170 likes | 267 Views
Sportspressens blinde øje. Hvordan dækker de danske aviser sporten? Hvorfor? Hvilke konsekvenser har dækningen – for aviserne og for idrætten? Kunne det være anderledes?. Undersøgelser. International Sports Press Survey
E N D
Sportspressens blinde øje Hvordan dækker de danske aviser sporten? Hvorfor? Hvilke konsekvenser har dækningen – for aviserne og for idrætten? Kunne det være anderledes?
Undersøgelser International Sports Press Survey • 37 aviser i USA, England, Skotland, Norge, Tyskland, Rumænien, Østrig, Schweiz, Australien og Danmark i perioden 11. april til 24. juli 2005 • Danmark: B.T., Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende MMI Sponsorbarometer Danmark (2003): Undersøgelse af befolkningens interesse for idræt Gallup-undersøgelser af avislæseres interesse for sport (2003)
Den danske sportspresses dækning april-juli 2005 – opdelt på emner • Kampreferater 38,1 % • Anden kamprelateret dækning 37,7 % • Optakt til kampe 19,9 % • Privat sportsfinansiering 8,6 % • Sportspolitik 2,5 % • Tilskuer- og fankultur 1,4 % • Doping 1,3 % • Medieaspekter 0,8 % • Sport og social integration 0,4 % • Offentlig sportsfinansiering 0,1 % • Spillevirksomhed 0,1 % • Sundhedsrelaterede forhold 0,1 % • Køns-spørgsmål 0,1 % • Bredde- og lokalforeningsidræt 0,0 % • Børn og unge 0,0 % • Ældre 0,0 % • Miljøspørgsmål 0,0 % • Andet 4,3 % • I alt 115,4 %
Den danske sportspresses dækning april-juli 2005 – fordelt på idrætsgrene Fodbold 47,0 % Cykling 14,6 % Håndbold 5,3 % Golf 4,9 % Tennis 4,1 % Ishockey 2,8 % Ridning 2,7 % Bordtennis 2,5 % Badminton 2,0 % Motorsport (ekskl. formel 1) 1,8 % Sejlsport 1,7 % Formel 1 1,5 %
Den danske sportspresses brug af kilder Alle artikler Ikke-kamprelaterede artikler 0 kilder 26 % 18 % 1 kilde 46 % 58 % 2 kilder 19 % 20 % 3 eller flere 9 % 4 % I alt 100 % 100 %
En mandsdomineret verdenDen internationale sportsdækning – fordelt på køn Kønnet på atleten eller andre, som der skrives om Både M og K K M Ikke spec. I alt Journalistens køn Både M og K 7,8 % 9,1 % 81,8 % 1,3 % 100 % K 13,1 % 19,2 % 64,7 % 3,0 % 100 % M 3,7 % 4,3 % 89,6 % 2,4 % 100 % Ikke specificeret 8,1 % 6,6 % 81,8 % 3,5 % 100 %
Af de 10.007 registrerede artikler er: 63,2 % skrevet af en mand 4,7 % skrevet af en kvinde 0,8 % skrevet af både en mand og kvinde 31,3 % ikke specificeret
Hvordan? • Næsten udelukkende fokuseret på selve sportsbegivenheden • Fokuseret på et fåtal af idrætsgrene • 0-1-kilde journalistik (research-let, ikke problemorienteret) • Mandsdomineret
Konsekvenser – for aviserneBefolkningens interesse for at følge idræt i medierne • Køn Alle Mænd Kvinder • Lidt/meget lidt 42 % 32 % 51 % • Meget/rigtig meget 28 % 35 % 21 % • Alder Alle 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-99 • Lidt/meget lidt 42 % 47 % 46 % 43 % 42 % 43 % 34 % 40 % • Meget/rigtig meget 28 % 36 % 29 % 30 % 31 % 31 % 31 % 8 %
Konsekvenser – for aviserneHvilke medier bruger befolkningen til at følge idræt Køn Alle Mænd Kvinder Tv 70 % 77 % 64 % Avis 51 % 60 % 43 % Radio 29 % 35 % 24 % Internet 29 % 37 % 22 % Fagblade 6 % 7 % 5 % Alder Alle 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-99 Tv 70 % 69 % 68 % 71 % 69 % 73 % 76 % 65 % Avis 51 % 46 % 44 % 45 % 51 % 57 % 64 % 53 % Radio 29 % 34 % 23 % 27 % 37 % 34 % 38 % 15 % Internet 29 % 49 % 36 % 36 % 35 % 24 % 22 % 8 % Fagblade 6 % 10 % 6 % 5 % 5 % 8 % 7 % 5 %
Konsekvenser for aviserne: • Aviserne taber terræn på sportsområdet • De unge foretrækker andre sportsmedier • Mange kvinder fravælger at følge sport og er i stedet storforbrugere af fitness- og helsemagasiner • Tilbage står aviserne med en inkarneret kernegruppe af ”gamle mænd” • Er der fremtid i det?
Konsekvenser for idrætten: • Kun et meget begrænset aspekt af idrættens verden bliver formidlet i aviserne (elitepræstationer inden for få idrætsgrene) • Idrætten bliver ikke taget alvorligt – og får en lav status i samfundsdebatten • Idrætten bliver ikke udfordret – og udvikler sig derfor heller ikke • De fleste idrætsgrene har svært ved at trække store arrangementer til landet • De fleste idrætsgrene har svært ved at opnå privat og offentlig støtte • Er der fremtid i det?
Kunne det være anderledes? Kunne man tænke sig, at • aviserne ville anlægge samme tilgang til sportsstoffet som til andet samfundsrelevant stof, f.eks. anlægge et væsentlighedskriterium? • aviserne holdt op med at tro på, at sport sælger aviser, og at folk bruger aviser som primær nyhedskilde? • aviserne lod være med udelukkende at lave det samme som tv – for hvem gider læse om en kamp, som man dagen forinden har kunnet se på tv? – og i stedet brugte lidt mere tid på det, der er avisens force (fordybelse, overblik, indsigt)?
Kunne man tænke sig, at • aviserne tog nogle af de oversete idrætsgrene og emner op – ikke kun for at leve op til et alsidigheds- og væsentlighedskriterium, men også fordi det ville fastholde/tiltrække læsere? • aviserne fik skabt et ordentligt samspil med internettet (mediekonvergens)?
Jeg håber det, men: Idrætten må nok hellere selv se på, hvorledes man kan skabe sine egne formidlingsplatforme! Idrættens egne sportsportaler med: • egne optagelser • vidensbank, indsigt og overblik • debatfora • målrettede nyhedsbreve
Idrættens Analyseinstitut har taget udfordringen op og sat fokus på: • Politiske og økonomiske analyser • Formidling af viden til relevante miljøer • Samfundsdebat Men er det ikke en falliterklæring for aviserne, at der skulle et statsligt nedsat organ til at udfylde en opgave, som i høj grad tilhører aviserne….?
Brændpunkter, som overses, men vedkommer mange: • Stærkt foreningsliv – men under pres • Strukturreform – ny dagsorden i kommunerne • De unge – en tabt generation for idrætten? • Fysisk inaktivitet – idrætten og folkesundheden • Kommerciel breddeidræt • Faciliteter og byplanlægning • Kommunal eliteidrætspolitik • Internationale problemstillinger