En dansk vækstsucces 1880-1914 (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time)

1. En dansk vækstsucces 1880-1914(jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) • Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste lektion om byerhverv og specielt industri • Men landbruget beskæftigede stadig ca 52 pct af arbejdsstyrken og stod for 50 pct af BFI i 1870 jf. figuren næste side. Bemærk kun et lille ‘productivity gap’ fra start. • Industri i moderne forstand stod endnu kun for lidt over 4 pct. af BFI i 1870, håndværk for 15 pct., handel, transport mv. for 27 pct.

3. Fokus på landbrugets udvikling 1870-1914 • Bemærk en økonomi der både havde et relativt højt BFI pr. capita og en stor del af arbejdsstyrken i landbrug. Det var ikke det sædvanlige i Europa. • Landbrugets rolle i 1800 tallets økonomiske udvikling ses ofte som den sektor, der skal bane vej for udviklingen af moderne industri gennem at - afgive arbejdskraft - afgive kapital gennem opsparing eller beskatning - indtjene valuta til gavn for nødvendig import - være et marked for den nye indenlandske industri, der ikke var konkurrencedygtig på andre markeder

4. Men i Danmark forblev landbruget en stor sektor ganske længe… • Bemærk særligt landbrugets reaktion på den relative prisudvikling, som følge af invasionen af billigt korn fra USA og Østeuropa. • Animalske varer (smør, bacon etc.) faldt mindre i pris, pga deres højere indkomstelasticitet og pga den mindre oversøiske konkurrence (først køleskibe fra 1890’erne)

5. Landmændene udnyttede den relative prisudvikling til at importere mere foder og producere flere animalske varer. Danmark går fra nettoeksport til nettoimport af korn • Ingen krav om told på landbrugsvarer her I landet (modsat i bl.a. Frankrig og Tyskland). • Stor fordel at verdens stærkest voksende marked for fødevarer, UK, lå åbent for os, se den stigende eksportvote i den følgende graf. • Et godt eksempel på voksende international arbejdsdeling.

7. Produktionsfaktorer og vækst i landbruget • Relativt megen jord pr. arbejder i landbruget som udgangspunkt • Tidlig udvikling af institutionskredit: sparekasser og kreditforeninger kanaliserer opsparingen • Human kapital: undervisningspligt, højskoler, landbrugsskoler, foredrag i foreninger, konsulenter • Gunstige institutioner! Retsvæsenet, de grundlæggende friheder som ytringsfriheden og foreningsfriheden fra 1849

8. Specielt om landbrugets arbejdskraft • En periode med høj befolkningsvækst, den demografiske transition • Nogen udvandring men dog mindre end fra de fleste andre europæiske lande • Vandringer fra land til by fra 1870’erne • Alligevel, og trods udviklingen i den relative indkomst, jf. de to følgende grafer, næsten konstant antal arbejdere i landbruget. Bemærk jordlovgivingens mulige rolle.

11. Andelsorganisering i forarbejdningsindustrien • Startede med mejerier fra 1882, tyve år senere var ejerne af 80 pct. af landets køer medlem • Baggrund i en ny teknologi, den damptrukne centrifuge der effektivt kunne skumme fløde af transporteret mælk, dv. små producenter kunne udnytte skalafordele • Mulige fordele fremfor privat ejerskab, bl.a. undgå hold- up situationer • Samtidig vidensformidling bl.a. om helårsproduktion

12. Kilderne til de vedlagte grafer er • Sv. Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark. Kbh. 1984 • Niels Kærgård: Økonomisk vækst. En økonometrisk analyse. Kbh. 1991 • Ole Bus Henriksen og Anders Ølgaard, Danmarks udenrigshandel 1874-1958. Kbh. 1960