Download
1 / 44
440 likes | 673 Views
Velkommen til Århus Universitetshospital, Skejby. Hvad skal vi så bruge Den Danske Kvalitetsmodel til?. Det er den vej, vi skal !. Organisationsdiagram. Hospitalsledelse Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske Cheflæge. Administration. Hjertemedicinsk Afdeling B. Hjerte-Lunge-Kar-
E N D
Velkommen til Århus Universitetshospital, Skejby 19. Februar 2009
Hvad skal vi så bruge Den Danske Kvalitetsmodel til? Det er den vej, vi skal ! 19. Februar 2009
Organisationsdiagram Hospitalsledelse Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske Cheflæge Administration Hjertemedicinsk Afdeling B Hjerte-Lunge-Kar- Kirurgisk Afdeling T Klinisk Immunologisk Afdeling Billeddiagnostisk Afdeling • Øvrige • Retsmedicinsk Institut • Klinisk Institut • Indkøb- og Logistikafdelingen • Medico-Teknisk Afdeling • Europark • Centralkøkkenet • Hospitalsapoteket • MidtVask • Ida Service og EliteMiljø • Center for Organdonation Børneafdeling A Infektions- medicinsk Afdeling Q Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Urinvejskirurgisk Afdeling K Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y Fysioterapi- og Ergoterapiafdeling Molekylær Medicinsk Afdeling Nyremedicinsk Afdeling C Anæstesiologisk Afdeling I Drifts- og Serviceafdeling 19. Februar 2009
Bedste kvalitet i sundhedsfaglige ydelser Troværdigt og veldrevet hospital Attraktivt arbejds- og uddannelsessted Internationalt anerkendt forskning og udvikling Høj patienttilfredshed Meningsfulde,effektivearbejdsgange Høj patientsikkerhed Godt arbejdsklima Implementering af ny viden Sammenhængende patientforløb Dokumenteret faglig kvalitet Synlige forsknings-aktiviteter Relevant kompetence- udvikling Skabe godesamarbejds-relationer Opdatere retnings-linier og procedure-beskrivelser Prioritere uddannelse og udvikling Prioritere forskning og udvikling God ledelse Hensigtsmæssigefysiske rammer Tidssvarende teknologi Optimalressourceudnyttelse
Kvalitetsorganisation, Skejby • Integreret del af hospitalet – må aldrig leve sit eget liv! • Ledelsesinvolvering nødvendig • Væsentlig at kvaliteten udvikles og – sikres der hvor den konkrete kvalitet skal og kan påvirkes – dvs. flad og enkel struktur • Administrationen er støttefunktion – vi har ingen kvalitetschef eller kvalitetsafdeling! 19. Februar 2009
RM’s Kvalitetsråd Kvalitets- koordinatorer 19. Februar 2009
Den gode medicinske afdeling Landsdækkende patientunder- søgelser Kliniske kvalitets- databaser De mellem menneskelige relationer Kvalitetsudvalg for kvalitets- måling NIP DANAK DEN DANSKE KVALITETSMODEL Sekretariat for referenceprogrammer Det nationale begrebsråd Det nationale råd for kvalitetsudvikling National strategi Røntgen- regulativ Sundhedskvalitet.dk Dansk Selskab for Kvalitet i sundhedssektoren Lov om patientsikkerhed Initiativer almen praksis Netværk forebyggende sygehuse Hygiejne- standarder Dansk Selskab for Patient- sikkerhed 19. Februar 2009
Akkreditering • Er at opsætte et spejl for organisationen • At give et sæt af mål, der skal være opfyldt 19. Februar 2009
Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet • er et fælles dansk system, der skal understøtte kontinuerlig kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. • Formålet er at sikre gode patientforløb til gavn for patienterne, så patienterne oplever en bedre kvalitet. 19. Februar 2009
Kvalitetssikring: Hvordan stemmer praksis overens med standarderne? Kvalitets- forudsætninger: F.eks personalets kompetence, arbejdsgange Kvalitetsmål: Standarder og indikatorer Kvalitetsudvikling 19. Februar 2009
For at kunne tale om udvikling og forbedring må man vide, om der reelt er tale om en forbedring • Og det kræver måling af kvalitet i en eller anden form!. 19. Februar 2009
Her diskuterer vi…… • En indikator: En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten • En standard: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. 19. Februar 2009
Pas på med sammenligning! 19. Februar 2009
Dokumentationskrav? Manglende opfyldelse – er det tegn på, at handlingerne ikke udføres eller er det mangelfuld dokumentation, så det vi måler/vurderer faktisk er kvaliteten af dokumentationen i stedet for kvaliteten af det, patienten modtager? 19. Februar 2009
Det skal give mening! Kilde: Dagens Medicin •1. marts 2007 • nr. 6 19. Februar 2009
E-dok 19. Februar 2009
Dokumentation og kvalitetsudvikling….. starter og slutter i klinisk praksis 19. Februar 2009
Pilottest foråret 2008 19. Februar 2009
Hvorfor valgte vi at deltage i pilottest? • Udgangspunktet er bedre efter revidering! • Få indflydelse – forbedre ”problemstandarder” • Få konkrete erfaringer • Dokumentation • TAK • Basisvurdering osv. • Giver bedre tid til forberedelse • Begrebsanvendelsen er kendt for os • Bygger på kendt kvalitetsterminologi 19. Februar 2009
Meget er kendt stof!! 19. Februar 2009
Indikator 1 • Der foreligger retningslinjer for økonomistyring. • Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: • Tidspunkt og ansvar for den årlige økonomiske planlægningscyklus • Udarbejdelse af budgetter for de respektive enheder • Overvågning af driftsøkonomi inden for enheder • Interne regnskabsprocedurer som sikkerhedsforanstaltning mod fejl og bedrageri • Indikator 2 • Ledere med budgetansvar kender retningslinjerne og arbejder i overensstemmelse hermed. 19. Februar 2009
Noget skal vi alligevel 19. Februar 2009
Koordinering og kontinuitet2.3.1 Pakkeforløb (1/3) • Standard:Nationalt udmeldte pakkeforløb anvendes. • Indikator 1: Der foreligger en plan for lokal håndtering af nationalt udmeldte pakkeforløb. • Planen beskriver som minimum følgende: • Patientforløbets logistiske tilrettelæggelse, herunder kapacitetsovervejelser • Udpegning af forløbsansvarlige • Placering af ansvar for beslutning, handlinger og information i forhold til patienten • Håndtering af patienter med afvigende forløb • Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender planen. • Indikator 3: Andelen af patienter med sygdomme omfattet af nationalt udmeldte pakkeforløb, hvis patientforløb sker i overensstemmelse med de nationalt udmeldte pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen udtrækker data på enhedsniveau regelmæssigt. Resultatet vurderes ved audit på relevant niveau. • Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer, 19. Februar 2009
Noget gør vi allerede 19. Februar 2009
Hjerteinsufficiens • Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med hjerteinsufficiens på baggrund af referenceprogrammernes anbefalinger (2-4) eller opdateringer af disse. • Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. • Indikator 3: Institutionen rapporterer resultater i henhold til NIP-indikatorerne for hjerteinsufficiens, og der foreligger som minimum årlige auditrapporter for denne patientgruppe. • Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af tiltag for kvalitetsforbedringer. • Indikator 5: I løbet af den 3-årige akkrediteringsperiode dokumenterer institutionen kvalitetsforbedringer på de NIP-indikatorer, der ikke nåede den fastsatte tærskelværdi. Såfremt tærskelværdierne for NIP-indikatorerne er nået, skal kvalitetsniveauet fastholdes eller forbedres i løbet af akkrediteringsperioden. 19. Februar 2009
Ved andre ting skal vi have retningslinier 19. Februar 2009
Indikator 1: Der foreligger retningslinjer for modtagelse af elektive patienter. • Indikator 2: Ledere og medarbejdere kender og anvender retningslinjerne. • Indikator 3 – somatik: Denne indikator måles ved de nationale patienttilfredshedsundersøgelser. Spørgsmålet fokuserer på, om patienten oplevede, at modtagelsen var effektiv og uden unødig faglig ubegrundet spildtid. • Indikator 4: På baggrund af kvalitetsovervågningen prioriterer ledelsen iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer 19. Februar 2009
Hvad får vi ud af akkreditering? Tja………….. 19. Februar 2009
Hvad får vi ud af akkreditering? • Spejling af Skejby som organisation • Sikre vi opfylder nationale krav og standarder for god kvalitet i den måde, vi har opbygget vores hospital? • Har vi ”orden i huset”? • Målelige indikatorer giver kvalitetsløft – fx de sygdomsspecifikke områder • Organisationens indretning er vigtig for patienterne • Tydelige og fælles mål • Opdaterede og kendte retningslinier, som skal anvendes • Fælles fokus på hele Skejby 19. Februar 2009
Administrationen bistår afdelingen Nationale krav Regionale krav Bruttoliste Tillæg Indstilling til strategiaftale Strategiaftale HL og AL dialog Forberedelsesskema (Skal) Drejebog (Vil) Hospitalsledelsens krav Afdelingens egen strategi 19. Februar 2009
Erfaringer fra Skejbys pilottest af akkreditering Vi har styr på det… 19. Februar 2009
Rammerne… • Formål: • Teste modtagelsen (bla. Introskrivelser) • Teste fordeling af standarder (pakker) • Teste TAK • Teste forståelighed • Teste opnåelighed • Feedback via interviews, møder og skemaer 19. Februar 2009
Kvalitetskoordinatorernes erfaringer……. • Godt at komme i gang og finde ud af, hvad det er… • Standarderne er relevante (stort set) • Nødvendigt at have sparringsperson i afdelingen > resursekrav? • Umuligt uden tværfagligt netværk i hele afdelingen • Hvornår er nok nok (trin 2)? • Er nogle af standarderne ikke for ”selvfølgelige”? 19. Februar 2009
