Vi spiller sammen om sundhed = Sundhed på tværs

3. Vi spiller sammen om sundhed = Sundhed på tværs Børn og Uddannelse Teknik og Miljø Borger, Job, Kultur og Fritid Intern stab Social og Sundhed

4. Oversigt over processen

5. Sundhedspolitikkens opbygning - vision

6. Det der betyder noget for vores sundhed

7. Sundhedspolitikkens opbygning - spilleregler

8. Sundhedspolitikkens opbygning - redskaber

9. Sundhedspolitikkens opbygning - sundhedsplaner

10. Banen kridtes op • Langt de fleste har det godt, men…. • Rygning • Alkohol • Mental usundhed • Usund kost • Fysisk inaktivitet • Stigende social ulighed i sundhed • Flere med kroniske sygdomme • Flere ældre = flere kroniske sygdomme • Psykisk syge har flere fysiske sygdomme

11. Sundhedsvaner • Daglig rygere: 22,1% • Vil gerne stoppe: 70% • Borgere der drikker over genstandsgrænsen og vil gerne nedsætte forbruget: 24% • Borgere med usundt kostindtag: 14%. Af disse vil 42% gerne spise sundere • Borgere der dyrker moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden 25% • Borgere der er stillesiddende i fritiden: 15%. Af disse vil 57% gerne være mere aktive • Overvægt: 15,5% er svært overvægtige, 62% af disse vil gerne tabe sig

13. Sundhedsindikatorer og uddannelsesniveau

14. Fakta – fysisk inaktivitet • Tab af middellevetid på 9-10 mdr. i gennemsnit • Inaktiv person på 25 år kan forvente: 5 år kortere levetid og 8-10 leveår med langvarig belastende sygdom • 1400 indlæggelser kan direkte/indirekte henføres til fysisk inaktivitet. Udgifter for Sdr. Kommune = 5,7 mio. kr. pr. år • Fysisk inaktivitet er medvirkende – eller direkte årsag til mange kommunale udgifter i forbindelse med eksempelvis: Sygefravær, aktivering, hjælpemidler, hjemmehjælp osv. • Fysisk inaktivitet producerer 17 nye førtidspensionister om året. Udgifter for Sønderborg Kommune = 2,1 mio. kr. pr. år

15. Det der betyder noget for vores sundhed – sociologisk set Frit efter Bandura

16. Social ulighed i sundhed Særligt tre faktorer har stor indflydelse på forudsætningerne for et liv med et godt helbred og en god social position: • Børns tidlige udvikling • Skolegang • Lokalområde og socialt nærmiljø • Sundhedsstyrelsen, 2011

17. Banen kridtes op fortsat • Udgiftspres på de kommunale ydelser • Nye opgaver som en del af det samlede sundhedsvæsen

18. Redskab: 1. En sund og aktiv hverdag

19. Sundhedsfremme Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Sundhedsstyrelsen, 2005 Forebyggelse Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Sundhedsstyrelsen, 2005

20. At gøre det sunde valg let – Strukturel forebyggelse Strukturel forebyggelse rummer mange elementer. Nogle har borgerne og kommunen indflydelse på, og andre er nationalt eller internationalt bestemt. I kommunen sker strukturel forebyggelse gennem styring, regulering og sundhedsfremmende rammer. Sundhedsstyrelsen, 2005

21. Sunde miljøer • Flersporet tilgang skaber synergi og effekt • Udvikling af personlige kompetencer • Politikker • Genforme/omforme miljøer • Bygge partnerskaber • Skabe bæredygtig forandring gennem deltagelse • Udvikle handlekompetence (skole/lærere/elever) • Ejerskab af forandring i hele miljøet • Overensstemmelse mellem miljø og undervisning • Whitelaw et al,2001

22. Redskab: 1. En sund og aktiv hverdag Vi vil bygge videre på indsatsen ved at: • fremme en sund og aktiv hverdag i dagplejen, børnehaven, skolen, SFO’en, på arbejdspladser og i boligmiljøer/ boligområder • forebygge faktorer der fører til overvægt • fremme seksuel sundhed samt støtte unge mødre og forældre i udsatte situationer • gøre fysisk aktivitet og sundhedsfremme til et led i beskæftigelsesindsatsen

23. Redskab: 1. En sund og aktiv hverdag(fortsat) • informere om tilbud, eksisterende initiativer og events samt andre muligheder, der kan understøtte sunde vaner • videreudvikle tilbud til borgere der vil holde op med at ryge og drikke alkohol og som vil spise sundere og bevæge sig mere – herunder også med fokus på rammerne for sundhed og social ulighed i sundhed • skabe adgang for borgere til udenomsarealer ved kommunens bygninger og institutioner, eks. ved plejehjemmene

24. Redskab: 1. En sund og aktiv hverdag (fortsat) • kompetenceudvikle kommunens medarbejdere til at arbejde endnu mere sundhed ind i den daglige opgaveløsning • fremme et sundt arbejdsliv på kommunens arbejdspladser og samarbejde med det private erhvervsliv • Udnytte synergien mellem kultur og sundhed

25. Overvej lige 2 minutter for dig selv • Hvilke samarbejdsmuligheder/fokusområder ønsker I at drøfte med de andre fagudlvag?

26. Redskab: 2. Livskvalitet og trivsel

27. Livskvalitet og trivsel Fremmer mental sundhed • oplevelse af kontrol og indflydelse • høj tiltro til at kunne håndtere udfordringer • positive livsværdier

28. Mental sundhed Mental sundhed er et positivt begreb og indeholder 2 element • Oplevelsesdimension – eks. at have det godt • Funktionsdimension – eks. klare dagligdags gøremål

29. Helbredsrelateret livskvalitet Landsplan – Region Syddanmark - Sønderborg

30. Forekomsten • Voksne og ældre • Psykiske lidelse • Børn og unge

31. Redskab: 2. Livskvalitet og trivsel Vi vil bygge videre på indsatsen ved at: • arbejde systematisk med at styrke borgernes tro på egen indsats og mestring • styrke samarbejdet med den frivillige verden • gennemføre lokale informationskampagner med det formål at bryde tabu og afstigmatisere mentale lidelser og sygdomme • fremme børns mentale sundhed, venskabsdannelse og mindske ensomhed i skolerne

32. Redskab: 2. Livskvalitet og trivsel(fortsat) • fremme unges mentale sundhed og mindske ensomhed på ungdomsuddannelserne • skabe sammenhæng i indsatsen i forskellige miljøer - eksempelvis skolen, arbejdspladsen, ungdomsuddannelsen, boligmiljøet/boligområdet • koble indsatsen for Trivsel og livskvalitet med redskabet for En sund og aktiv hverdag, hvor det er relevant • sikre videndeling gennem evaluering og formidling

33. Input fra forvaltningerne

34. Hvilke samarbejdsmuligheder/fokusområder ønsker I at drøfte med de andre fagudvalg?

35. Redskab: 3. Udvikling af den kommunale sundhedsindsats

36. Redskab: 3. Udvikling af den kommunale sundhedsindsats Vi vil bygge videre på indsatsen ved at: • bakke op om borgerens egen indsats for at genvinde og opnå så høj funktionsevne som muligt • fremme borgernes evne til at mestre hverdagen på trods af sygdom og sætte fokus på ressourcer, organisering, ydelser og effekt af indsatsen • understøtte udviklingen og udnyttelsen af ny teknologi - hvor det gavner

37. Redskab: 3. Udvikling af den kommunale sundhedsindsats(fortsat) • prioritere høj kvalitet og effektivitet i plejen ved at arbejde sundhed, rehabilitering, hverdag og pleje sammen – både i forhold til ældre, borgere med handicap og borgere med psykiatriske lidelser • udvikle det nære sundhedsvæsen og de specialiserede tilbud, der hører herunder i samarbejde med KL (Kommunernes Landsforening)

38. Redskab: 4. Samarbejde og sammenhæng

39. Redskab: 4. Samarbejde og sammenhæng Vi vil bygge videre på indsatsen ved at: • fokusere på dialog og tværgående samarbejde om sundhed • styrke sundhed som en sammenhængende og naturlig del af kommunens tilbud på børne- og ungeområdet, fritidsområdet samt social- og beskæftigelsesområdet • udnytte projektarbejdsformen og sammensætte arbejdsgrupper for sundhedsplanerne af relevante medlemmer fra forskellige dele af kommunens opgaveløsning

40. Redskab: 4. Samarbejde og sammenhæng(fortsat) • sikre opfølgning og information om arbejdet med sundhedspolitikken • skabe netværk mellem forvaltningerne for at styrke den fælles løsning af opgaven og skabe synergi mellem kerneopgaverne • øge medarbejdernes sundhedsbevidsthed • styrke medborgerskabet

41. Redskab: 4. Samarbejde og sammenhæng(fortsat) • styrke samarbejdet med foreningslivet og Frivilligheden • Udvikle en model hvor der arbejdes med, at alle involverede bidrager med ressourcer og økonomi

42. Banen kridtes op • Adfærd, trivsel og KRAM faktorer • Ulighed i sundhed • Flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom (og flere borgere med mere end en kronisk sygdom samtidig) • Flere opgaver på sundhedsområdet • Social ulighed i sundhed • Social ulighed i sundhed viser sig ved, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Vi bliver ikke nødvendigvis syge af eksempelvis at have en kort uddannelse eller en lav indkomst. Alligevel har borgere med kort uddannelse/lav indkomst statistisk set en højere sygelighed og dødelighed, færre leveår uden sygdom samt en lavere livskvalitet. • Særligt tre faktorer har stor indflydelse på forudsætningerne for et liv med et godt helbred og en god social position: • Børns tidlige udvikling • Skolegang • Lokalområde og socialt nærmiljø • Sundhedsstyrelsen, 2011

43. Illustration af kommunens opgaver på sundhedsområdet Folkesundhed Kommunens opgaver på sundhedsområdet Rehabilitering Tidlig opsporing Det nære sundhedsvæsen Velfærds- teknologi Efterbe- handling Pleje Sundhedsfremme og forebyggelse Folkesundhed Befolkningens samlede sundhedstilstand. I brugen af begrebet skelnes der mellem tilstanden folkesundhed, dvs. befolkningens sundhedstilstand, og arbejdet for at forstå og fremme folkesundheden og forebygge sygdom på befolkningsniveau, dvs. folkesundhedsarbejde. Sundhedsstyrelsen, 2005

44. Det nære sundhedsvæsen • Det nære sundhedsvæsen • Det nære sundhedsvæsen omfatter sundhedstilbud i kommuner og hos de praktiserende læger. • Det nære sundhedsvæsen • Er borgernes indgang til sundhedsvæsenet (med undtagelse af akutsituationer) • Forebygger indlæggelser gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning • Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem • Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem uddannelse og moderne teknologi • Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb • KL, 2012

45. At gøre det sunde valg let – Strukturel forebyggelse Strukturel forebyggelse rummer mange elementer. Nogle har borgerne og kommunen indflydelse på, og andre er nationalt eller internationalt bestemt. I kommunen sker strukturel forebyggelse gennem styring, regulering og sundhedsfremmende rammer. Sundhedsstyrelsen, 2005

46. Strukturel forebyggelse – eksempler Styring kan være politikker eller resultatkontrakter. Regulering kan være rygeforbud og alkoholbevilling. Rammer kan være, at gør kommunens dejlige natur tilgængelig via veje og stier uanset om man foretrækker at gå, løbe, løbe på rulleskøjter, cykle, svømme eller ro. Der er et stort potentiale for at arbejde mere sundhed ind i vores omgivelser og miljø. Andre rammer, der påvirker muligheden for at tage sunde valg, er kantinernes udvalg af varer. Den mad vi kan købe på farten og til særlige arrangementer i foreninger, i byerne, til fester m.m. Strukturel forebyggelse går ud på at finde veje til at udvikle borgernes mulighed for at tage sunde valg ved at ændre på rammer, vilkår og strukturer, der er bestemmende for hverdagens praksis. Rammerne kan også udvikles ved hjælp af videndeling, uddannelse og netværk. Konsekvensen af det kunne være, at medarbejdere kan spotte og hjælpe videre, når en borger har brug for hjælp til eksempelvis at komme ud af ensomhed, drikke mindre alkohol eller støtte et barns sunde udvikling. Rambla Sønderborg og Hjerneglad – hjernemad er eksempler på indsatser, der udvikler sundhedsfremmende rammer.

47. Sundhedsfremme Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Sundhedsstyrelsen, 2005 Forebyggelse Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Sundhedsstyrelsen, 2005

48. Rehabilitering og funktionsevne • Målgruppen for kommunal rehabilitering er borgere med nedsat funktionsevne samt et potentiale for at udvikle funktionsevnen (rehabiliteringspotentiale). Borgere kan være i målgruppen for rehabilitering i forskellige situationer: • Pludseligt funktionstab eksempelvis i forbindelse med akut sygdom • Langsomt funktionstab • Udsigt til funktionstab • Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger • består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. • Begrebet funktionsevne er et fælles begreb for borgeres evne til at fungere i de sammenhænge, de lever i og er en del af. • Fælles for tildelingen af ydelser og tilbud med et rehabiliterende sigte på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet er, at indsatsen – direkte eller indirekte – baseres på en vurdering af borgerens funktionsevne og dermed behov for ydelser og tilbud. • MarselisborgCentret, 2004 • Indenrigs- og Socialministeriet, 2011