1 / 15

Unge uden uddannelse

Unge uden uddannelse. Problemet Social baggrund Skolen Ungdomsuddannelserne. Andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. 2003-beregninger. Kilde: UNI C Statistik & Analyse.

chick
Download Presentation

Unge uden uddannelse

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Unge uden uddannelse • Problemet • Social baggrund • Skolen • Ungdomsuddannelserne

  2. Andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. 2003-beregninger Kilde: UNIC Statistik & Analyse. Anm.: Følgende uddannelser indgår ikke i beregningerne: Fri ungdoms-uddannelse, produktionsskoler, egu og voksen- og efteruddannelse. Tallene er korrigeret for manglende indberetninger.

  3. Kulturel kapital • Den kulturelle kommunikation er betydelig • De unge deltager i kulturelle aktiviteter • Der er i familien kulturelle besiddelser • Der er uddannelsesressourcer i hjemmet • Den sociale kommunikation er betydelig

  4. Kulturel kommunikation i hjemmet

  5. Kulturelle aktiviteter

  6. Social kommunikation i hjemmet

  7. Skolefaktorer • Læreren viser interesse for eleverne og støtter dem efter behov. • Forholdet mellem elever og lærere er godt (eleverne kommer godt ud af det med lærerne, lærerne er interesseret i elevernes trivsel). • Disciplinen i klassen er god (læreren bør ikke vente i lang tid, før eleverne falder til ro, eleverne arbejder godt og hører efter, hvad læreren siger). • Eleven trives og har lyst til at komme i skole.

  8. Dansklæreren viste interesse/støttede

  9. Hvor godt forholdet mellem elever og lærere er

  10. Fordeling efter uddannelsesstatus i 19-års-alderen, afhængig af læsescore i 9. klasse

  11. Overblik over relevante uddannelser efter grundskolen blandt forskellige grupper af unge. Retrospektive svar i 20-års-alderen. Procent Kilde: Forløbsundersøgelsen af unge født i 1983-84 (PISA-Longitudinal).

  12. Hvad skal der til i erhvervsuddannelserne? • Overskuelighed i ungdomsuddannelserne gennem brede indgangsveje • Bedre muligheder for meritoverførsel • Tagselvbord en risiko for de svage unge • Integrere teori og praksis i erhvervsuddannelser, så de mindre bogligt stærke også finder dem attraktive. Indfør evt. niveaudeling • Differentiering frem for marginalisering

  13. For de bogligt svage • At gøre den praktiske læring til indgangen til uddannelsesforløbet • At knytte teorien til og begrunde den i det praktiske arbejde • At indføre støtteforanstaltninger i de teoretiske fag

  14. For de »opgivende« og de »vedholdende« • At uddannelsesinstitutionen tilbyder de unge en positiv ramme om deres sociale liv bl.a. ved at prioritere sociale arrangementer og tryghedsskabende arbejdsgrupper • At der i undervisningen er indarbejdet selvtillidsskabende aktiviteter • At der er mulighed for vejledning og psykologbistand – også ved akut opståede kriser

  15. For de »flakkende« • At der er mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke-boglig aktivitet i uddannelsesperioden • At der er individuelt tilrettelagte forløb, der i højere grad skræddersys efter den unges lyster og behov

More Related