1 / 36

Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning

Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning. Oplæg af Per Schultz Jørgensen 2004. Hvorfor er det vigtig med børns sociale netværk?. Hvorfor er børn, som de er? En anden barndom og et åbent samfund De sociale netværks betydning Trivsel og mobning Identitet

lore
Download Presentation

Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Børns fællesskabertrivsel, udelukkelse og mobning Oplæg af Per Schultz Jørgensen 2004

  2. Hvorfor er det vigtig med børns sociale netværk? • Hvorfor er børn, som de er? • En anden barndom • og et åbent samfund • De sociale netværks betydning • Trivsel og mobning • Identitet • Den sociale dimension i pædagogikken

  3. Hvordan er børn i dag? • børn er udadvendte og fleksible, • de kan vælge og handle, • kan samarbejde og kommunikere • de er selvstændige, • kreative, • de kan reflektere • de har nye kompetencer

  4. Men er de det – alle sammen? • Men mange børn er usikre • Isolerede i forhold til gruppen • socialt dårligt tilpassede • Urolige og rastløse • Uden selvværd • Eller med symptomer på dårlig trivsel

  5. Den åbne barndom • De store paraplyer er borte • opbrudssamfundet • Velstand kontra velfærd • Social integration vs. udstødning • Familien under pres • De mange sociale arenaer og nye kompetencer • Tilstedeværelse kontra nærvær

  6. opvækstnetværk arena arena arena BASE arena arena arena

  7. Børn i en ny familie • Mødre på arbejdsmarkedet • Børn i dagpasning • Materiel velstand • Tidspres, aftaler og forhandling • Sårbarhed i dagligdagen • Skilsmisser og nydannede familier

  8. Familien og opdragelsen • Uddelegeret til mange voksne • Mindre strenge forældre, der har travlt • Baseret på aftaler • Opdragelsesværdierne er anderledes • Mindre opdragelse – mere inddragelse? • Hvilke familier magter ikke aftale-strukturen?

  9. Kammeratnetværk • Gruppeorienterede børn • Pigers tætte relationeri kliker • Drenges aktiviteter i større grupper • Identitet - sammenligning og identifikation • Risikoen for isolation og udstødning

  10. Judith Rich Harris: Myten om børns opdragelse. Gyldendal, 2000 • ” Den verden, børn deler med deres kammerater, er det, der skaber deres adfærd og former de karaktertræk, de fødes med, og bestemmer, hvilken type mennesker, de bliver….”. • ”… de vigtigste år for gruppesocialiseringen er årene i midten af barndommen fra seks til tolv”. • ”… at blive vejet af en jury af ens jævnaldrende og fundet for let kommer man aldrig over – jeg gjorde i hvert fald ikke”.

  11. HBSC…. • Health Behavior School Aged children • International undersøgelse • 11-15 årige • Siden 1984 • 5000 elever i Danmark • Forskergruppe, ledet af Pernille Due og Bjørn Holstein

  12. Ensomhed blandt 11-15 årige

  13. Nære venner blandt 11-15 årige

  14. Eleverne er med til at lave reglerne på skolen - 2002

  15. Skoletrivsel for de 11 årige

  16. Skoletrivsel • At have kammerater • Have det godt med læreren • Opbakning hjemmefra • Opleve man slår til

  17. Mobning • Systematisk forfølgelse • Fra en eller flere stærkere mod en svagere • I en situation som ikke kan forlades

  18. Mindst fire roller i modning • Tilskuere • Rene ofre • Mobbere • Både-og

  19. Hvor bliver man mobbet? • Klasseværelset: 47 pct. • Skolegården: 43 pct. • Lige uden for klasseværelset: 23 pct. • På vej til skole: 15 pct. • På trappen: 7 pct.

  20. Hvem hjælper? • Andre børn: 76 pct. • Lærerne: 66 pct. • Forældrene: 55 pct. • Gårdvagten: 30 pct. • Pædagog: 13 pct. • Skoleinspektør: 8 pct.

  21. … men hvad hjælper mest? • Når de voksne griber ind hjælper det i 56 pct. af tilfældene • Når børn støtter hjælper det i 68 pct. af tilfældene

  22. Mobning 1994-2002drenge, der mobbes mdl. HBSC undersøgelsen

  23. De sociale ”rum” omkring klassen • Klasserummet • Forældrerummet • Lærerrummet • SFO-rummet • Ledelsesrummet

  24. Klasserummet • Tydelig udmelding fra læreren • En undersøgelse i klassen • Klassesamtalen: er det rigtigt? • Gruppearbejde: ”Hvad er en god klasse?” • Prioritering i klassen • Positive spilleregler • - der løbende evalueres og revideres

  25. Mobbenøglen • Elektronisk spørgeskema: gratis! • Klassens profil – skolens profil • Det sociale miljø, spilleregler, mobbe-stopper, trivsel, klasselæreren, mobning • Pædagogiske forslag til forebyggelse • www.dcum.dk

  26. Styrke de sociale relationer • Alle i klassen skal have en ven • Skiftende side-kammerater • Arbejdsmakkere • Makkerskaber på tværs af klasser • AKT-elever • Modtagelse af nye elever • Tryghedsskabende øvelser

  27. Opfølgning i klassen • Postkasse til løbende evaluering • Gentag undersøgelsen • Arbejde med konflikthåndtering • Arbejde med social kompetence • Social handlingsplan for venskaber • Sociale arrangementer i og omkring klassen

  28. Konflikthåndtering • ”Isbjergsmodellen” • Anerkendelse • Kommunikation • Samarbejde • Konstruktiv konflikthåndtering • Samarbejde • Kommunikation • Anerkendelse af sig selv og andre

  29. Forældrerummet • Information til forældrene om undersøgelse og indsatsen i klassen • Forældrearbejde: ”Hvad er god trivsel?” • Forældrenes forslag til spilleregler – og opbakning • Forældremøder med holdningsdebat • Fælles arrangementer • Samarbejdskultur

  30. Lærerrummet • Læreren skal ville, turde og kunne • Lav social årsplan • Inddrage lærerteamet • Fælles refleksion og selvevaluering • Kollegial supervision • Lærerens egen kompetenceudvikling • Lærerkursus

  31. Ledelsesrummet • Ledelsen skal altid være inddraget i klassens sociale projekt • Ledelsen deltager og er medansvarlig • Skolens værdigrundlag • Skolens antimobbepolitik

  32. SFO-rummet • SFOén inddrages i værdiarbejdet • Egne spilleregler i SFO • Tæt samarbejde mellem SFO og lærer • Særlig forpligtelse over for truede børn

  33. Den rummelige skole • Fleksibilitet – fysisk og fagligt • Små afdelinger i den store skole • Vægt på social integration og trivsel • Plads til forskellige læringsformer • IT-orienteret • Synlig ledelse - og flad organisation • En skolekultur med vægt på værdier og ansvarlighed

  34. Hvilke værdier? • Nærhedsværdier • Næstekærlighed • demokrati • Globale værdier • Anerkendelse af forskellige kulturer og religioner • Menneskerettigheder • Miljøbeskyttelse • Kant: mennesket er aldrig et middel • Den menneskelige værdighed

  35. Litteratur om mobning • Helle Høiby: Ikke mere mobning. Kroghs Forlag 2002. • Nina Raaschou: Fra konflikt til dialog i skolen. Kroghs Forlag 2003 • Lotte Christy: Grib konflikten – om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det kriminalpræventive Råd/Center for konfliktløsning 2003

  36. Litteratur fortsat • Børnerådet: Mobbedreng. En håndbog om mobning. 1999 • Jørgensen, Holstein & Due (red.): Sundhed på vippen. (rev. udgave) Hans Reitzel, 2004 • Charlotte Strandgård. Tænk hvis det var dig. 21 beretninger om mobning. Borgen, 2004.

More Related