Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen

1. Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen, Næstved Kommune

2. Hvorfor har vi brug for uddannelsesreformer? • Behov for at tænke nyt og anderledes • Vi skal gå nye veje? Mere af det samme er ikke nok! • Behov for en uddannelsesudvikling nedefra og indefra – hvor der samtidig sættes retning? • Vi er ikke gode nok til at inkludere • Vi har ikke været så udfordret internationalt, velfærdsmæssigt og uddannnelsesmæssigt siden 2. Verdenskrig • Hele verden bliver jeres læringsrum - og I skal være fremragende for færre ressourcer

3. Folkeskolereformens mål • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes - blandt andet gennem respekt

4. Folkeskolereformen er et paradigmeskifte • Ledelsesmæssigt • Indholdsmæssigt • Kulturmæssigt • Organisationsmæssigt • Transformationsproces vil tage år

5. Folkeskolereformens indhold • En længerevarende og sammenhængende skoledag • Lektiehjælp og særlig støtte • Samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv • Udskolingslinjer og -toninger • Problem: Er ambitionsniveauet i reformen højt nok i udskolingen? • Får vi en strukturreform i kommunerne – fødeskoler – overbygningsskoler ?

6. Skolereformens indhold II • Toninger og udskolingslinjer • Valgfag udenfor fagrækken – eks. astronomi- og teknologiværksted • Talentklasser – eks. idræt, musik • Partnerskaber • Understøttende undervisning – ungdomsskolens rolle

7. Behov for en udskolingsform • Skabe sammenhæng til ungdomsuddannelserne • Anvende ungdomsskolen som inspiration • Mere af det samme ikke nok • Tænke i vejledning, teori og praksis sammen – kommer der en vejledningsreform? • Skabe udskolingslinjer og -toninger – men hvordan?

8. Erhvervsuddannelsesreform • Adgangskrav? • Delkompetencer • Anden pædagogisk tilgang? • Klarere og tydeligere struktur og indhold • Sammenhæng til den fleksible ungdomsuddannelse • Praktikpladssituationen

9. Hvad har ungdomsskolen at komme med? • Fleksibilitet • Anden tilgang til teori og praksis i sammenhæng • Erhvervsklasserne • Heldagsskole for unge • Bidrage til garantiskolen • Tradition for at anvende lærere med mange forskellige uddannelser og kompetencer

10. Kommunale synspunkter på ungdomsskolen og reformen • Det er godt, at ungdomsskolen skal tættere ind og støtte op omkring folkeskolens mål og fag • Folkeskolen kan lære noget om inklusion af ungdomsskolen • Erfaringer med praktisk orienteret/tilrettelagt undervisning kan blive et værdifuldt bidrag fra ungdomsskolen til folkeskolen • Ungdomsskolen kan bidrage til udvikling af flere valgfag i folkeskolen og være leverandør af samme • Ungdomsskolen bør fortsat spille en rolle som et "fristed" for de skoletrætte unge • Ungdomsskolen skal fortsat bidrage med tilbud til de unge som bliver erklæret "ikke-uddannelsesparate" ved udgangen af 9. klasse • Ungdomsskolen kan med fordel indgå i samarbejde med andre aktører på overgangen til ungdomsuddannelse • Ungdomsskolen bør få mulighed for at være entreprenør/udbyder af en kommende fleksuddannelse

11. Fokus i kommunerne • Flere skal lære mere – fokus på 95 % - målsætningen • Strukturændringer efter reformen af folkeskolen og vejledningen? Fælles ledelse? Ungeorganisering • Flere skal lære nyt – og med andre metoder • Vi skal lære mere – og for færre ressourcer • Vi skal have større viden om effekten af det vi gør – hvilke metoder dur og hvilke gør ikke?

12. Fokus i kommunerne - fortsat • Stor vægt på helhed og sammenhæng i indsatsen for unge – ungdomspolitikken er kommet i fokus i en tid med mange unge arbejdsløse • Sammenhæng mellem arbejdsmarkeds-, bolig-, kultur-, social- og udannelsespolitik for de unge • Megen fokus på det almene – og specielle – hvordan når man den store gruppe af unge, som det går godt og de unge med specifikke vanskeligheder? • Hvordan målretter vi vores ressourcer på vejledningsområdet mod dem der har behov • Hvordan undgår vi at bruge alle ressourcer på de 15 %?

13. Udskolingen har brug for ungdomsskolen • Ungdomsskolen skal bidrage til en længerevarende og varieret skoledag • Gribe til lige dele fornyelse og historisk arv • Ungdomsskolens værdier – åbenhed, højt til loftet, solidaritet med de unge, bryde den sociale arv, tydelighed og engagement, samarbejde og respekt for de unge • Brug for struktur og tydelighed • Ledelse • Hvordan giver vi de unge livsfærdigheder?

14. Hvordan møder ungdomsskolen udfordringerne? • Hvordan fornyr ungdomsskolen sig yderligere, når de unge og det ordinære uddannelsessystem flytter sig? • Ungdomsskolen som platform for en ny og helhedsorienteret pædagogik • Ungdomsskolen som være– og fristed – men også et forpligtende sted – hvordan tackler I denne opgave? • Hvordan koordinerer vi indsatsen i kommunerne – og er I klar til at være i centrum i denne koordineringsopgave? • Hvordan kompetenceudvikler vi ledelse og medarbejdere til opgaven?

15. Spørgsmål til refleksion • Er I klar til de uddannelsesmæssige og organisatoriske ændringer i kommunerne? • Hvordan er jeres samarbejde i dag med folkeskolerne og ungdomsuddannelserne lokalt? • Hvordan byder I jer til i forhold til den understøttende undervisning i folkeskolen? Vi har brug for jer!