Videnskabsteori & metode

1. Videnskabsteori & metode AT 4 Mandag den 11.11.13 Frederikshavn Gymnasium

2. Hvad er videnskabsteori Videnskabsteori defineres som teorien om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med spørgsmål som: • Hvad er egentlig videnskab? • Hvordan producerer man viden?

3. En påstand ”Videnskab er ikke sandhed. Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”. Jens Martin Knudsen, fysiker

4. Forskellige former for videnskab Forskellige former for videnskab har hver deres videnskabsteori. Det kommer helt an på de spørgsmål, der stilles. • Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne (humanistisk videnskab) • Har der været, eller er der, liv på andre planeter end jorden (naturvidenskab) • Er der sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold (samfundsvidenskab)

5. De tre fakulteter Fakultet er et ord, som er hentet fra universiteteterne. Fakultet (latin) betyder evne eller færdighed. Oversigt over fagenes placeringer findes i primus s. 30-33 I gymnasiet taler vi normalt om tre fakulteter: Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab

6. Videnskabens grundbegreberEmpiri og teori • Empiri – grundlaget for videnskaben! Iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om. Kort sagt: Empiri er alle de materialer, som anvendes i en undersøgelse. Empiri (græsk) = erfaring

7. Videnskabens grundbegreberEmpiri og teori Teori – videnskabens metaniveau • Et system af læresætninger og ideer, som ligger til grund for en videnskab. • Et overordnet sæt af begreber og udsagn. Det almene begrunder det mindre almene. • Et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden. teori (græsk) = betragtning, overvejelse

8. Eksempel Konklusion Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg = TEORI Spørgeskema, som 2000 danskere har udfyldt = EMPIRI

9. To måder at danne teorier på Induktion Med udgangspunkt i store mængder stof (empiri) konkluderer man nogle generelle forhold. (Bevægelse: Fra del til helhed) Deduktion Med udgangspunkt i en hypotese om nogle generelle forhold kan jeg bruge empiri til at be- eller afkræfte hypotesen.

10. MetodeHvordan vil jeg løse problemet? • Kvalitative metoder Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere eller måle i tal. Man kan f.eks. anvende udsagn i et interview som empiri. Når man bruger kvalitativ metode er det empiriske grundlag ofte snævert. Til gengæld kan man komme i dybden med en problemstilling. • Kvantitative metoder Med disse metoder forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Store mængder oplysninger indsamles, som man bagefter kan lave statistikker eller tabeller over. Med disse metoder (empirien kan f.eks. være et spørgeskema) forsøger man at standardisere og generalisere (derfor store mængder empiri)

11. Naturvidenskabelig metode

13. Naturvidenskabelig metode • Når man laver eksperimentet skal man være opmærksom på følgende: • Variabelkontrol • Nøjagtig forsøgsbeskrivelse • Gentagelse af forsøg (mere pålideligt) • Målbart (kvantificere naturvidenskaben) • Matematisk model

14. Naturvidenskabelig metode • Induktiv metode(specielt til generelt) • Metode til at opstille hypoteser - Sammenhæng mellem energitilførsel og temperaturforskel. - Gravitationslov • Hypotetisk deduktiv metode(generelt til specielt) • Metode til at afprøve hypoteser • Man opstiller en hypotese omkring et fænomen • Ud fra hypotesen og teori drager man en deduktiv slutning • Ved hjælp af en empirisk undersøgelse ser du om den logiske konklusion holder. • Ud fra resultatet kan du verificere eller falcificere hypotesen. - Gallileis faldlov - Opdagelsen af Neptun

15. Naturvidenskabelig metode • Gallileis faldlov siger, at hastigheden i et frit fald vokser proportionalt med tiden • Præmis 1: Hvis et legemes fart vokser proportionalt med tiden, er distancen legemet tilbagelægger, d = 0.5kt^2. • Præmis 2 (hypotese):Hastigheden i et frit fald vokser proportionalt med tiden v = kt. • Konklusion: Ergo må afstanden, et legeme i frit fald tilbagelægger, følge ligningen d = 0.5kt^2. • Altså skal vi måle samhørende værdier af t og d.

16. Matematisk metode • Den aksiomatisk-deduktive metode • Definitioner • Aksiomer • Sætninger • Matematisk modellering • Anvendelsesområde • Holdbarhed • Sammenlignes med andre modeller

17. Humaniora Hvad er det? Teori, empiri og metode

18. Hvad er humaniora Humaniora betyder menneskevidenskab. En videnskab, som beskæftiger sig med menneskets tanker, udtryk og produkter. • Subjektiviteten er uundgåelig i humaniora. • Humaniora vil fortolke og analysere, mens eksempelvis naturvidenskaben vil forstå og opsætte lovmæssigheder.

19. Humanioras empiri Det konkrete • Menneskers sprog • Menneskers kunstværker • Menneskers skrift • Menneskers redskaber, bygninger, tøj m.v. Det ukonkrete • Menneskers tanker • Menneskers handlinger • Menneskers ytringer • Menneskers ideer • Menneskers følelser

20. Humanioras teori Teori og metode kan være meget vanskelige at adskille – simpelthen fordi der er nær sammenhæng. Men teorien afgør hvilken metode man vælger. Grundlæggende teori i humaniora Menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller intentionen) bag handlingerne.

21. HermeneutikkenEn humanistisk teori Grundlaget for teorien er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne.

22. Forståelse og fortolkning 1

23. Forståelse og fortolkning 2

24. Forståelse og fortolkning 3

25. HermeneutikkenEn humanistisk teori Grundlaget for teorien er, at menneskelige handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne.

26. Humanioras metoder • Hermeneutik: analyse og fortolkning er den overordnede metode til at finde mening og forståelse. Det gøres gennem fx: • Kildekritikken ses bl.a. i: - historie, religion, oldtidskundskab.

27. Danskfaglige metoder: Litterære metoder: Nykritisk metode Strukturalisme Receptionsteori Ideologikritik og feministisk kritik Komparativ metode Biografisk metode Psykoanalystisk metode Socialhistorisk metode

28. Sproglige metoder: Kommunikationsanalyse Sproghandlingsteori Argumentationsanalyse Grammatisk analyse

29. Mediemæssige metoder: Filmiske udtryk Forløbsanalyse Billedanalyse Kommunikationsanalyse Fiktion- og faktakoder + transfer fra litterær analyse

30. Fortolkning Tolkning drejer sig om på analytisk grundlag, at finde argumenter der peger i samme retning, at finde flere argumenter end blot ét for en given udlægning. Det gøres gennem bevidst og relevant brug af metode.

31. Kildekritik

32. Kildekritik

33. Kommunikationsanalyse

34. Opsummering • Humaniora vil forstå i højere grad end forklare. • Humaniora beskæftiger sig med menneskelige handlinger & intentioner, samt produkter af menneskelige handlinger • Subjektivitet er umuligt at komme udenom, og således er fortolkning en væsentlig metode.

35. Opgave 1: Levevilkår i storbyen. • Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. • Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). • Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvad kendetegner levevilkårene i storbyen”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej i afsnittet ”delkonklusioner” hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.

36. Opgave 2: Menneskets livsvilkår i det globaliserede samfund • Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. • Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvordan har globaliseringen haft indvirkning på menneskenes livsvilkår forskellige steder på kloden”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej (i afsnittet ”delkonklusioner”) hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.