan kan personer med handicap i højere grad inddrages i kommunale forebyggende og sundhedsfremmende initiativer?

12. Inddrages tilgængelighed for personer med handicap i tilrettelæggelsen af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer i kommunen? • Inddragelsen afhænger af typen af handicap • I nogle kommuner tænkes tilgængelighed primært ind ift. de særlige tilbud til personer med handicap og ikke som del af en inkluderende tilgang i de generelle tilbud

13. Har kommunen forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser særligt henvendt til personer med handicap? • Det er forskelligt fra kommune til kommune hvorvidt de specialrettede tilbud hører under sundhedsforvaltningen eller under handicapforvaltningen • Flere kommuner udtrykker usikkerhed vedrørende prioriteringen af generelle i forhold til specialrettede tilbud

14. Er informationsmaterialer om sundhed og om kommunens sundhedstilbud tilgængelige for personer med alle typer handicap? • Flere kommuner er ikke bevidste om hvorvidt deres informationsmaterialer er tilgængelige for personer med handicap og her især for personer med synshandicap og intellektuelle handicap

15. Barrierer ifm. inddragelse af personer med handicap i generelle forebyggende og sundhedsfremmende initiativer • 15 ud af de 20 interviewede kommuner angiver, at de oplever barrierer: • Manglende opmærksomhed og fokus, fx i forebyggelsespakkerne • Manglende opmærksomhed på, at personer med handicap også har et fysisk helbred • Manglende viden og kompetencer blandt kommunens personale • Mangel på viden og vejledning om hvordan man specifikt kan inddrage og inkludere personer med handicap i sundhedsarbejdet • Manglende input til at skabe rummelighed og inklusion i de eksisterende tiltag • Befordring • Digitalisering • … • 5 ud af 20 kommuner oplever ikke barrierer eller begrænsninger

16. Borgernes perspektiv Metode: • Interview med 57 personer fordelt på 7 fokusgruppeinterview Spørgsmål: • Hvordan opleves eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt eventuelle barrierer? • Hvordan kan indsatserne i højere grad tage afsæt i oplevede behov?

17. Hvordan opleves eksisterende forebyggende og sundhedsfremmende tiltag samt eventuelle barrierer? • Eksempler på både god og dårlig tilgængelighed i kommunernes tilbud. • Personer med handicap oplever ulige adgang til den nødvendige forebyggelse og sundhedsfremme. • Pga. barrierer, som forhindrer borgerne i at deltage i tilbuddene på lige fod med andre. • Fordi der simpelthen ikke er nogen tilbud, som imødekommer deres specifikke behov. • Især ulige adgang for personer med en psykisk, intellektuel eller kognitiv funktionsnedsættelse. • Eksempler på barrierer: • Utilgængelige lokaler, redskaber, informationsmaterialer • Manglende viden om handicaprelaterede behov og metoder til inklusion • Brugerbetaling • Manglende befordring eller mulighed for ledsagelse/støttepersoner • Og det hele hænger sammen: Forebyggelsesindsatsen ses som en samlet del af kommunernes indsatser på handicapområdet: Muligt at forebygge og forårsage usundhed på samme tid.

18. Anbefalinger og forslag til løsninger • Nyt fokus: Problem – og mulighed! • Viden/kompetencer • Tilbud– inkluderende og specifikke • Ressourcer til investering – fx befordring og ledsagelse • Hvordan det?

19. Anbefalinger og forslag til løsninger • Øget fokus ”oppefra” på nationalt niveau og ”nedefra”, hvor der er brug for at handicap bliver inkluderet i den forebyggelsespolitiske dagsorden. • Inkorporering af Handicapkonventionens bestemmelser om sundhed i den danske sundhedslov • Centralt forankret ansvar for opsamling, udvikling og formidling af viden • Obligatorisk handicapperspektiv i alle vejledninger ol. • Inkluderende forebyggelse og sundhedsfremme gennem universelt design og rimelig tilpasning • Øget fokus på behov for specifikke indsatser som følge af handicap

20. Anbefalinger og forslag til løsninger • Kompetenceudvikling om ulighedsskabende barrierer og metoder til inkluderende forebyggelse • Systematisk opfølgning på tilgængelighed og ulige adgang • Samarbejde med og mellem civilsamfundet samt øget brugerinddragelse – repræsentativ og individuel • Øget samarbejde både mellem kommuner og mellem relevante kommunale forvaltninger • Viden om og fokus på ”mødet med systemet” • Befordring, brugerbetaling og økonomisk ulighed • Øget viden om handicap og sundhed

21. Hvad nu? • Download hele rapporten på www.handicap.dk • Opfølgning med pixi-udgave • Opfordring til dialog og samarbejde om • Samling og produktion af viden • Identifikation af barrierer • Udvikling af løsninger • Kommunalt, regionalt og nationalt

22. Invitation… • Vi byder derfor beslutningstagere, myndigheder, forvaltninger, forskere, faggrupper, organisationer og alle andre relevante aktører velkomne i arbejdet med at finde og nedbryde barriererne. Bolden er hermed givet op!

23. Tak for opmærksomheden! js@handicap.dk