Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

1. Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Hvad er problemet?Hvad gør vi?

2. Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning • Unge med faglige problemer • Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte • Måske i en familie udsat for en række sociale problemer • Har selv været udsat for en række sociale nederlag

3. Undersøgelsen3-4 år følges 128 elever • Spørgeskemaer og interview med elever og lærere på samlet 25 skoler • Skolebesøg (14 skoler) • Spørgeskema og interview med forældre • Løbende spørgeskema og interview med de unge og deres forældre

4. Diffuse ”diagnoser” • Eleverne udgør en bred gruppe af diagnoser • (13% kontakt – og opmærksomhedsforstyrrelser) • Et fælles træk – de kan ikke rummes i den normale klasse

5. Beskrivelse af eleverne • En tredjedel er piger • To tredjedel af de unge fik støtte over Folkeskolelovens § 20 stk. 1 • Alle går i specialklasse i folkeskolen (81%) eller på specialskole (19%)

6. De unges oplevelser af normalklassen - før de kom i specialklasse • Flere skole – og klasseskift • Mobning fra normalskoleelevernes side • Lærere der blev irriteret, når tingene skulle forklares flere gange

7. Specialundervisningens styrkeside- set fra de unges side • Rart at komme i en lille klasse • Mere støtte fra lærerside • Ikke mobberi fra normalklasse elevernes side

8. Den sociale situation - set fra elevernes side • Eleverne er glade for at gå i skole (83%) • De oplever gode relationer til lærere og de andre elever (89%) • Kun få føler sig ensomme i skolen (7%)

9. Den faglige situation- set fra elevernes side • Flertallet synes, at de har let ved at lære nye ting (66%) • De kan bedst lide at arbejde alene (68%) • Lærer bedst ved at arbejde alene (68%)

10. Undervisningen- set fra de unges side • Individuelt tilrettelagt undervisning - ”Det var der jeglærte noget” • Godt med PC i undervisningen • Andre:”jeg lærte bare ingen ting, det var spild af tid”

11. Specialundervisningens svage sider- stigmatisering • En meget bred elevsammensætning - ”ham ved siden af mig sad og legede med legoklodser” • Meget uro både grundet de andre børns funktionsniveau og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere • Lærere, der havde for lave forventninger til den unge

12. Stigmatisering • Skamfuldt at sidde med 4 klasses materialer, når man går i 8 klasse • Flere følte at de var blevet fejlplaceret

13. Fritidssituationen- set fra elevernes side • Meget tid går ved computeren (80%) • En del føler sig meget alene i fritiden (34%) • En del er dog ofte sammen med vennerne (74%) • En del dyrker sport i deres fritid

14. Specialundervisningen - set fra skolernes side Skolebesøg på 14 skoler • 2 specialskoler • 12 almindelige skoler med specialklasserækker

15. Lærerne efterlyser mere faglig kompetence • Lærerne synes ikke de er tilstrækkelig kvalificerede • Efterlyser faglig sparring fra PPR • Efterlyser faglig supervision • Har ofte ingen speciallærer/ specialpædagogisk uddannelse og heller ingen relevant efteruddannelse • Resultat: Erfaringsbaseret undervisning frem for teoretisk funderet undervisning

16. Skolerne er ikke altid lige godt forberedte på de elever, de skal modtage • Manglende viden om eleverne, skolen skal modtage • Manglende mål for elevens undervisning • Manglende inddragelse i visitationen • Tung revisitation – elever hænger fast • Et presset PPR

17. Er det de rigtige elever, der sidder i specialklasserne? • Stigning i antallet af elever med socio - emotionelle problemer • Tosprogede elever, hvis største problem er det sproglige?? • Stigning i antallet af elever med svære faglige vanskeligheder • Elever, der tidligere kom i amts specialklasser kommer i specialklasser – elever i specialklasser kommer i normalklasse med støtte

18. Lærerne: Styrkelse af selvfølelse og selvhjulpenhed • Eleverne har stort behov for relations- og socialpædagogisk indsats • Styrkelse af deres selvfølelse og selvhjulpenhed • Satser især på at gøre de unge selvhjulpne, • Især hvis den unge ikke har lært at læse i 6-7 klasse

19. Kan man opgive en elev? • Lærerne: ”hvis en elev kommer op i 5-6 klasse og ikke kan læse, så må det være noget andet man må satse på. • Eleven – hun sagde til mig ”du lærer aldrig at læse- og så opgav jeg helt – fordi hun havde opgivet mig”

20. Fejlvisiteringer ? • Nogle elever føler sig fejlvisiterede – og nogle skoler mener, at deres elever er fejlvisiterede • En skole ”Vi er den kommunale skraldespand”

21. Konklusioner • Skolerne – der er stor (for stor) spredning i elevsammensætningen – er det de rigtige elever vi har? • Skolerne vil gerne være forberedte på de elever, de modtager og inddrages i visitationen. • Lærerne vil gerne have bedre faglige udviklingsmuligheder

22. Samarbejde med UU • UU vejledere skal dække store områder (arbejdspres) • Har ofte ikke de tætte relationer til og viden om børnene som den tidligere kurator

23. Efter skolen –hvad så? • Stort set alle elever ved i marts-april hvad de skal efter skolen (90%) • De fleste skal på efterskole eller produktionsskole (2/3) • En del skal i gang med praktisk arbejde (1/3) • Kun få ved det ikke (10%)

24. Fremtidsperspektiver - set fra de unges side • Pigerne har de traditionelle pigeønsker (kontor, frisør, butik, arbejde med mennesker) • Drengene har de traditionelle drengeønsker(håndværker noget med pc)

25. Forberedelse til det videre forløb- efter grundskolen • Der har været mange omkring de unge i deres valg • Især forældre, dernæst egne lærere og sidst en vejleder (67%) • De føler alligevel, at beslutningen er deres egen (85%)

26. Velplanlagt overgang • Der har været flere voksne at snakke med • Og der har i folkeskolen været praktikordninger – besøg på stedet – evt. flere dage • Undervisning i læsestof relateret til den kommende uddannelse (hvis erhvervsskole)

27. Forberedelse til ”efter grundskolen” • 82% af de unge har besøgt stedet • 95% af de unge glæder sig • Stor optimisme med hensyn til fremtiden • Glæder sig til at være ”normale unge”

28. Den unges beskæftigelse det første år efter grundskolen

29. På vej til et nyt liv – den første tid • De unge befinder sig godt på den nye uddannelse/arbejdssted • De har fuld forhåbning til fremtiden • De unge vil gerne vise, at de magter mere, end omgivelserne troede, da de gik i folkeskole • Vigtigst af alt at få et normalt liv og at føle sig lige så normal som andre mennesker • De unge viser, at de har nogle ressourcer og en tro på sig selv - så på den måde har specialklassen været vellykket

30. Men--- der sker mange skift det første år efter folkeskolen • Alle fulde af tro på, at de ”godt kan” – nu skal jeg vise at jeg kan lære at skrive og læse • Men de mange skuffes – det lykkes ikke • Nogle unge har allerede i november skiftet flere gange (”det var kedeligt”) • Kun en tredjedel af de unge fortsætter endnu et år på efterskolen, selvom de skulle have været der 2 år

31. Ihærdighed – forsøger igen og igen • Fuld af tro på, at de det næste sted vil lykkes • Men alt for mange mislykkes • Mange ”pauser”

32. Årene efter… En række unge mangler tilstrækkelige.. • Faglige kompetencer • Sociale kompetencer • Personlige kompetencer • Mest af alt giver de let op i en situation…. Og mister tilliden til sig selv

33. Flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre år Efter tre år • 17% laver ikke noget • 20% er arbejdsdrenge • 8% i egu/STU forløb • Omkring halvdelen er på efterskole/- erhvervsskole • 1/3 VED VI IKKE NOGET OM…

34. De unges selvbillede • Deres selvbillede af at være de ”dumme” sætter sig fast-…. • Måske derfor giver de let op op….. • Hele tiden bange for ikke at slå til

35. De unge støttes Mange omkring de unge • UU vejledere, • Studievejledere • Støtte – kontaktpersoner Men ofte manglende kontinuitet – ofte pauser ”huller” i vejledningen

36. Hvad skal der at de lykkes • Individuel støtte • De unges læseevne er på et elementært praktisk niveau • De unge har selvtillid • De unge for tæt støtte af deres forældre • De unge modtager kontinuerlig støtte og vejledning fra den samme person • De unge kommer i praktik et sted, hvor ”mester” giver den unge fuld opbakning