1 / 53

Omstilling

Omstilling. Inklusion er den politiske dagsorden - økonomi og effektivitet Fokus på almenundervisningen Konsekvenser for folkeskolens specialundervisning? Konsekvenser for PPR. Effekter af niveaugruppering. Stigmatiserende Ringere skoleresultater ved permanent niveaugruppering

garson
Download Presentation

Omstilling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Omstilling • Inklusion er den politiske dagsorden- økonomi og effektivitet • Fokus på almenundervisningen • Konsekvenser for folkeskolens specialundervisning? • Konsekvenser for PPR

  2. Effekter af niveaugruppering • Stigmatiserende • Ringere skoleresultater ved permanent niveaugruppering • Ringere selvopfattelse og motivation • Lavere forventninger fra omgivelserne • Mere fokus på elevernes begrænsninger i forhold til deres muligheder • Livslang effekt (Gustafsson m.fl. 2002)

  3. Elever i specialforanstaltninger • Specialskoler • Sociale anbringelsessteder • Heldagsskole • Specialklasser Lang tidshorisont for omlægning

  4. Inklusion – de mange aktører • Samfundsniveau- børns situation- forældre- samfundet- skolen i samfundet • Den professionelle skole- skolens organisation- lærerkompetencer- lærersamarbejdet- lærerkompetencer på det spec.pæd. Område- skoleledelsen- skolevæsenet- PPR

  5. Skolen – i det politiske skydefelt • Krav om kontrol og effektivitet • Forældre som brugere/skolen som serviceorgansation • Sammenligninger og rangordninger- karakterer og nationale tests • Krav og forventninger om indførelse af konkrete metoder og modeller- fx læringsstile, LP, PALS, strukturløsninger • Nedskæringer- lavere timetal. højere klassekvotienter, mindre alm. spec.uv.

  6. Hvilke elever kan forblive i almenklassen? • Adfærdsområdet- AKT- ADHD – Autismområdet, fx Asperger • Ringe funktionsniveau • Læseområdet 3 – 4 % fortsat i segregerede foranstaltninger

  7. Hvad er inklusion?- udgangspunkter er almenklassen • Kriterier for inklusion?- tilstedeværelse, trivsel, læring • Kriterier for udskillelse?- nødvendigt med særlig specialforanstaltning- kvalificeret specialforanstaltning findes • Alternativt:- specialhjælp indbygges i den almene klasse

  8. Inklusion i det konkrete tilfælde- forskellige aktører • Eleven • Forældrene • Den enkelte lærer • Lærerteamet • Skolelederen • PPR • Den kommunale ledelse • Evt. Børnepsykiater En svær øvelse

  9. Rammebetingelser - Børn ved skolestart En del børn møder skolen med manglende hjemlig omsorg og sociale kompetencer til at leve op til de selvstændighedskrav, som skolen stiller – og som en stor del af eleverne godt kan klare Hvordan løser skolen denne opgave, hvis de fleste børn skal undervises ud fra almenklassen?

  10. Generelle rammebetingelser for inklusion • Klassekvotient • Antal undervisningstimer • Antal timer til alm. spec.uv (Læse og AKT) • Tryg og stabil struktur for elever – og lærere • Relevante og tilstrækkelige muligheder for efteruddannelse • Fornøden faglig bistand fra faglige ressourcelærere, kompetencecentre og PPR • Dygtige skoleledere • Dygtige skolechefer • Velkvalificeret PPR Hvordan står det til?

  11. Synsvinkler på problemadfærd • Det individrelaterede, der beskæftiger sig med årsagsforklaringer • Det formålsrelaterede, der beskæftiger sig med formål med adfærd • Det skolekontekstuelle, der beskæftiger sig med sammenhænge i skolen • Samfundsrelaterede forklaringer

  12. Diagnoser • Et øjebliksbillede • Adfærdssymptomer- klinisk skøn • Samspil fra fødslen mellem - biologi/gener- psykologi/omsorg og relationer til primærpersoner- sociale kontekst • Risikopropfil • Diagnoser og kontekst

  13. Problemadfærd • Folkeskolen er for ”folkets børn” • Arbejdet med problemadfærd kan kun løses gennem udvikling af den kollektivt orienterede skole • Skolen som organisation • Lærerernes kompetencer er afgørende

  14. Skoler med lav forekomst af problemadfærd - skoleniveau 1. • Skolekulturen er præget af samarbejde mellem lærere og mellem lærere og skoleleder – og af pædagogisk refleksion • Lærerne gives frihed og tillid, men loyalitet forventes inden for fælles standarder og værdier • Tydelige forventninger fra skolens ledelse, både til lærere og elever

  15. Skoler med lav forekomst af problemadfærd - skoleniveau 2. • Udviklingsorienterede skoler, men skolerne har få satsningsområder og få projekter samtidigt • Ledelse og lærere har et kontekstuelt og relationelt perspektiv på problemadfærd og ser adfærd i sammenhæng med situationen og de omgivelser, som adfærden fremtræder i • Der er ikke observeret organisatorisk differentiering, hvor eleverne er organiseret i egne grupper ud fra fagligt niveau eller aldersblanding

  16. Skoler med lav forekomst af problemadfærd - klasseniveau 1. • Autoritativ ledelse af klasse og undervisningsforløb ved proaktive, støttende og relationsorienterede tilnærmelser fra læreren • Positive relationer mellem lærer og elever • Godt sammenhold mellem eleverne og et trygt og positivt socialt klima i klasserne på skolen • Få og tydelige regler

  17. Skoler med lav forekomst af problemadfærd - klasseniveau 2. • Aktiv brug af ros og opmuntring på positiv adfærd, arbejdsindsats og faglige præstationer • Tilpasset undervisning inden for fællesskabets rammer • Høje læringsforventninger, tydelige krav og stort fagligt fokus • Ringe brug af individuelle arbejdsmåder

  18. Organisering af elever i forskellige grupper • Forskellige former for niveau- og differentierede undervisnings- og arbejdsformer kan være egnede til at tilpasse og differentiere undervisningen til den enkelte elev • Omkostningerne kan bl.a. være mindre tid og mulighed for at opbygge stabile læringsmiljøer - kan medføre mere problemadfærd

  19. Individualiserede arbejdsmåder • Valg af arbejdsmåder, som giver større ansvar til eleverne for egen læring kan få konsekvenser som vandring, passivitet, uro, larm, ukoncentration, usikkerhed etc. Hos mange elever • Lærerrollen kan let blive for perifer, det faglige fokus og elevernes læring reduceres, og opfølgning af den enkelte elev bliver vanskeliggjort

  20. Tilpasset læring -undervisningsdifferentiering • Bør fokusere på og tage udgangspunkt i fællesskabet i klassen og kollektive tilnærmelser ved tilrettelæggelse af undervisningen • Lærerens handleberedskab og strategier til at tilpasse undervisningen til hele klassen er vigtig • Den sociale deltagelse og fælles referenceramme bliver et vigtigt udgangspunkt for læring • Lærerstyret undervisning inden for klassefællesskabet giver bedre mulighed for at skabe struktur, forudsigelighed og positiv stemning - og der er mindre problemadfærd

  21. Den fleksible skole • Kan ligne ét stort fritidshjem • Store krav til bl.a.- sociale kompetencer- god til at arbejde selvstændigt- stor ansvarlighed- god motivation • Svært for børn med særlige behov

  22. Strukturændringer i skolen/ den fleksible skole • Afdelingsopdelte skoler • Fødeskoler- overbygningskoler • Holddeling • Rullende skolestart SKIFT ER GIFT- skolen er ikke kun for de 80 %

  23. Mange nødvendige skift i forvejen • Fra børnehave til skole og SFO • Fra folkeskole til gymnasium, handelsskole m.v. • Lærere flytter og søger nye klasser • Elever flytter Uheldigt, at skolen herudover indbygger faste skift Nogle elever har brug for tillid fra få kendte voksne og stabilitet og overskuelighed i kammeratrelationer

  24. Lærerkompetencer • Etablere positive relationer til den enkelte elev • Til at lede klassen som en synlig leder og etablere regler og rutiner • Didaktisk kompetence i forhold til undervisningen – såvel generelt som i de enkelte fag

  25. Relationsorienteret klasseledelse • Positiv kommunikation • At etablere regler og rutiner • De ydre rammer – organisering af klasseværelset • Gode beskeder • Motivation – om brug af postiv opmærksomhed • Elevsamtalen • Konsekvenser • Samarbejde med hjemmet

  26. Lærersamarbejdet • Hvad sker der i teamet? • Hovedmotor for udvikling i skolen • Her skabes skolens kultur • Samarbejde på forskellige niveauer

  27. Problemer og frustrationer ved samarbejdet på det komfortable niveau • At være afslappet, fleksibel og varm – i stedet for organiseret og effektiv • Selv mindre beslutninger træffes i fællesskab – det koster megen tid • Rollerne er udviskede – ingen er klart ansvarlige, når der skal træffes beslutninger • Gruppen støtter sig til hukommelsen og til mundtlighed. Det fører til manglende klarhed og kollektiv usikkerhed. • Gruppen har ikke megen kontakt med teori og ideer udefra – er afhængig af enkeltpersoner • Diskussioner og beslutninger har en tendens til at blive trukket i langdrag og savner ofte fokus

  28. Krav til læreren og teamet • Skal kunne anskue skolen og klasserummet som et komplekst socialt system med sammenhæng mellem alle de faktorer, der til sammen udgør læringsmiljøet • Skal sammen med kolleger og andre fagpersoner kunne analysere de vigtige faktorer i læringsmiljøet og omsætte disse analyser til god undervisningspraksis • Sætter fokus på lærernes samarbejdspraksis

  29. Refleksion • Egen refleksion- eventuel med inddragelse af eleverne • Refleksion med kolleger- kan give andre perspektiver • Metarefleksion- kritisk refleksion over formål og kontekst. Der er mere uenighed i en tæt samarbejdskultur, hvor formål, værdier og praksis drøftes vedvarende:

  30. Skolelederen • Hvordan udvikler og vedligeholder skolelederen den samarbejdende skole? • Problemadfærd sætter skolen på prøve og afprøver dens professionelle kompetencer • Læring på jobbet- det tætte og forpligtende lærerteamsamarbejde er afgørende

  31. Hvad virker i efteruddannelse? • Teori (kundskab): forklar og give begrundelser for den nye måde at gøre det på • Demonstration: Vis, hvordan den kan gøres i praksis • Øvelse: Lad læreren prøve den nye måde at gøre det på • Tilbagemelding: Giv lærerne tilbagemelding på deres forsøg på at gøre det på den nye måde • Coaching: Hjælp lærerne at finde ud af, hvofrdan de skal arbejde med at forbedre deres forsøg på at gøre det på en ny måde • (Joyce & Showers, 2002)

  32. Resultater (Joyce & Showers, 2002)

  33. Spec.pæd.bistand på skolen • Antal timer til Læse, AKT og ”tunge” elever • Kvalificerede lærere • Struktur og procedurer for arbejdet • Skal understøtte almenundervisningen • Efteruddannelse/kompetenceudvikling • Samspil med PPR

  34. Adfærd Kontakt Trivsel (AKT) • Fokus på enkeltelever og/eller på undervisningen og kompetenceudvikling • Enkeltmandsarbejde eller struktur på skolen • AKT-lærerens kompetencer

  35. Niveau 1 og 2 • Niveau 1 = klasseniveau • Niveau 2 = skoleniveau Skolens specialpædagogisk ressourcer skal kunne bringes i spil- skole, forældre og PPR

  36. Mål • At skabe forudsætninger for, at den almindelige klasselærer i samarbejde med sit team og andre fagpersoner hovedsageligt selv vil kunne klare den naturlige variation i forskelligheder, der findes i de fleste klasser

  37. Klassen - niveau 1 (1) • Beskrivelse af problem • Fælles drøftelse/refleksion • Ny afklaring/aftaler • Skriftlighed/logbog • Klassens lærere • Forældre • Spec.uv.lærere/PPR/skoleleder • Aftaler/spec.pæd.bistand

  38. Klassen - niveau 1 (2) Ansvar på niveau 1 • Klassens lærere bibeholder det fulde ansvar • Spec.uv.lærere vil kunne udføre konkrete opgaver • PPR vil kunne have indirekte opgaver efter aftale • Skoleleder beslutter anvendelse af spec.pæd. ressourcer i samarbejde med PPR

  39. Specialforum- niveau 2 (1) • Spec-pæd. koordinatorer, fx AKT og læse • Skoleleder • PPR • Andre sagkyndige,fx forældre (ved elevsager) • Konsultation • Skriftligt oplæg

  40. Specialforum- niveau 2 (2) Informationsindsamling • Observation fra kolleger/PPR • Video • Samtaler med elever i klassen • Spørgeskemaer- sagkyndig hjælp

  41. Specialforum- niveau 2 (3) Beslutninger: • Konkret handleplan for lærere og forældre • Specialpædagogisk rådgivning • Spec.uv. i klassen eller uden for skema • Supervision fra PPR

  42. Specialforum- niveau 2 (4) Ansvar på niveau 2 • Klassens lærere bibeholder det fulde ansvar • Spec.uv.lærere vil kunne udføre konkrete opgaver • PPR vil kunne have indirekte opgaver efter aftale • Skoleleder beslutter anvendelse af spec.pæd. ressourcer i samarbejde med PPR

  43. Dialog på niveau 1 og 2 (1) • Må være åben for at se på problemer med nye briller- søge at finde nye perspektiver • Ikke fokusere på at finde årsagsforklaringer, men åben for at afdække mange forskellige sammenhænge • Have fokus på fremtiden

  44. Dialog på niveau 1 og 2 (2) Konkrete spørgsmål: • Kontekst-perspektiv: I hvilken sammenhæng kommer problemadfærd til udtryk? • Individ-perspektiv: Sammenhæng med elevens forudsætninger? • Aktør-perspektiv: Hvordan oplever eleven det?

  45. Dialog på niveau 1 og 2 (3) Kontekstperspektivet: • Relationerne i klassen • Relationerne mellem lærer-elev • Ledelse af klassen • Undervisningens indhold og struktur

  46. Skolevæsenet • Samarbejdet i skoledergruppen med forvaltningen • Kompetencecentre- adfærd (AKT, ADHD og Autismeområdet)- læsning- generelle indlæringsvanskeligheder • Fælles kompetenceudvikling

  47. Forventninger til PPR • Niveau 1 og 2- supervision og rådgivning- formidling af forskning og viden- kompetenceudvikling af faggrupper- samspil med skolelederen • Faglig udredning og intervention- på individ-, gruppe- og institutionsniveau- samarbejde med børne- og ungepsyk.- udvikling af kvalific. specialforanstatn.

  48. Litteratur • Bergkastet,I, Dahl,L. Og Hansen, K.A. 2010. Relationsorienteret klasseledelse. Dafolo • Gustafsson, Jan-Eric og Myrberg. Eva. 2002: Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat. Skolverket. • Nielsen, Bjarne. 2001. Reformer i folkeskolen gennem de seneste 25 år. Hvorfor er det så vanskeligt at gennemføre faglig udvikling i folkeskolen i overensstemmelse med de vedtagne lovændringer? Forlaget Skolepsykologi. Rød serie. •  Nielsen, Bjarne. 2002. Udvikling af folkeskolens specialundervisning. Hvorfor er det så vanskeligt at gennemføre faglig udvikling af specialundervisning i folkeskolen? – belyst gennem udviklingen de seneste 30 år. Forlaget Skolepsykologi. Nr. 5-6. 2002. • Nielsen, Bjarne. 2008. Problemadfærd i skolen. Dafolo. • Nielsen, Bjarne. 2011. Inklusion i skolen – en opgave for mange aktører. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3. Dansk Psykologisk Forlag. • Nielsen, Bjarne(red.). 2011. AKT-vejledning i praksis – en del af skolens udvikling. Dafolo • Nielsen, Bjarne m.fl. (red). 2011. Inklusion i klassens fællesskab. Dafolo. • Nielsen, Bjarne m.fl. (red.). 2011. Ledelse i en inkluderende skole. Dafolo. • Nordahl, T., Mausethagen, S. Og Kostøl, A. (2009). Skoler med liten og stor forekomst av atferdsproblemer. Høgskolen i Hedmark. Rapport nr. 3. • Nordenbo,S.E., Søgaard Larsen,M., Tifkci,N., Wendt,R.E. og Østergård, S. 2008. Lærerkompetanser og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU.

  49. Bilag:Indirekte interventionsformer fra PPR i forhold til lærere/lærerteam (1) • Udvikling af områderne problemforståelse, systemanalyse, opstilling af handleplaner samt skriftlig opsamling • Udvikling af en hensigtsmæssig og effektiv dialog- og mødekultur i lærerteamet • Supervision og rådgivning – såvel generelt som i enkeltsager i forhold til lærere i almenundervisningen • Supervision af lærere med specialpædagogiske opgaver – såvel i teamet som i forhold til enkeltlærere

  50. Bilag: Indirekte interventionsformer fra PPR i forhold til lærere/lærerteam (2) • Formidling af kontakt til eksterne rådgivere inden for specialområder, fx ADHD, autisme eller læsning • Observationer i klassemiljøet af aftalte problematikker • Medvirken i aftalte lærerteamdrøftelser • Medvirken i vanskelige forældresamtaler • Medvirken i indsatser i den enkelte klasse i forhold til udvikling af læringsmiljøet og samspillet mellem eleverne og i forhold til lærerne

More Related