140 likes | 281 Views
Kollegavejledning i teori. Fremtidens vejledningsunivers. v ejlederkultur i skolen nye organisations- og refleksionsformer p å tværs af tid, sted og rum fra lærer til lærer kollegavejledning og sidemandsoplæring f lydende lærlingeskaber. Ny fokus. Læringsvejleder
E N D
Fremtidens vejledningsunivers • vejlederkultur i skolen • nye organisations- og refleksionsformer • på tværs af tid, sted og rum • fra lærer til lærer • kollegavejledning og sidemandsoplæring • flydende lærlingeskaber
Ny fokus • Læringsvejleder • Ressourcevejleder • Kollegavejleder • Teamsamarbejde • Faglig sparring • Pædagogisk udfordring
VEJLEDERROLLEN • Ny praksis- og refleksionsformer? • Nye roller og nye positioner? Inspiration: Vibeke Petersen (2010):Kollegial vejledning og læringsledelse.
LÆRERTYPER? • De frelste • De måske egnede • De rådvilde • De frafaldne Kasper Nyholm: MIT-vejledning i Kollegavejledning i skolen, Pædagogisk Central i Brøndby, 2005
LÆRERKULTURER? Mange lærere og elever har i skolelivet bemærket en kløft mellem lærerens kulturelle horisont og elevernes kulturelle horisont, som afgjort voksner(Thomas Ziehe, 2004) Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse (Undervisningsministeriet, Faghæfte 48)
LÆRERHOLDNINGER? • Den frigjorte holdning, hvor børn og voksne kan bruge medier i familien som de vil. Ingen direkte spilleregler i familien. Medierne griber ikke forstyrrende ind på familielivet, men betragtes som "naturlige" og en integreret del af familielivet. • Den omsorgsfulde/beskyttende, hvor der er regler for mediebrugen som en form for beskyttelse og for at få familiens hverdag til at fungere. Medieudviklingen skal ikke have lov til sætte dagsordenen for familiens hverdag, derfor er det nødvendigt at regulere mediebrugen. • Den demokratiske/pluralistiske, hvor mediebrugen er til diskussion og debat, men hvor der ikke direkte er faste spilleregler/aftaler. Forældrene forsøger derimod at overbevise ved hjælp af argumenter. "Den sunde fornuft" er rådende. • Den fællesskabssøgende,hvor familiens samhørighed og "vi-følelsen" er i højsædet. Mediebrugen tillægges i dette lys ikke den helt store betydning, men i givet fald bestemmes regler for mediebrugen af familien som enhed. Forældrene understøtter børnenes mediebrug, blot den ikke tager "overhånd". (Familier i forandring, 1998-2001)
Vision? • Fra fastlåste roller til skiftende positioner • Fra faglig formidling til faglige fællesskaber • Fra rum til funktion og relation
Mediecentret som rum Mediecentret som rum • Skolebibliotekar (medier) • It-vejleder (digitale medier) • Læringsvejleder (pædagogik og didaktik) • Ressourcevejleder (ressourcer og læremidler) • Kollegavejleder (understøttelse og udfordring)
Mediecentret som funktion Mediecentret som funktion • Videndeling (praksisrefleksion) • Pædagogiske udfordringer (eksperimenter) • Faglig sparring (fag-, almen og mediedidaktik) • Sidemandsoplæring (mediepædagogisk håndværk) • Udvikling af skolekultur (hverdagskultur)
Strategi? • Faglige fællesskaber: eksperimenter med blandede læringsformer • Lokal kompetenceudvikling: ejerskab, videndeling og teamsamarbejde • Organisationsudvikling: det fælles og det forskellige
SPØRGSMÅL • Hvorfor kollegavejledning? • Hvilke typer vejledning er på spil? • Hvordan skal kollegavejledning udvikles og organiseres?