En beretning om omstilling, nærvær og slid på en pædagogisk arbejdsplads

1. En beretning om omstilling, nærvær og slid på en pædagogisk arbejdsplads • Omstillingsforståelser og krav • Nærværsforståelser og krav • Slid og nedslidningstematikker

2. OMSTILLING • EX: FRA FOKUSGRUPPE; SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVAD KRÆVER ARBEJDET AF JER? • ”ANNA ”: Altså det første jeg tænker på, det er en stor selvindsigt, øh turde kigge på sig selv og sit eget arbejde, det synes jeg kræver meget af mig, men jeg synes det er en god måde at det kræver på, fordi jeg tror på at man lære af det og også at turde kigge på ens kolleger og sige ”gud den der situation den håndterede hun sgu bedre end jeg har gjort de sidste 10 gange - det ku være jeg sku lure af hvad det er hun gør”, øhm så man er åben over for de forandringer og åben overfor at kigge på sig selv og sige det..” jeg må sgu gøre noget- det går ikke så godt det her..”.. men prøve noget andet - det synes jeg at arbejdet kræver af mig

3. Omstilling ex. 2 ”SUSANNE”: Ja. Jeg tænker også at det kræver stor åbenhed både at være på også - altså at man både er åben overfor hvo´n man selv har det ,hvem man selv er og også hvem det er man har med at gøre, øhm og hvad er det for en situation man er i, der er enormt mange ting der sådan spiller ind hele tiden.

4. SAMLER DISKUSSIONSBEGREBERNE: refleksion selvindsigt, åbenhed, blæksprutte, multitaske, rumme ”at være på” Temaet beskriver arbejdsvilkår der: Forholder sig til omskiftelser i hverdagen og til faglighedens orientering Handler om hvordan medarbejderen eller gruppen forholder sig til krav udefra Omstillingstema i fokusgruppe

5. AT VÆRE (eller ikke at være) PÅ • Forstås af bl.a. ”SUSANNE” som en evne til at kombinere omstilling og nærvær (overfor situationen) • Ja. Jeg tænker også at det kræver stor åbenhed både at være på også - altså at man både er åben overfor hvo´n man selv har det ,hvem man selv er og også hvem det er man har med at gøre, øhm og hvad er det for en situation man er i, der er enormt mange ting der sådan spiller ind hele tiden. • Det handler altså om at kunne omstille sit nærvær alt efter situationen inklusiv sin egen

6. AT VÆRE PÅ • [3] ”KARSTEN”: Jeg synes også det kræver virkelig… fordi jeg kommer også og er meget åben og på når jeg er her og jeg bruger virkelig meget af mig selv på de forskellige situationer der er. (Ligesom den) blæksprutte med de 8 fingre der eller 8 hænder der, altså det skal man nærmest være for .. alle de ting man skal vide om ja det ene og det andet der • ”SUSANNE”: Man skal ku multitaske • ”ANNA”. JA ellers så gør det galt • ”KARSTEN” Det skal man næsten ikke og nogle gange er det helt ufatteligt hvad man ligesom skal …(…) sku´ rumme(..) du har børnene på den ene side, så har du forældrene der (…) og så har du de andre kolleger og så har du ledelsen der kommer måske med et eller andet der ligesom..

7. AT VÆRE PÅ • ”SUSANNE”: i øvrigt skal man også lige planlægge et eller andet • ”ANNA”: skrive et brev (..) og ha en samtale • ”TINA”: eller bare det at man sidder og læser en bog hvis man er alene på stuen feks. Du sidder og spiller puslespil med et barn og samtidig skal du lige høre hvad dem inde i puderummet laver - lige have overblik over hvor dine børn er rendt hen og hvilke forældre der kommer og… • ”SONYA”: ja man skal bare hele tiden.

8. Handlingstvang kan lukke for refleksion. Bevidstheden om omstillingskravene i hverdagen lukker for egentlig fordybelse og nærvær

9. ANDRE UDSAGN OM AT VÆRE PÅ I INTERVIEWET At se barnet (og forældrene), at kunne undre sig over og med barnet (boks 3 ex 1) I forhold til en enkelt arbejdsdag handler det om at omstille sig så dagen får et flow der får det praktiske og det pædagogiske arbejde til at gå op i en enhed(ex 2) UDSAGNSKRAFT I TEMAANALYSEN: Omstilling og nærværsforståelserne skal ”gå op i en højere enhed” for at få en god dag. Overskud til nye ting kommer af at rutiner og samarbejde fungerer AT VÆRE PÅ : NÆRVÆR

10. Italesættes i interviewet som et modbegreb til omstillingskrav - omstillingskrav forhindrer nærvær ANALYTISK UDSAGNSKRAFT: Nærvær - betragtet som åbenhed overfor omverdenen er essentiel for at kunne omstille sig. Et oplevet problem er at omstillingskravene opleves som for massive NÆRVÆR

11. Italesættes også som modstilling til struktur og regler og som repræsenterende ”spontanitet og menneskelig varme” Hverdagens barrierer for fordybelse kommer i centrum i diskussionen ANALYTISK UDSAGNSKRAFT: Nærvær er et krav der kommer indefra i modsætning til omstilling der er et pres udefra. Personlighed er mere centralt end faglighed NÆRVÆR

12. [ex.1] ”ANNA”: Så handler det for mig om at jeg tager ansvaret på mig og siger hvad kan jeg bidrage med til at den faglighed kommer igen, så min hverdag faktisk også bliver sjovere, og bliver mere hyggelig sammen med børnene, og mine kollegaer, ”JYTTE”: Har det noget at gøre med at vi har struktureret vores institution så meget som vi har? ”SUSANNE”: undskyld der havde jeg en absence (Latter) ”JYTTE”: Jamen det tror jeg lidt det har, vi har lavet sådan en struktur på, vi skal på ture og vi skal have de der projekter og vi hele tiden og vi skal noget og vi skal noget altså (….) [2] ”JYTTE”: … men jeg tror der ku komme mere liv, noget mere personlighed, noget mere varme fra mennesker, den menneskelige varme ikk`?, jeg tror godt der ku´ komme lidt mere liv EXEMPLER / TEMASKIFT

13. FØRSTE DISKUSSION Praksis (bl.a. surt slid) modsat faglighed (især besvær med at få den ind i hverdagen) Diskussionen forsøger at indkredse muligheden for en fælles faglighed i en stresset og af og til hård hverdag. ANDEN DISKUSSION Struktur overfor menneskelighed Diskussionen forsøger at løse problemet med den stressede hverdag ved at skabe en kultur der ”står af ræset” og skaber rum for fordybelse TO DISKUSSIONER

14. EN LIDT SKJULT DISKUSSION • Omstilling er et rationelt krav til individet i forhold til samfundskrav • Nærvær er et krav i relation til et fællesskab af individer (kollegaer, børnegrupper) i institutionskulturen • Hvordan mødes så det personlige og det professionelle?

15. DET PERSONLIGE/ PROFESSIONELLE ”HELLE”: …Jeg synes også det kræver at man skal kunne adskille altså ja vi skal ku være så.. vi skal bruge så meget af os selv og samtidig skal vi også kunne distancere os fra det så, så vi ikke går hen og bliver ødelagt af det, hvis man kan sige ødelagt ikk, man er jo.. ja eller blive udbrændt eller hva man ska sige .og det synes jeg også er en svær balancegang fordi at vi skal yde omsorg i rigtig stor udstrækning på rigtig mange måder og jeg tænker også i forbindelse med forældrene der skal du også gå ind i nogle situationer som kan være hammersvære og adskille sig fra, det synes jeg kræver helt vildt, en evne som man kan lære mere og mere af, som årene går, ikke man kan blive stærkere til det

16. Personlige /Prof. EGO: OK. Hvordan bliver man stærkere til det? Hvad sker der? . Man lærer at håndtere det bedre eller man lærer at tage bedre .. ”HELLE”: Jamen jeg kan da sige fra mig selv jeg ka´ mærke at der er sket en forskel i hvert fald fra jeg starter og så til nu jeg—ja så bliver man da lidt mere hærdet,... jeg er blevet mere hærdet af det end fra da jeg startede : hold da fest og så kan jeg så tænke hvor langt i hvor stor udstrækning jeg synes det skal gå. Jeg vil heller ikke helt derud hvor intet altså hvor alt bare preller af fordi man lærer at få den der hårde skal det har jeg ikke lyst til i hvert fald men det er da en balancegang..

17. Nedslidning [4] ”VERA: …..der er det , så er der en dag måske hvor jeg træder lidt tilbage [pga. behov for fysisk aflastning red.] og andre tider, så er jeg bare på. Så har jeg ikke tid til at tænke på mig, og ikke tænke på min ryg eller på mig, og det jeg vil sige, det kan jeg mærke, De situationer hvor det er så hårdt, og det hele, den anden dag jeg var .. så er jeg bare færdig, hvor jeg bruger den der gå på fysioterapeut eller … det er på de dage fysisk krævende og (hvis man) mangler folk, som er gode pædagoger hvis man tænker på børnene, (fordi red.) det skal fungere , det skal bare køre , så tænker du ikke på dig selv, og det er de situationer hvor der er så meget praktisk, så meget ”ikke tænker (på dig) selv” hvor man mange gange så ikke har vikarer …

18. Nedslidning • Fysiske krav. Arbejdsstillinger og uhensigtsmæssig indretning af institutioner, løft og besværlige og stressende arbejdsgange • Nye pædagogiske tankegange om ex selvforvaltning eller at man skal følge børnene har ikke indtænkt sikkerhed/opsyn eller kaosangst hos de voksne - der derfor bliver stressede

19. Nedslidning • Psykisk nedslidning i forhold til omstilling, ex. Krav fra forældre og ledelse under forandring, nye børnekarakterer, men også personaleudskiftninger og sygdom (lakuner i det daglige kollegiale netværk) • Nedslidning i forhold til mangel på videreuddannelse, at man ikke er inkluderet i ny pædagogisk og politisk tænkning til ex anerkendende pædagogik eller læreplaner