1 / 61

Hvem er CONCITO?

Hvem er CONCITO?. Hvem er CONCITO?. Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Ole Færgeman

mikaia
Download Presentation

Hvem er CONCITO?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvem er CONCITO?

  2. Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou AndersenProfessor Ellen Margrethe BasseProfessor Ole Færgeman Professor Peter Kemp Professor Jørgen E. Olesen Copenhagen Business School: Rektor Per Holten-Andersen Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann JespersenLektor Jacob Rendtorff Danmarks Tekniske Universitet: Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Svend Svendsen Professor Thomas Højlund Christensen Programleder Kirsten Halsnæs Seniorforsker Kristian Borch Seniorforsker Henrik Gudmundsson Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor Susanne BalslevLektor Jeppe Rich Københavns Universitet Prodekan Birgitte Sloth Professor John R. Porter Professor Peter Nedergaard Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Øjvind Lidegaard

  3. Hvem er CONCITO? Stine Bosse, bestyrelsesformand og -medlem Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. generalsekretær WWF Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen Susanne Krawack, Trekantsområdet DK Tobias Lau, Social Action Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

  4. Hvad vil CONCITO? ”Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.” CONCITOs vedtægter

  5. CONCITOs fokusområder Grøn udvikling Politik, teknologi og økonomi Grøn adfærd Forbrug og livsstil

  6. CONCITO • Tilskud fra store almennyttige fonde samt, i mindre grad, konkrete projektmidler og medlemsbidrag. • Udgiver rapporter med mulige scenarier

  7. Organisering Rådet Bygning Landbrug Transport System Forbruger Skat Tema I CIAB Bestyrelse Sekretariat

  8. 50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

  9. Hvad er målet? • IPCC’s konklusion: • Irreversible ”tipping points” ved to graders stigning • 50% chance for at undgå ”tipping point” ved 450 ppm • 450 ppm kræver, CO2 udledningen topper 2015 • og reduceres med 50-80% i 2050 • Med 9 mia. i 2050: 2-3 tons/person/år • Danskerne i dag: 19 tons/person/år

  10. Hvad er målet? Mængden af drivhusgasser når nye højder Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren sætter ny rekord. Det viser en ny opgørelse fra World Meteorological Organization (WMO), som udtrykker særlig bekymring for potentielt store metanudslip på grund af opvarmning i Arktis. DMI 26. november 2010

  11. De sidste 250 år i et snapshot

  12. I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

  13. Hvad er nyt i 2011? • COP 17 fastslog, at i 2015 skal der laves en plan for 2020…. • Derfor: • Regionalt pres • Nationalt pres • Virksomhederne • Borgerne

  14. Hvad er nyt i 2011? Klimakommisionen + Energistrategi 2050 + ”Vores energi” + EU’s Roadmap 2050 + Stanford 2011: Det kan lade sig gøre!!! Og det koster ikke noget… Hvorfor koster det ikke noget? Forventning til pris på fossile brændsler…

  15. Klimamål EU Mål: 2050: 80-95 % reduktion 2020: 20 % reduktion i non-ETS sektorer i forhold til 2005 2020: 30 % VE 2020: 10 % VE i transportsektoren Nationale mål: 2050: 100 % fossilfri – også transport 2035: Energi produktion (el og varme) 100 % fossilfri 2030: Slut med kul 2030: Slut med oliefyr 2020: 50 % el fra vind 2020: 40 % CO2e reduktion sammenlignet med 1990 (nationalt) – heraf 35 procentpoints i energisektoren.

  16. Vores Energi – hvordan? • Tre veje: • Energieffektivisering: Energiforbruget 810 PJ > 520 PJ i 2050 • Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser • Bygningsrenovering helt centralt – startende med statslige bygninger • VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) • Elektrificering: • Meget mere vind > transport, varme, industri • Det nordiske elmarked • ”Smart Grid”

  17. Energiforliget – hvordan? • Tre veje: • Energieffektivisering: • Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser? 75 % i 2013/14, • + 100 % i 2015-20 • Bygningsrenovering helt centralt: samlet strategi • VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) • + 1000 MW havvind (600 MW Kriegers Flak + 400 MW Horns Rev) • + 500 MW kystnære møller (proces) • + 1800 MW landmøller – 1300 MW = 500 MW netto • Herunder evaluering af den grønne ordning, køberetsordning • og værditabsordning.

  18. Energiforliget – hvordan? • Meget mere biomasse i kraftvarmeværkerne • Ændring af varmeforsyningsloven • Strategisk energiplanlægning mellem energiselskaber, • kommuner og lokale virksomheder • Øget støtte til biogas • Taskforce til konkrete projekter – evt. aftagepligt • Ligestilling af biogas til naturgasnettet og til kraftvarme • Kommunale naturgasselskaber får mulighed for at gå • kommercielt ind i biogasproduktion • Elektrificering: • Udbygning af internationale net • ”Smart Grid”

  19. Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

  20. Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

  21. Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

  22. Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

  23. Hvad gør vi nu? Mange fugle på taget – i alt 16 analyser/udredninger skal gennemføres AnnualClimate Outlook: 34 % skal analyseres grundigt…ligeså de 7½ mio. tons Biomasse: ikke CO2 neutralt… Vind på land ikke nemt… Biogas 50 %: låser vi os til en stor husdyrproduktion? Er ”højoktan” affald overhovedet at finde? Kan det overhovedet lade sig gøre???

  24. Facility Management: Energirenovering Integreret styring Grønne indkøb

  25. Potentiale Energiforbrug per husholdning Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2010

  26. Potentiale Kilde: Klimakommissionens rapport (2010)

  27. Potentiale Udviklingen i varmeforbruget i boliger i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb

  28. Potentiale Klimakommissionens beregninger: 45 % af energien i den samlede bygningsmasse (89 PJ) kan spares ved en omkostning på 1,40 kr./kWh (marginal) 35 % (70 PJ) kan nås ved en omkostning på 60 øre/kWh 15 % (30 PJ) kan nås ved en omkostning på ca. 35 øre/kWh

  29. Potentiale SBi’s renoveringsscenarier Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

  30. Potentiale 65 % 52 % Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

  31. Potentiale Husk byggematerialernes globale klimaeffekter!

  32. Potentiale • Produktion og distribution mm. af materialer til bygge/anlægssektoren udleder flere drivhusgasser end driften af alle bygninger i verden • Produktionen af beton svarer til udledningen af 1 ton CO2e per verdensborger, eller lige så meget som alle personbiler i verden • Valg af materialer kan betyde mindst ligeså meget for klimaet som energimærkningen… • ..men begge dele skal selvfølgelig være i orden

  33. Markedsmæssige og politiske barrierer

  34. Barrierer Finansiering Energipriser Lovgivning Viden Data og metode Adfærd Arkitektur

  35. Barrierer Finansiering Manglende offentlig støtte i form af tilskud eller skattefradrag.

  36. Barrierer Energipriser Lave fjernvarmepriser og høj fast afgift mindsker rentabiliteten.

  37. Barrierer Lovgivning Bygningsreglementets krav til eksisterende bygninger. Selvom både lejere og udlejere af private udlejningsejendomme kunne have økonomisk og komfortmæssig gavn af flere energirenoveringer, finder de sjældent sted i dag. Det skyldes primært, at mange udlejere via den almindelige lejefastsættelse ikke opnår et tilstrækkeligt sikkert og tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at foretage de nødvendige investeringer.

  38. Barrierer Lovgivning • Stærkt ejer/lejer-paradoks på det private udlejningsmarked • Set fra udlejers synspunkt er den afgørende forudsætning holdbarheden og sikkerheden i den aftale, der indgås. Det kræver at et mindretal af lejere kan majoriseres. Lejernes organisationer enig i dette synspunkt MEN • Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke ved lejeaftalens indgåelse fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi. Der kan forekomme tilfælde, hvor lejen efter aftalt energirenovering vil komme over denne grænse. For denne gruppe lejere ønsker lejerorganisationerne mulighed for at anke.

  39. Barrierer • Manglende viden • Særligt mindre udlejere og administratorer har begrænset byggeteknisk • viden og kendskab til mulighederne for energiforbedringer. • Survey udført af Interresearch A/S for CONCITO • 176 besvarelser, heraf • 82 investorer • 37 ledere fra ejendomsforvaltninger • 57 entreprenører • 303 var ikke interesserede i emnet • 167 mente ikke de var den relevante målgruppe

  40. Barrierer Manglende viden ¾ af de adspurgte har i høj eller nogen grad fokus på energieffektivitet Entreprenører har mindst fokus (68%)

  41. Barrierer

  42. Barrierer Data og metode for beregning af effekt Meget fokus på energiforbrug i bygningen. Mindre fokus på byggematerialers miljø- og klimaeffekter over tid. Komfortforbedringer ift. lys og indeklima mv. indgår sjældent.

  43. Barrierer Adfærd Varmebesparelsen slår måske ikke fuldt igennem, fordi beboeren bruger boligen anderledes efter energirenoveringen. Vanskeligt at forudsige den faktiske varmebesparelse.

  44. Barrierer Arkitektur En ambitiøs udvendig energirenovering vil medføre et nyt arkitektonisk udtryk i gadebilledet.

  45. Løsninger

  46. Løsninger • Grøn byfornyelse • Aftalt energirenovering • Tilskud - fra energiselskaberne • Rådgivning - stabil og uafhængig rådgivning af udlejer og lejer

  47. Løsninger Den almene sektor • En sondering og beregning af det økonomiske og klimamæssige potentiale i at tænke en gennemgribende energirenovering af den almennyttige sektor sammen med en indsats for ressourceeffektivitet og forebyggelse af bygningsaffald fra samme sektor. • Vil kunne optimere både økonomien og den klimamæssige effekt af energirenovering. • Den almennyttige sektor kan fungere som ”øjeåbner” overfor andre sektorer på grund af den forholdsmæssigt bedre registrering af data og inputs/outputs af forskellige typer renoveringer i denne sektor.

More Related