1 / 61

Isolering

Isolering. Viden og teori. Konstruktioner / isolering. Klimaskærm. Utætheder / ventilation. Dagens program. Vinduer / døre. 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (case og opgaver) 12.00: Frokost 12.45: Vinduer (viden og teori)

theola
Download Presentation

Isolering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Isolering Viden og teori

  2. Konstruktioner / isolering Klimaskærm • Utætheder / ventilation Dagens program • Vinduer / døre 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (case og opgaver) 12.00: Frokost 12.45: Vinduer (viden og teori) 13.30: Vinduer (case og opgaver) 14.00: kaffepause 14.15: Ventilation og luftskifte 15.30: Opgave / prøve 16.00: Afrunding

  3. Isolering (Viden og teori) Introduktion Klimaskærmen Fokusområder Krav fra bygningsreglement Rentabilitetsberegning U-værdier og transmissionstab SBI regneark til beregning af varmetab Beregningsprogrammer og værktøjer Omregning af konstruktionens U-værdier på baggrund af graddøgn Isoleringsmaterialer Efterisolering

  4. Isolering (Viden og teori) Aktuelt energiforbrug

  5. Isolering (Viden og teori) Varmetab - renoveringspotentialer 20% Skorsten 30% tag Kilde: SBI, 2009/Økologisk Råd 2009 20% ydervæg 13% vinduer og døre 5% kuldebroer 7% terrændæk

  6. Isolering (Viden og teori) Klimaskærm - Varmetab og tilskud Ventilationstab Transmissionstab Aktiv solvarme Transmissionstab Internt varmetilskud Passiv solvarme Transmissionstab Transmissionstab

  7. Isolering (Viden og teori) Fokuspunkter • Konstruktioner • Tæthed • Fugt • Dampspærre

  8. Isolering (Viden og teori) Krav fra bygningsreglementet • Energiramme • Samlet varmetab • Mindstekrav til bygningsdele • Mindstekrav til lufttæthed (Claus)

  9. Isolering (Viden og teori) Energiramme - Nybyg Boligens samlede behov for tilført ”købt” energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være:52,5 kWh/m² pr. år + 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

  10. Isolering (Viden og teori) Energiramme – Varmetab

  11. Isolering (Viden og teori) Energiramme - Renovering • Rentabilitet • Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med renovering eller udskiftning. • Eksempler på arbejder: • Lægning af ny tagpapdækning i form af ny tagdug eller overpap på eksisterende tag, samt tegltag og nyt stålpladetag • Reparation og efterisolering af ydervægge • Efterisolering af terrændæk m.m.

  12. Isolering (Viden og teori) Energiramme - Renovering Rentabilitetsberegninger Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som: (levetid x besparelse)/investering < 1,33 er arbejdet ikke rentabelt. Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet Eksempel Vil vil efterisolere hulmurmed indpumpning af granulatLevetid forudsættes til 40 årEnergibesparelsen er kr. 4380,- pr. årInvesteringen er Kr. 12.000,-Rentabilitet = (40x4380/12.000) = 14.6 > 1,33 => arbejdet er rentabelt

  13. Isolering (Viden og teori) Transmissionstab (varmetab) - beregning Transmissionstab (W) = u-værdi x areal x temperaturforskel

  14. Isolering (Viden og teori) Transmissionstab (varmetab) Transmissionstab (W) = U-værdi x areal x temperaturforskel Transmissionstab: Den varmemængde (energimængde), der pr. Tidsenhed strømmer gennem bygningens begrænsningsflade på grund af en temperaturforskel. (W) U-værdi (transmissionskoefficient):Forholdet mellem varmestrømtætheden og differencen mellem rumtemperatur og ”ude”-temperatur. (W/m2xK) Areal:Produktet af siderne på begrænsningsfladen med den angivne u-værdi. (m2) Temperaturforskel: Forskel mellem to temperaturer (K eller 0C).

  15. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient U-værdi angiver varmetabet - Betegner isoleringsevnen i den samlede konstruktion. F.eks. Ydervæg. Lambda-værdien angiver materialelagets varmestrømstæthed- Betegner varmeledningsevnen for det enkelte materialelag • U-værdi…W/m² K • Er størrelsen af varmetabet i Watt gennem 1m² af bygningsdelen ved en temperaturforskel på 1 Kelvin. Jo mindre U-værdi, desto bedre isolerer konstruktionsdelen. • λ-værdi (lambda-værdien)…W/m K • Er varmeledningsevnen for et materiale, dvs. den varmemængde, der kan passere gennem 1m² af materialet med en tykkelse på 1 m ved en temperaturforskel på 1 Kelvin. Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det (mindre varmestrøm).

  16. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient • U-værdien for konstruktionen kan samles af flere materialelag • De enkelte materialelag har hver deres λ, lambda-værdi(varmeledningsevne) og forekomme i forskellige tykkelser i konstruktionen. • De enkelte materialelag har derved også forskellige ”modstand” mod varmegennemstrømning, R (isolans) • En ”modstand” R (isolans) enhed er angivet til (m2xK/W) • U-værdien er omvendt proportional af summen af alle modstande/isolanser i konstruktionen: 1 U-værdien = Ri + Ru + ΣR (sum af isolans for alle materialelag) materialelagets tykkelse (m) R = d/λ = Varmeledningsevnen for materialet (W/mxK)

  17. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Overgangsisolans Er en betegnelse for konvektion og varmestråling og har forskellige værdier afhængig af varmestrømmens retning (opad, nedad, vandret) Man kan også sige, at det er en modstand mod varmeovergang mellem luft en en fri flade. Overgangsisolansen er faste standard værdier Rinde = 0,13 (vandret), 0,10 (Lodret) Rude = 0,04 (bygningsdel vendende mod det fri) Overgangsisolansen mellem to bygningsdele der ikke vender mod det fri vil være Rude =Rinde = 0,13

  18. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Hvilken betydning har valg af isoleringstype og lambda-værdi for U-værdien?

  19. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Isover: lambda kl. 32 (0,032) Rockwool: lambda kl. 34 (0,034) Sundolitt: lambda kl. 31 (0,031)

  20. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Eksempel:Hvilken betydning har valg af isoleringstype for u-værdien (transmissionskoefficienten)? Opgave 1: Beregning af u-værdiHvordan vil ovenstående konstruktion se ud med en hulmur med 220 mm isolering, kl. 32?

  21. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Opgave 1: Beregning af U-værdi - Løsning Hvordan vil ovenstående konstruktion se ud med en hulmur med 220 mm isolering, kl. 32?

  22. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Vigtigt at isoleringen slutter tæt Korrektioner for eventuelle luftspalter i isoleringen, jf. DS 418 s. 49-50:

  23. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient • Beregning af U-værdi • Eksempel på isolering af vandret loft med 350 mm isolering • Opbygning af konstruktion: • 13 mm gipsplade • 25 mm forskalling • Dampspærre • 150 mm isolering, kl. 37 • 65x150 Spær pr. 90 cm • 200 mm isolering, kl. 37

  24. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi – Sammensatte konstruktioner Værdien, hvor isolering er mellem spær: λ isolering+træ = λ isolering X andel isolering + λ træ X andel træ λ isolering+træ= 0,037 x 93% + 0,14 x 7% = 0,044 W/mK I forhold til u-værdien skal der korrektion i forhold til luftspalter. Der skal tillægges 0,01 ved batts – mens der ingen tillæg er ved granulat.

  25. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi – Energy Design

  26. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient • Beregning af U-værdi • Varmeisoleringsforeningen(vif-isolering.dk)

  27. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi- Tabelopslag, (Håndbog for Energikonsulenter)

  28. Isolering (Viden og teori) Isolering U-værdi Energibehov U-værdi / transmissionskoefficient -18 kWh/m²pr år -7 kWh/m²pr år -3 kWh/m²pr år -2 kWh/m²pr år -1 kWh/m²pr år 100 mm 200 mm 300 mm 400 mm 500 mm 600 mm 0,31 0,17 0,12 0,09 0,07 0,06 • Hvor stor betydning har isoleringens • tykkelse for u-værdien? U-værdi W/m²K mm isolering

  29. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af energiforbrug Fra u-værdi (W/m2K) til energiforbrug (kWh). - Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug Energiforbrug …kWh Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000

  30. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af energiforbrug Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug Når døgnmiddeltemperaturen er under 17°C, træder begrebet graddage i kraft. Graddagene bruges til gunstigt, at beregne det årlige energi- og driftsforbrug til opvarmning. (Forbrug til brugsvand indgår ikke, da det er uafhængigt udetemperatur). Graddage er produktet af den forskel der er mellem den korrigerede indetemperatur (”basistemperaturen”) og middeludetemperaturenmultipliceret med den periode der er tale om. Alle døgnmiddeltemperaturer under 17°C medfører graddage - for eksempel: Døgnmiddeltemp.  16°C = 17 - (16) = 1 graddag 
Døgnmiddeltemp.  0°C = 17 - (0) = 17 graddage 
Døgnmiddeltemp.  -10°C = 17 - (-10) = 27 graddage  

  31. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af energiforbrug Graddøgnsmetoden til beregning af energiforbrug Kilde: Naturgas Fyn

  32. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi / Energiforbrug • Opgave 2: Beregning af energiforbrug • I et hus med 7,5 cm uisoleret hulmur får indblæst granulat i lambda-klasse 45. Arealet af hulmuren er 110 m2 og udmuringen er 10%. Varmeprisen er 80 øre/kWh. • Hvad er U-værdien før og efter? • Hvad er energibesparelsen? • Anvend skema på næste side (fra Håndbog for Energikonsulenter) Energiforbrug …kWh Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000 Graddøgn = 2.906

  33. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi / Energiforbrug Opgave 2: Beregning af energiforbrug (fortsat) Kilde: Håndbog for energikonsulenter – findes på www.seeb.dk

  34. Isolering (Viden og teori) U-værdi / transmissionskoefficient Beregning af U-værdi / Energiforbrug • Opgave 2: Løsning • I et hus med 7,5 cm uisoleret hulmur får indblæst granulat i lambda-klasse 45. Arealet af hulmuren er 110 m2 og udmuringen er 10%. Varmeprisen er 80 øre/kWh. • Hvad er U-værdien før og efter? U,før = 1,50 U,efter = 0,78 • Hvad er energibesparelsen? Energi, før = 1,50 x 110 x 2906 x 24/1000 = 11.508 kwh Energi, efter= 0,78 x 110 x 2906 x 24/1000 = 5.984 kwh Energibesparelsen vil være: (11.508-5.984) x 0,80 = kr. 4.419,- pr. år

  35. Efterisolering med mineraluldsgranulat Isolering (Viden og teori) Isoleringsmaterialer Brug granulat, hvor det er muligt… Kilde: Papiruld Danmark Ekstra udluftning?…..

  36. Isolering (Viden og teori) • Alternativ isolering: • Fordele: • God isoleringsevne • Lettere at få tæt, uden kuldebroer • Meget mindre energi i fremstillingen • Mindre miljøbelastning (ikke perlite) • Bedre arbejdsmiljø • Ulemper: • Dyrere produkter • Biologisk nedbrydeligt – kortere levetid (ikke perlite) • Dårligere modstandsevne overfor brand • Større krav til håndværkerne Isoleringsmaterialer - Alternativ

  37. Isolering (Viden og teori) Isoleringsmaterialer - Alternativ

  38. Isolering (Viden og teori) Isoleringsmaterialer Isover: lambda kl. 32 (0,032) Rockwool: lambda kl. 34 (0,034) Sundolitt: lambda kl. 31 (0,031)

  39. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Efterisolering af: • Ydervægge • Indvendig, udvendig eller hulmur • Tag/loftkonstruktion • Gitterspær, Bjælkespær, hanebånd, skråvæg, skunk, mv. • Etageadskillelse • Krybekælder • Kældervægge • Terrændæk • Varmerør • Varmt brugsvand • …. Kilde: www.rockwool.dk

  40. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering Fordele ved efterisolering: • Mindre varmetab • Bedre økonomi pga. lavere varmeregning • Varmere overflader og mindre træk • Øget komfort og bedre indeklima • Lavere CO2-udledning • Efterisolering forøger husets værdi ’Efterisolering er ofte den bedste investering (sammenlignet med aktier og obligationer), fordi den er risikofri og afkastet er skattefrit’Kilde: Penge og Privatøkonomi

  41. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Efterisolering af ydervægge: • Hulmursisolering: • En fornuftig løsning hvis hulmuren er egnet. • Indvendig efterisolering: • Når hulmurs isolering eller udvendig isolering ikke er en mulighed. Max. 100 mm ellers kræves yderligere vurdering • Risiko for fugt –> dæmpspærre skal være tæt! • Udvendig efterisolering: • Den energimæssigt bedste løsning. 20 OC inde og 0 OC ude

  42. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Hulmursisolering er en enkel og billig løsning, når • Hulmuren ikke er isoleret • Hulmuren er tæt, og i fin stand uden tegn på fugtskader og utætheder indvendigt • Typisk anvendes mineraluld, papiruld eller polystyrenkugler (evt. tilsat grafit) Ændrede fugtforhold i ydervæggen i forbindelse med efterisolering har resulteret i afskalning af mursten og smuldrede fuger

  43. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Udvendig efterisolering • Fordele: • Lavere energiforbrug • 30% mere effektivt end indvendig efterisolering • Kuldebroer elimineres • Fugtteknisk den bedste løsning • Ingen reduktion af boligarealet • Tekniske installationer skal ikke flyttes • 250 mm udvendig isolering • Ulemper: • Bygningens arkitektur ændres • Døre og vinduer skal flyttes • Nyt udhæng

  44. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Opgave 3: Beregning af U-værdi - Efterisolering • Et gasbetonhus (20 cm letbeton) efterisoleres udvendigt med 300 mm isolering i lambda-klasse 37. Den nuværende u-værdi er 0,96 W/m2K. • Hvad er den nye u-værdi? • Hvad er energibesparelsen beregnet ud fra graddøgn? Energiforbrug …kWh Energi = U-værdi x Areal x GD x 24/1000 Graddøgn = 2.906

  45. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Opgave 3: Løsning • Et gasbetonhus (20 cm letbeton) efterisoleres udvendigt med 300 mm isolering i lambda-klasse 37. Den nuværende u-værdi er 0,96 W/m2K. • Hvad er den nye u-værdi? • Unuværende = 0,96W/m2K; Rnuværende = 1 / Unuværende= 1 / 0.96 = 1,042 m2K/W • Risolering = d / λ= 0,3 / 0,037 = 8,108 m2K/W • Rny= Rnuværende + Risolering = 1,042 + 8,108 = 9,15 m2K/WUny = 1/∑Rny = 1 / 9,15 = 0,11 W/m2K • Hvad er energibesparelsen beregnet ud fra graddøgn? • Energibesparelse = (0,96 – 0,11) x A x 2906 x 24 / 1000 = 59,3 kwh/m2

  46. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Indvendig efterisolering • Fordele: • Lavere energiforbrug • Bygningens arkitektur ændres ikke • Døre og vinduer skal ikke flyttes • Nem tilpasning • Ulemper: • Murværk skal være i god stand • Dårligere udtørring af eksisterende væg • Tekniske installationer • Reducerer arealet • Indvendig efterisolering med isoleringsplader fra Ytong(Multipor): • Lambda-klasse 39-42 • Opklæbes på den eksisterende ydervæg med letmørtel

  47. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering Efterisolering af loft: Loft/tagkonstruktioner og skunk: Er der mindre end 150 – 200 mm isolering, kan der med fordel efterisoleres. Kilde: Byggeriogenergi.dk • Opgave4: EnergibesparelseHvad er energibesparelsen: (kWh/kr) • 200 m2 vandret loft med 100 mm eksisterende isolering • Efterisoleres op til 400 mm • Der opvarmes med elvarme til en elpris på 1,60 kr/kWh

  48. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering Efterisolering af loft: Loft/tagkonstruktioner og skunk: Er der mindre end 150 – 200 mm isolering, kan der med fordel efterisoleres. Kilde: Byggeriogenergi.dk • Opgave 4: LøsningHvad er energibesparelsen: (kWh/kr) • 200 m2 vandret loft med 100 mm eksisterende isolering • Efterisoleres op til 400 mm • Der opvarmes med elvarme til en elpris på 1,60 kr/kWhBesparelse (kwh) = 5.200 • Besparelse (kr) = 8.320,-

  49. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering • Efterisolering af loft - Dampspærre: • Værktøj til konkrete løsninger fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger • se www.byggeriogenergi.dk • Her er der gode guides til håndværkere, men alle kan have glæde af dem…

  50. Isolering (Viden og teori) Isolering og konstruktioner - Efterisolering Efterisolering af loft- Dampspærre: Damspærrenopgave er at bibeholde den opvarmede, fugtige luft på den varme side af isoleringen. Den har således to funktioner: At forhindre fugtproblemeri konstruktionen. Dampspærren kontrollerer og sikrer herved utilsigtet transport af vanddamp. At skabe lufttætning, som hindrer ukontrolleret ventilation. Dampspærren kontrollerer og sikrer herved utilsigtet transport af luft. Forkert opsat damspærre er den mest almindelige årsag til fugtproblemer!

More Related