Kvalitetssikring af specialundervisning for voksne Stjørdal, 13.10.06 Leif Buch-Hansen

1. Kvalitetssikring af specialundervisning for voksneStjørdal, 13.10.06Leif Buch-Hansen

2. I Dansk undervisningstænkning II Projekt VUL (voksenspecialundervisning udviklingshæmmede livsvilkår) III Projekt VUL II IV Hvad kan vi lære af de 2 VUL projekter? V Lov om Specialundervisning for Voksne VI Hvad er det, der kvalitetssikrer specialundervisning for voksne? 29.09.06 ikvo06.1 BH/bh

3. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Formål: Der ønskes en kortlægning af udviklingshæmmedes livsvilkår set med deres egne øjne samt et billede af, hvilke ønsker og behov, de selv mener at have. Der ønskes igangsat en debat om, hvordan udviklingshæmmedes ønsker og behov bør påvirke voksenspecialundervisningen. Der ønskes et billede af, om samfundet generelt lever op til de udviklingshæmmedes forventninger. 13.09.05 vul.105.a BH/bh

4. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Konferencernes forløb God stemning, spændt forventning Dygtige, erfarne moderatorer, der formåede at skabe tryghed og en god diskussionsatmosfære Engagement Vrede, indignation, ophidselse, forargelse, men også munterhed og accept af de gode, positive historier Der var helt uerfarne konferencedeltagere, som forbavsende hurtigt akklimatiserede sig Det var godt, at der var erfarne konferencedeltagere, der kunne være med til at lægge linien Der var forbavsende mange, interessante løsningsforslag 27.01.05 vul.107 BH/bh

5. Rapport: Projekt VUL (Voksenspecialundervisning - Udviklingshæmmede – livsvilkår). Undervisningsministeriet 12.05.04 Frederiksholms Kanal 21 – 25 04205 1220 København K vul.112 Att. kontorchef Peter Højer BH/bh Vedlagt fremsendes projektrapport vedr. Projekt VUL (Voksenspecialundervisning - Udviklingshæmmede – livsvilkår). Forskningsprojektet, der er gennemført i 2003 og begyndelsen af 2004, har til hensigt at afdække udviklingshæmmedes livsvilkår i dagens Danmark med henblik på at give inspiration til amternes specialundervisning for voksne. Undersøgelsen viser, at de udviklingshæmmede i det store og hele er utilfredse med samfundets ydelser – dog med en del eksempler på tilfredshed. Det er naturligvis særdeles nyttig viden for voksenspecialundervisningen, men denne viden har også store perspektiver for f.eks. socialsektoren. Projektet er blevet antaget til præsentation på konferencen ”Addressing the Special Education Needs of Children” i marts 2004 på University of Oxford, og der er sendt artikler til følgende tidsskrifter: Specialpædagogik LEV bladet ULF bladet Danmarks Amtsråd Socialpædagogen. Det er forfatternes håb, at denne rapport vil blive gjort til genstand for analyse og diskussion i vide kredse: på amternes voksenspecialundervisningscentre, i amterne, i Amtsrådsforeningen, i Undervisningsministeriet, blandt pårørende, på sociale institutioner og ikke mindst blandt udviklingshæmmede. Forfatterne deltager gerne i sådanne diskussioner og modtager gerne reaktioner på cr@dpu.dk og lbh@dpu.dk Med venlig hilsen Charlotte Ringsmose Leif Buch-Hansen lektor, Ph.D projekt- og forskningsmedarbejder

6. I Danmark er specialundervisning for voksne primært såkaldt kompenserende specialundervisning, der har til formål at hjælpe kursisten med at kompensere for virkningerne af handicappet. Det understreges i loven (Lov om Specialundervisning for Voksne, 1979), at undervisningen skal sigte mod at fremme kursisternes aktive deltagelse i samfundslivet samt forbedre deres funktionelle færdigheder, herunder personlige kvalifikationer. I forbindelse med undervisningen gives der endvidere specialpædagogisk bistand i form af rådgivning og vejledning. For at kunne gennemføre denne specielle undervisning, må læreren altså nødvendigvis have et grundigt kendskab ikke alene til den enkelte kursists baggrund men tillige til kursisternes livsvilkår generelt. For at skabe klarhed over de psykisk udviklingshæmmedes livsvilkår, gennemførte lektor, Ph.d. CR og LBH, DPU i 2003 en videnskabelig undersøgelse. vul.156

7. VULVoksenspecialundervisning - udviklingshæmmede - livsvilkår Arrangør: Danmarks Pædagogiske Universitet Charlotte Ringsmose, lektor, Ph.d Leif Buch-Hansen, forsknings- og projektmedarbejder i samarbejde med Landsforeningen LEV ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund Vejle Amt (ASV’erne) Vestsjællands Amt (voksenspecialskolerne) Organisation: Der afholdtes 2 konferencer for udviklingshæmmede: Fakse Vandrehjem den 30. – 31. aug. 03 Djurslands Folkehøjskole den 25. – 26. okt. 03 ULF og ASV’erne udpegede de udviklingshæmmede deltagere (40 i alt) Speciallærere (moderatorerne) fra de 2 amters institutioner gennemførte og ledede de 2 konferencer På konferencernes første dag deltog som inspiratorer i alt 15 pårørende. udpeget af LEV og ASV’erne samt 12 professionelle (primært socialpædagoger), udpeget af ASV’erne. Forts. 04.11.04 vul.160 BH/bh

8. VULVoksenspecialundervisning - udviklingshæmmede - livsvilkår forts. Organisation forts.: På første dagen arbejdede de 3 deltagergrupper hver for sig efter fremtidsværkstedsmodellen. De fremlagde sidst på dagen hver deres syn på de udviklingshæmmedes livsvilkår. På anden dagen diskuterede de udviklingshæmmede deltagere i grupper - med udgangspunkt i resultaterne fra første dagen - følgende temaer: privatliv bolig arbejde fritid uddannelsesmuligheder Moderatorerne nedskrev på plancher deltagernes udsagn og konklusioner, og der var båndoptagere i alle grupperum . DPU medarbejderne deltog som observatører. Efterfølgende gennemgik og systematiserede DPU medarbejderne hele materialet og udfærdigede en forskningsrapport. 04.11.04 vul.160 BH/bh

9. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Analyse - Selvbestemmelse De udviklingshæmmede savner indflydelse på deres eget liv Personalet vil bestemme Jeg betemmer ikke over min fritid Hvem har ret til at bestemme over min fritid? Træls at skulle gå hjem kl 23 pga personaleskifte De handicappede bør høres før nyt boligbyggeri Jeg skal gå på værksted Talsmandshåndbog – fin holdning, men virker ikke i praksis Jeg skal aktiveres alle hverdage, men ikke i week-ender Hvorfor skal jeg altid være sammen med de samme? Jeg ønsker ikke at være i familie med dem, jeg bor sammen med Jeg er træt af, at jeg altid skal være dobbelt så god som andre for at slippe for hjælp! 25.01.05 vul.163.2 BH/bh

10. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Analyse - Valgmuligheder På alle livsområder er der manglende valgmuligheder Man kan ikke selv vælge bolig – man bliver plantet Man kan ikke selv vælge, hvem man vil bo sammen med Vi ønsker pædagogfri bofællesskaber – vi skal kunne tilkalde hjælp Forsøg med andet personale, der ikke er pædagoger Jeg kan ikke selv vælge, hvor jeg vil arbejde Jeg kan ikke selv vælge, hvad jeg vil arbejde med Pædagoger duer ikke til at undervise På beskyttede værksteder er der ingen udvikling Vi vil have mulighed for at sige op og ønsker visitationen afskaffet Hvorfor kan vi ikke være med til at ansætte vore pædagoger? 25.01.05 vul.164.2 BH/bh

11. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Analyse - Valgmuligheder fortsat Kærestekurser Lære at begå sig i forhold til andre Værkstederne skal laves om til uddannelsessteder Uddannelse skal dreje sig om delkompetencer, der kan bruges på jobbet Udviklingshæmmede skal selv ansætte deres pædagoger Vi ønsker almindeligt arbejde på almindelige arbejdspladser Jeg vil gerne gå på Teknisk Skole Det er vigtigt at få et kursusbevis De udviklingshæmmede, der har beskyttede jobs på almindelige arbejds pladser, er generelt meget glade for deres arbejde. 08.11.04 vul.165 BH/bh

12. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Analyse - mangfoldigheden og individuelle behov Jeg er glad for, at personalet arrangerer endagsture o.lig. Jeg er glad for gode råd, når jeg har brug for det Jeg vil gerne være mere sammen med ”normale”, så jeg kan udvikle mig Der skulle være mødesteder, hvor vi kunne mødes, også med andre unge Uddannelsen skal tilrettelægges efter job Jeg er glad for min egen lejlighed, kan gå i byen, når det passer mig Jeg er glad for min lejlighed i et bofællesskab – jeg bestemmer over min lejlighed Jeg har brug for et bofællesskab med en pædagog tilknyttet Hjemmevejlederen har hjulpet mig meget i mit liv X-købing har hjulpet mig til et arbejde, jeg er lykkelig for Jeg er glad for gode lørdagsarrangementer og udenlandsture 08.11.04 vul.166 BH/bh

13. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Analyse - Krænkende og diskriminerende adfærd Pædagoger taler ned til udviklingshæmmede (barnesprog) Vi bliver stemplet, som om vi ikke selv kan noget De skal ikke låse sig ind, uden at banke på Værkstederne forhindrer, at vi kommer på længere kurser, men det kan personalet godt Værkstederne er en social foranstaltning – hellere Arbejdsministeriet Jeg er træt af, at mine forældre bestemmer for meget over mig (27 år) Jeg bliver brugt som personale. Jeg vil hellere have fri om aftenen Vi vil have afskaffet visitationen Der mangler mange steder totalt respekt for de udviklingshæmmedes egenkultur Vi vil ikke påtvinges pædagogernes normer og forventninger Jeg blev af værkstedet lånt ud til et tæppefirma. De fik 56 kr. Jeg fik 8 kr Vi kan flyttes fra et bofællesskab med en måneds varsel! Ønske om at tage beslutninger, at have ansvar Lave sit eget CV, få kursusbevis, selv søge job Det er vigtigt at have et arbejde – det udvikler os 08.11.04 vul.167 BH/bh

14. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Resultater Den danske befolkning er vel i det store og hele tilfreds med samfundets ydelser - dog med en del eksempler på utilfredshed. Undersøgelsen viser: De udviklingshæmmede er i det store og hele utilfredse med samfundets ydelser - dog med nogle eksempler på tilferdshed Utilfredsheden handler om: Diskrimination Klientgørelse Udnyttelse Manglende valgmuligheder – anbringelse – isolation Manglende rettigheder Manglende selv- og medbestemmelse Manglende inklusion Eksempler på tilfredshed 25.01.05 vul.168 BH/bh

15. Forældre Professionelle De udviklingshæmmede 26.01.05 vul.170 BH/bh

16. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Konkrete forslag fra de udviklingshæmmede til samfundet: Udvikling personlig jobmæssig i forhold til min familie i forhold til min bolig og min fritid nationalt / internationalt Uddannelse demokratiforståelse lære sig selv at kende lære at takle mine netværk på en god måde faglig uddannelse (delkompetencer) brug udviklingshæmmede lærere Uddannelse af pædagoger og forældre påvirk lovgivningen og seminarierne CVU’erne brug ASV brug udviklingshæmmede lærere Netværksdannelse En del af samfundet vil gerne yde en indsats vil gerne tages alvorligt retfærdig lovgivning retfærdig behandling af bevilgende myndigheder privatisering 26.01.05 vul.172 BH/bh

17. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Konkrete forslag fra de udviklingshæmmede til pædagogerne: omdefinere rollen til at være vejledere / stifindere blive stolte, når de bliver overflødige / bliver skubbet væk understøtte de udviklingshæmmedes egenkultur ikke påvirke med egne holdninger give plads til ”dumheder” tilrettelægge arbejdstid i forhold til de udviklingshæmmedes behov lade de udviklingshæmmede tage medansvar for ansættelser respektere boligens ukrænkelighed dyrke værdig dialog med de udvikligshæmmede dyrke værdig dialog med forældrene kun give omsorg, hvis de bliver bedt om det overlade omsorg til andre udviklingshæmmede bruge ASV søge at ændre overenskomsten søge at ændre pædagoguddannelsen kæmpe for bedre og mere efteruddannelse 26.01.05 vul.174 BH/bh

18. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Vi skal blive bedre til at sige fra Vi skal blive bedre til at sige vores mening, for den er god nok Vi skal blive bedre til at tage ansvar Vi skal blive bedre til at støtte og bruge hinanden Vi skal søge indflydelse på ASV’ernes tilbud og stille krav til dem Vi skal stå sammen i ULF Vi skal give udtryk for, at vi kan lide, at der bliver stillet krav til os Et meningsfyldt arbejde styrker os – vi skal kæmpe for at få meningsfyldt arbejde Brugerråds- og bestyrelsesposter styrker os, men vi skal uddannes til det Vi vil have seriøse afgangsbeviser og vore egne CV’er Vi skal gå i dialog med politikerne Vi skal dyrke vore få og svage netværk, så de bliver stærke og værdifulde for os 26.01.05 vul.175 BH/bh Konkrete forslag fra de udviklingshæmmede til dem selv:

19. VUL Flere gode råd til voksenspecialundervisningen Der skal større fokus på, at det, voksenspecialunder- visningen yder (undervisning + rådgivning og vejled- ning) har sammenhæng med netværket, og at alle relevante netværk er aktive medspillere Der bør betydeligt mere fokus på kursisternes livsvilkår generelt og individuelt Der bør arbejdes med dokumentation i form af afgangsbeviser, porteføljer m.m. med reelt indhold Mennesker med særlige behov har et dybt ønske om ikke at blive sat i bås (klient, patient - -). De har et klart ønske om selv at tage vare på og have ansvar for så meget som muligt af deres egen tilværelse. Det bør voksenspecialundervisningen understøtte dem i 17.03.05 vul.176 BH/bh

20. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår 2 – Råd til voksenspecialundervisningen Både forældrene og pædagogerne skal nyde godt af ekspertisen på voksenspecialundervisningscentrene Udviklingshæmmede bør være gæstelærere Voksenspecialundervisningscentrenes forpligtelse til opsøgende virksomhed i lokalområdet (temamøder m.m.) Hyppigere brug af moderne undervisnigsmetoder Bedre skelnen mellem socialpædagogik og specialpædagogik Kurser på regions-, lands og internationalt plan Vidensudvikling - forskning 05.04.05 vul.180 BH/bh Perspektiver Undervisningsperspektivet Dele af ungdomsuddannelsen bør ligge i normalt regi Normalisering Delkompetencer Forberedelse til dagligdagen (job, bolig, fritid) Demokratiforståelse Andre faggrupper end lærere Dokumentation (afgangsbeviser, kursusbeviser) Efteruddannelse: Samarbejde – samordning – sammenhæng Nye love Demokratiforståelse Lokale ULF medlemmers uddannelse Økonomikurser Flytte hjemme fra kurser ”Hvordan takler jeg mine forældre, personlet-” Hjælp til netværksdannelse Kærestekurser Selvtillidskurser (overlevelseskurser) Kurser for pårørende De skal rustes til at kunne takle de kræfter, der ønsker at dirigere med dem (pårørende, pædagoger, politikere)

21. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Perspektiver Det politiske perspektiv En ungdomsuddannelse bør lovsikres for alle Politikerne bør sikre, at mennesker med særlige behov overalt i landet får de undervisningstilbud, de har ret til I loven bør der kræves dokumentation (kursusbeviser e.lig.) De udviklingshæmmede ønsker sig ud af sociallovgivningen og over i arbejdsmarkeds- og boliglovgivningen De udviklingshæmmede ønsker sig en sociallovgivning (og praksis), der i langt højere grad tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov 13.09.05 vul.181 BH/bh

22. VULVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Perspektiver Perspektivet for de udviklingshæmmede: ”Vi må selv gøre noget!” ”Vi må vise vores vilje til at ville være medbestemmende og til at tage ansvar!” ”Der skal stilles krav til udviklingshæmmede!” ”De må holde op med at betragte os som børn.” ”Uddannelse og udvikling er vejen frem” ”Vi vil gerne selv yde noget til samfundsudviklingen!” Der stilles først og fremmest krav om: rettigheder lige vilkår anerkendelse på lige fod med andre mennesker 13.09.05 vul.183 BH/bh

23. ”Der nogen, der hæmmer min udvikling!” 13.09.05 vul. 184 BH/bh

24. Mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder 1 Hvilke kurser mener de selv, de har brug for? Kærlighed, sex, at få børn (gerne i samarb. med ULF, der har erfaring) At være med til at ansætte pædagoger Mit privatliv (post, besøgende, kæresteforhold, venner, fritid- - - ) Kan andre blande sig? Handicaprådet, hvad er det? kan vi indvælges? Indflydelse? Serviceloven – ret og pligt Hvordan får jeg sagt min mening, hvordan får jeg sagt fra?(til mine forældre, sagsbehandler, hjemmevejleder, venner, kæreste - - ) ”Det vigtige ved at få hjælp er at sige, hvad man gerne vil have hjælp til!” Demokratikurser

25. Mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder 2 Pligter og rettigheder i et bofællesskab: pædagogerne kan ikke forhindre deltagelse i et ULF-arrangement pædagogen må kun styre din økonomi med din tilladelse husorden skal godkendes af beboerne at sige til, hvis der siges eller foretages noget, der er svært at forstå Uheldige eksempler: nogle må ikke sove sammen man skal spise hjemme hver dag tvungne week-end møder man blivet tvunget til at skrive under på noget, man ikke forstår, eller som man ikke forstår konsekvensen af. Forholdet mellem beboer og hjemmevejleder, ret og pligt, skriftlige aftaler, kontrakter - - - Mobning på arbejdspladsen Fra ULF’s påskekursus ”Hvem bestemmer i mit liv?” , 2005 06.09.06 amtscenterkbh..7 BH/bh

26. Den løbende evaluering En meget vigtig del af undervisningen, der skal sikre, at kursisten løbende er fuldt bevidst om, hvilke mål der arbejdes med. Redskaber: Den individuelle undervisningsplan Logbøger Specialpædagogiske rådgivning og vejledning Inddragelse af netværk (sikring af, at netværket arbejder med) Afslutningsfasen Afleveringsfasen 27.09.06 cvusønd.3 BH/bh

27. Aflevering I afleveringsfasen skal læreren sikre sig, at kursistens netværk får et klart billede af: hvad kursisten konkret kan hvad kursisten bør arbejde videre med hvad kursisten ikke kan hvilke potentialer, kursisten har (hvad kan kursisten lære) Hvordan kursisten bedst lærer 27.09.06 cvusønd.4 BH/bh

28. Den lange afleveringsfase Kan komme på tale, når udslusningen f.eks. sker til en anden uddannelsesinstitution. I tæt samarbejde med kursieten udarbejdes en oversigt over de problemer, der formodentlig vil kunne opstå undervejs samt forslag til, hvordan disse kan takles bedst muligt. Om nødvendigt tilbyder speciallæreren at undervise den nye lærer i, hvordan kursisten skal undervises. Der tilbydes ligeledes jævnlig konsulenthjælp. Om nødvendigt tilbydes kursisten ”lektiehjælp” på specialundervisningscentret. Om nødvendigt assisterer speciallæreren i forbindelse med eksamen i forhold til rettigheder, hjælpemidler m.m. (gælder især ordblinde). Lang afleveringsfase kan endvidere komme på tale i f.eks. følgende tilfælde: udslusning til et konkret job udslusning til institution udslusning fra forældrenes hjem til eget bosted 27.09.06 cvusønd.5 BH/bh

29. Afslutning I afslutningsfasen markeres de mål, der er nået, således at både de personlige mål og de funktionelle mål tydeliggøres. Ligeledes skal det tydeliggøres, hvorledes kursisten efter afsluttet undervisning nu bedre er i stand til at deltage aktivt i samfundslivet. Det forudsættes, at der gennem hele undervisningsforløbet er arbejdet med kursistens potentialer og måde at lære på. Afslutningsvis repeteres dette og tydeliggøres med eksempler fra den daglige undervisning (f.eks. videooptagelse). Der udfærdiges et afgangsbevis, som tydeligt afspejler, hvad der er opnået i undervisningsforløbet. Der kan suppleres med en portefølje. 27.09.06 cvusønd.6 BH/bh

30. Den individuelle undervisningsplan Kursistens forudsætninger (henvisning til afdækningsmateriale, samtaler m.m.) Kursistens færdigheder (henvisning til afdækningsmateriale, samtaler, iagttagelser m.m.) Kursistens behov (henvisning til samtaler, iagttagelser m.m.) Mål - overordnede mål - delmål Indhold og undervisningstilrettelæggelse Specialpædagogisk bistand Samarbejde - med hvem? Evaluering - af kursistens læring – hvordan? - af undervisningen – hvordan? Aftalt med kursisten den _________ Revideret sammen med kursisten den _____________ 17.01.06 cvusønd.17 BH/bh

31. DEN INDIVIDUELLE UNDERVISNINGSPLAN tager udgangspunkt i kursistens forudsætninger, færdigheder og behov beskriver mål, indhold og metoder Gennem arbejdet med den individuelle undervisningsplan(den levende undervisningsplan) får kursisten: indflydelse på undervisningsforløbet overblik over det, hun er i gang med at lære viden om og forståelse af mål og delmål reelt medansvar for egen læringsproces selvindsigt Den individuelle undervisningsplan tjener som arbejdsredskab i forholdet lærer – kursist arbejdsredskab i samarbejde grundlag for evaluering 07.09.05 helliga.4 BH/bh

32. VUL IIVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Baggrund: Projekt VUL handlede alene om kommunikationsstærke udviklingshæmmede Hvordan er forholdene for kommunikationssvage udviklingshæmmede? I Projekt VUL påvistes det, at udviklingshæmmede er forbavsende opmærksomme på uretfærdigheder og krænkelser Fra forældre- og pædagogside er det blevet hævdet, at velfungerende udviklingshæmmede er uegnede til at udtale sig om livsvilkårene og behovene hos institutionsbeboere – ”for de har jo svært ved at overskue og skabe sammenhæng” ULF mener, at velfungerende udviklingshæmmede stort set lige så godt som forældre og pædagoger kan bedømme forholdene for andre udviklingshæmmede, ”for ingen af parterne er jo uvildige” 06.09.06 jelling06.2 BH/bh

33. VUL IIVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Formål: At undersøge, om der finder krænkelser og/eller overgrebsted på udvalgte institutioner for kommunikationssvageudviklingshæmmede At undersøge, om bedre fungerende udviklingshæmmedehar interesse i og har potentiale til at observere og registrere eventuelle krænkelser og overgreb på institutioner for svært kommunikationssvage udviklingshæmmede 06.09.06 jelling06.3 BH/bh

34. VUL IIVoksenspecialundervisning - udviklingshæmmede - livsvilkår Fremgangsmåde: Der udvælges to institutioner, én i Kolding området og én i Københavnsområdet. Begge skal være interesseret i at få belyst beboernes livsvilkår. I samarbejde med ULF udvælges et antal bedre fungerende udviklingshæmmede, der af lærere fra CSV og ASV Kolding-Fredericia udannes til at kunne observere og til selve opgaven (at sætte sig i beboernes sted). De uddannede observatører opholder sig på de udvalgte institutioner og observerer, hvad de ser. De har til opgave at sætte sig i beboernes sted og vurdere, hvordan det efter deres mening er at være beboer på den pågældednde institution. Observationerne optages på bånd. Observatørerne aflægger, når observationerne er slut, mundtlig rapport til de lærere, der har undervist dem. Lærerne interviewer observatørerne og nedskriver. DPU medarbejderen interviewer observatørerne og nedskriver DPU medarbejderen holder møde med personalet på institutionerne for at opsamle deres indtryk og for at forelægge dem observationsresultaterne, som de får mulighed for at kommentere. DPU medarbejderen holder møde med lærerne for at opsamle deres indtryk og for at forelægge dem konklusionerne. – Der skrives rapport 06.09.06 jelling06.4 BH/bh

35. VUL IIVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede - livsvilkår Observatøruddannelsen på ASV Kolding-Fredericia Opgaven: At uddanne kursisterne til at kunne observere forholdene på bostedet ”Stedet” Omfang: Der undervistes 10 dage á 3½ lektion (i alt 35 lektioner) – i perioden 28.10. – 16.11. Den 31.10. var undervisningen henlagt til Stedet, hvor kursister og lærere var på besøg og hvor kursisterne øvede sig i at observere. Observationen foregik den 17.11. Undervisningen: Undervisningen veksler mellem lærernes gennemgang, diskusioner, kursisternes egne oplevelser og erfaringer, rollespil, videoiagttagelse. Temaerne er: hvad skal en pædagog kunne? personiagttagelse samværsregler og –etik omsorgssvigt kontra magtanvendelse observatørrollen mobning beboeres rettigheder den gode samtale Lærernes evaluering: Kursisternes evaluering: Kursisterne har gennemgående været godt tilfredse med kurset, og mente især, at rollespillene havde været givende og udbytterige. Èn kursist sav-nede information om regler for, hvad en pædagog kan tillade sig at trumfe igennem på tværs af beboeren. 06.09.06 jelling06.5 BH/bh

36. VUL IIVoksenspecialundervisning – udviklingshæmmede – livsvilkår Resultater: Der kan ikke generaliseres ud fra et så lille projekt Stedet betegnes som et varmt, professionelt, hyggeligt, men lidt instutionsagtigt sted. Der finder ubevidste krænkelser sted på Stedet. Det er især barnesprog og ”ordre”, der bemærkes. Det forekommer, at personalet taler ned til beboerne. Der bemærkes forskel på ansatte og beboere. Personalet arejder intenst med at skabe gode livsvilkår for beboerne, og de er glade for VUL II og de redskaber, de har fået i hænde. Observatørerne klarer observationerne forbavsende flot og stort set på niveau med andre. 2 af observatørerne havde boet på Brejning, og de var særdeles opmærksomme på at påpege krænkelser, som kun blev observeret i mindre omfang. Personalet på Stedet var begejstrede for VUL II. De mener, de kan bruge resultaterne i det daglige, og de overvejer at indlede et mere formelt samarbejde med ULF for at forbedre kvaliteten i deres arbejde. De overvejer endvidere at ansætte udviklingshæmmede som hjælpere. Personalet var glade for at lære bedre fungerende udviklingshæmmede at kende. Ledelsen og lærerne på ASV var glade for at kunne bidrage med kursus, og ASV får megen ros for arbejdet. 06.09.06 jelling06.6 BH/bh

37. Hvad kan vi lære af de 2 VUL projekter ?I Undervisningens indhold (fag, temaer, emner m.m.) skal relatere til målgruppernes daglige liv Derfor må specialundervisningscentrene skaffe sig et billede af livsvilkårene for målgrupperne Temadage for hver enkelt målgruppe, hvor deltagerne får lejlighed til at fortælle om deres livsvilkår Temadage for pårørende (forældre, ægtefæller m.fl.) Temadage for de professionelle (sagsbehand lere, socialpædagoger m.fl.) 02.10.06 ikvo06.3 BH/bh

38. Hvad kan vi lære af de 2 VUL projekter ?II Det danske samfund er til en vis grad et behandlersamfund. Borgerne må lære sig at være kritiske i forhold til behandlerne, ellers risikerer de at blive passiviseret,diskrimineret og klientgjort. Nogle borgere har svært ved at modstå behandlerne. Deres særlige behov består i at lære at takle dem, der mener at vide, ”hvad der er bedst for dig”. Heri ligger den største udfordring for Specialundervisning for voksne! 02.10.06 ikvo06.5 BH/bh

39. Hvad kan vi lære af de 2 VUL projekter?III Socialpædagogik er samfundets svar på et stigende antal problemer. 02.10.06 ikvo06.6 BH/bh

40. Hvad er det, der kvalitetssikrer specialundervisning for voksne? Individuel pædagogisk afdækning Indsigt i og viden om målgruppernes livsvilkår Den individuelle undervisningsplan Sammanhæng og samarbejde Lærerudvikling efter- og videreuddannelse Praksisorienteret forskning internationalt arbejde projekter på tværs 29.09.06 ikvo06.2 BH/bh

41. Hvad er det, der kvalitetssikerer specialundervisning for voksne Individuel pædagogisk afdækning Der skal være tale om en syntematsik, forskningsbaseret pædagogisk afdækning. Lærerne, der udfører afdækningen skal være grundigt uddannet og have stor erfaring. Den individuelle pædagogiske afdækning er: Et redskab for læreren, så han kan tilrettelægge en individuelt tilpasset undervisning Et redskab for kursisten, så han kan få bedre indsigt i sine egne stærke og svage sider samt sine potentialer og måden, han lærer på. 02.10.06 ikvo06.4 BH/bh

42. Hvad er det, der kvalitetssikerer specialundervisning for voksne ? Indsigt i og viden om målgruppernes livsvilkår Opplæringssentrene må sørge for at skaffe sig viden om målgruppernes livsvilkår. Denne viden er et redskab for læreren, så han kan tilrettelægge en undervisning, som lærer kursisterne at takle de kræfter, som har tilbøjelighed til at dirigere med dem et redskab for kursisterne, så de kan få bedre indsigt i deres egne livsvilkår, og så de bliver motiveret for at lære at takle de kræfter, som har tilbøjelighed til at dirigere med dem. 02.10.06 ikvo06.7 BH/bh

43. Hvad er det, der kvalitetssikerer specialundervisning for voksne ? Den individuelle undervisningsplan Nøje tilpasset den enkelte målgruppe og undervisningsopgaven. Eventuelt suppleret med logbog, dagbog e.a. Et overskueligt arbejdsredskab, der er et redskab for læreren, der hjælper ham med at målstyre et redskab for kursisten, så han bedre forstår og kan følge med i, hvad han undervises i, og hvorfor et redskab for andre et samarbejdsredskab 02.10.06 ikvo06.8 BH/bh

44. Hvad er det, der kvalitetssikerer specialundervisning for voksne ? Sammenhæng og samarbejde Sammenhæng og samarbejde tjener som redskaber til at synliggøre for kursisterne, at undervisningen hjælper dem til at deltage mere aktivt i samfunds- livet Sammenhæng og samarbejde skal sikre, at det, kursisten har lært, bliver brugt i praksis og værd- sættes af pårørende, pædagoger m.fl. 02.10.06 ikvo06.9 BH/bh

45. Hvad er det, der kvalitetssikerer specialundervisning for voksne ? Lærerudvikling I princippet er seminarieuddannede lærere ukvalificerede Derfor bør alle lærere ud over læreruddannelsen have en ”PD i specialpædagogik” Andre grunduddannelser: PAS grunduddannelse Kursus i individuel undervisningsplan Kursus i rådgivning og vejledning Særlige kurser i f.eks. psykiatri Desuden bør lærerne prøve praksisorienteret forskning deltage i projekter på tværs deltage i internationalt arbejde Nogle lærere bør være uddannede PAS konsulenter have en Mastergrad i specialpædagogik have særlig uddannelse i dysleksi 02.10.06 ikvo06.10 BH/bh

46. Det kaotiske Danmark Amterne har ikke samarbejdet, og Undervisningsministeriet har ikke styret: Forskellige navne ASV Horsens Hellig Anders Skolen Voksenspecialskolen i X Lyngåskolen Videnscentret i Næstved Forskellig praksis Forskellig kvalitet Forskellig læreruddannelse Centrene bliver pr. 1. januar 2007 kommunale Kommunerne er meget mere forskellige end amterne var Der kommer en ny lov Forstandersamrådet fungerer stort set ikke Mange forstandere og lærere er frustrerede og frygter fremtiden Nogle centre holder fanen højt og er optimistiske 02.10.06 ikvo06.11 BH/bh

47. P A SPædagogisk Analyse System PAS udføres af særligt uddannede lærere (afdækningsgruppen) PAS afdækker svage og stærke sider samt udviklingspotentialer inden for følgende kompetencer: sproglig motorisk / kropslig visuel logisk / matematisk musisk personlig / social Inden for hver kompetence afdækkes følgende: opmærksomhed, koncentration og tempo evne til at analysere nye informationer evne til at danne ny hukommelse planlægning og brug af gamle og nye informationer perceptuelle og logiske processer Der opstilles en række hypoteser om personens måde at indlære og erkende på. (Der tegner sig et billede af personens svage og stærke sider samt udviklingspotentialer) Hypoteserne anvendes til metodeopstilling. Billedet kan anvise retninger for handleplan. 23.06.1998 Disk. overh.65 BH/bh

48. PASPædagogisk AnalyseSystemÅsen Voksenopplæringssenter, den 06.04.05 Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre Søren Kierkegaard 15.03.05 pas.4 BH/bh

49. N.F.S.Grundtvig: Oplysning (lyset) baner vejen frem til frihed og dermed til at blive sig selv Frihed opnås ved hjælp af undervisning og uddannelse Gennem friheden finder mennesket sig selv 11.09.1997 Disk. overh106 BH/bh

50. Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt, og lys er himlens gave, og solen står med bonden op, slet ikke med de lærde, oplyser bedst fra tå til top, hvem der er mest på færde. N. F. S. Grundtvig, 1839) 11-09.1997 Disk. overh.107 BH/bh