1. Hvor er vi – og hvad var/er udfordringen?

2. 1. Hvor er vi – og hvad var/er udfordringen?

3. Ledelse i et mangfoldigt kirkeligt, religiøst og kulturelt landskab 1. Hvor er vi – hvad er udfordringen? 2. Hvad ønsker kirkerne at opnå, hvordan? 3. Hvordan kom vi derhen?

4. Ni kirker, otte sogne på Vesterbro

5. …med et vigende medlemstal

6. .… og en voksende erkendelse af ennødvendighed indefra: Lavere kirkegang til højmesser Lavere kirkegang, mindre ”kernemenighed” Mindre arbejdsglæde – større frustration Hvad er vores vigtigste opgave som kirke i dag?

7. og et reformarbejdet ”oppefra” – igangsat af kirkeministeriet : 1. Fra regelstyring – og ledelse gennem regulativer, hvor enhver passer sit ”At gøre tingene rigtigt” Til Mål og rammestyring gennem visioner, værdier; kommunikation og medejerskab ”At gøre de rigtige ting” 2. Behov for at redefinere kirkens kerneydelse på områderne Gudstjenester og kirkelige handlinger Undervisning Diakoni Kirkens missionale opgave

8. Undersøger kirkerne deres omverden Demografiske data beskriver et Vesterbro: hvor mere end halvdelen af indbyggerne er i alderen 25-45 år hvor hver 3. af de unge under 30 år flytter i løbet af et år hvor hver 5. borger har udenlandsk baggrund der har et intellektuelt touch – mange studerende og veluddannede unge med et medlemstal af folkekirken på 57%

9. Ung Befolkningsprofil

10. Og iværksætter en større undersøgelse om forholdet mellem folk og kirkeFra spørgeskemaundersøgelse 2006: Folk orienterer sig i forhold til kirke – ikke sogn Der er ikke noget stort ”ejerskab” til de enkelte kirker – kun få kan udpege en kirke som ”min kirke” Der er et tilknytningspunkt til lokalområdet Vesterbro

11. Kirkerne undersøger deres ”omverden”? Fra spørgeskemaundersøgelse 2006: På det indholdsmæssige område efterspørges: ”lav gerne nye tiltag og andre gudstjenester, som er lettere tilgængelige Vesterbroernedrømmer om døgnåbne kirker og at møde en præst Præsten som ”standby-coach ”Vi ønsker interaktion, dialog og nærvær”

12. Og borgerne siger om kirken, atFra spørgeskemaundersøgelse 2006: Kirken skal være bedre til at udtrykke sine grundlæggende værdier Være relevant for den enkelt kirkegænger Have et klarere indhold og være troværdig.

13. Efter nogle seminarer – og et pres udefra: Købenavns Stiftsråd melder ud juni 2007 at alle kirker på bro-kvartererne skal lægges sammen to og to Psykisk dårligt arbejdsmiljø i Folkekirken (arbejdsmiljørapport fra 2005 ) og nye overenskomster og arbejdstidsregler på vej

14. ... beslutter kirkerne på Vesterbro at arbejde i retning af ét sogn. Bl.a. i erkendelse af at de folkelige enheder er større end de gamle sogne.

15. 2. Hvad ønsker kirken på Vesterbro at opnå, og hvordan?

16. Det ønsker kirkerne at opnå i fællesskab: Stigning/stabilisering i medlemstallet Større mangfoldighed i udtryk, der afspejler byens mangfoldighed Kirkens repræsentation på gaden og i bydelen. Kirker der summer af liv, så det skaber transparens Stærkere kommunikation Nærvær og relevans for den enkelte

17. Og midlerne skaffes igennem : Et organisk samarbejde - med en fælles ledelse - personaleledelse og administration - udviklingsledelse – fokus på den fortsatte forandringsproces og kommunikationen.

18. Alle formulerer forventninger til samarbejdet:Her Præsternes 5 gode grunde til samarbejdet (2008): Kollegialt samarbejde Samarbejde om kirkelig undervisning Gudstjenester – større mangfoldighed og samarbejde Koordinering og prioritering af nye initiativer Udvikling i fællesskab

19. I dag har kirken på Vesterbro en ny vision: Folkekirken på Vesterbro – åbne fællesskaber, som i ord og handling møder alle på Vesterbro, med fortællinger om Jesus, som mennesker kan spejle livet i. 

20. arbejdet. • Og Overordnede Udviklingsstrategier • I dialog med Vesterbro - Byen • Brugerinddragelse ved opstart (fokusgrupper) og evalueringer. • Partnerskaber i forbindelse med udvikling af nyt, i et ligeværdigt møde. • Mere outdoor: events, pop ups, plakater og bannere • Åbne Fællesskaber - Kirken • At slå større ringe om de store livsbegivenheder. • Skabe ambassadører for kirken og gøre cirklerne større • Med fortællinger om Jesus Kristus – Hiin enkelte • Arbejde bevidst med en dobbeltstrategi: løbende udvikle det arbejde der stadig har en bred appel til Vesterbroerne, og samtidig frisætte og nyformulere kirke i relation til mennesker der svært eller slet ikke definerer sig i relation til kirken • I alt hvad vi gør: Fastholde fokus i et langt sejt træk; At supplere -ikke dubblere; Bevare fokus på spørgsmålet- hvad / hvorfor vi er kirke.

21. Ét Menighedsråd: ” Politikerne” der varetager den overordnede, strategiske ledelse Kirkeudvalgene: Ildsjælene, der profilerer den enkelte kirke; er værter der giver kirken krop og virker som lokale antenner for hvad der rører sig i det umiddelbare nærmiljø. En ny organisation: Kirkeudvalg Ansatte og præster Menighedsråd

22. Alle medarbejdere i en teamstruktur: Fagteams på tværs Lokale ”Kirketeams” Ad – hoc projektteams

23. Teamarbejde for præsterne Præster arbejder i højmesseteams 3 Højmesseteams med hver 3 kirker; Er fælles om konfirmandarbejdet og udviklingsprojekter Alle præster har et særligt ansvarsområdeGudstjenesteliv – Undervisning – Diakoni og Mission – børn og unge, Kontakt med byens kulturliv mm. Hvert ansvarsområde har et udvalg tilknyttet

24. Nye arbejdsformer og - kultur Månedlige ”konventer” (for alle personalegrupper) Specialisering med særlige ansvarsområder og faglige kompetencer Speaks af fordele og ulemper Interne ”seminarer ” – gudstjenesteworkshop f.eks. Selvledende teams

25. Udvikling af læringsmiljøer Seminarer – fx. præsters studietur til Bergen for at være på ”job” med en norsk kollega -– trække på andres erfaringer Redskaber til at tilegne viden om samarbejde og projekter (projektlederuddannelse, teamværktøjer, evalueringsredskaber) Interne evalueringer som arbejdsmetode (senest – menighedsrådsmødet nov. 13)

26. Organisatorisk ramme om ”funktions”præster Vesterbro Sogn har 6 funktionspræster: Indvandrerpræst (40%) Udviklingspræst i relation til 25-45-årige (50 %) Ungdomspræst (100%) 2 Diakonipræster (50%) Ledende præst (50%) Med den særlige funktion har præsten hele sognet som arbejdsområde. Hver funktionspræst har et udvalg – en faglig referencegruppe, bl.a. til faglig sparring - og arbejdet tilrettelægges i samarbejde med menighedsrådet igennem et kommissorium.

27. Udvikling af Kirken på Vesterbro – foreløbige resultater på det kirkelige område • Synlighed på gaden –events i forbindelse med de store højtider og begivenheder i bydelen • Fælles om større initiativer og 2. helligdage • Samlet og styrket kommunikation • Større mangfoldighed og færre ens tjenester • Kl.17.00-tjenester hver ugedag: JazzGtj., Mindfulness, Taizé, Evensong, Skumringsgtj., gadegudstjenester • Styrket diakonal indsats – Åbent atelier, Nødherberg og Natcafé. Besøgsrunde i Vesterbros Moskeer. • Udvidet åbningstid – og nu 2 natkirker på Vesterbro • Styrket indsats overfor 25-45-årige • Profilering - uKirke/Gethsemane mv.

28. Plan for fremtidig bygningsanvendelse • 3 højmessekirker • Fuldt finansieret af ligningsmidler • Flere præsteressourcer • 3 funktionskirker • Delvis finansieret af ligningsmidler • Begrænsede præsteressourcer • 3 kirker ud af brug • Ingen/meget begrænsede ligningsmidler • Ingen/meget begrænsede præsteressourcer

29. .. Det At være mere til stede i bydelen; ”mere outdoor”

30. At skabe større opmærksomhed i forbindelse med kirkelige højtider

31. -og som Vesterbro Passionen Slut

32. Den sidste mad i Sct. Matthæus sidste påske

34. Profilering: f.eks.udvikling af uKirke

35. Interaktion, dialog og nærvær – Filosofiske saloner

36. I fællesskab at være mere tydelige og derved at skabe nye billeder af kirken:

37. 3. Hvordan kom vi derhen … Vejen til samarbejde, over Vesterbro Bykirke til Vesterbro Sogn

38. Hvad satte processen i gang på Vesterbro? Et ydre pres En indre nødvendighed En ”motivationsfaktor”

39. En proces tager sin begyndelse.. Forår 2005 afsætter provstiudvalget penge til en proces. Efteråret 2005: Sejltur med præstrer til Oslo. Behovet er at få undersøgt forandringerne i Vesterbro Provsti. ”Vi ønsker selv at have indflydelse på udviklingen!” – det er kirkerne enige om.

40. Efter tre seminarer, afholdt 2005 – 2006, ved kirkerne: a. Hvordan deres omverden ser ud i dag” b. Hvordan Vesterbro-borgerne ser på kirken c. Hvad kirkerne vil, og vil være, i fællesskab

41. Det vil kirkerne på Vesterbro 2006: Første etape, en forandringsvision:

42. En forandringsvision formuleres Kirken er en oase, hvor du kan finde meningen i livet Alle på Vesterbro har mindst én glad og indlysende årsag til at komme i kirken Vi ønsker at fremstå som én bykirke, der formidler muligheden for et liv med og i Kristus for alle

43. Næste skridt i processen: Visionen fastholdes og strategier findes Visionen tiltrædes oktober 2006 af samtlige menighedsråd og ansatte og omsættes i en kreativ proces: Hvad skal vi udvikle og hvad kan vi gøre sammen for at nærme os visionen?

44. ...samarbejdsprojekter bliver til...

46. NB

47. Ny organisation på Vesterbro?tegning fra et af seminarerne: Tegnet af deltagerne på Pharmakon

48. Første synlige resultater….

49. 2. pinsedag-gudstjeneste 2007

50. Og efter flere fælles oplevelser og masser af møder og spandevis af kaffe…..