Dansk sociologikongres 2012 Aarhus Universitet 20. januar 2012

1. Dansk sociologikongres 2012Aarhus Universitet20. januar 2012 • ”De kompetente eud-elever • de unge på eud’s (u)mulighedsrum for elevarbejde i samspillet med lærerne” • - Præsentation af udvalgte analyser fra ph.d.-projekt om eud Ph.d.-stipendiat Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet www.cefu.dk

2. Fokus og formål med projektet Hvordan skabes og stimuleres tømrerelevernes engagementer? Hvilke (u)mulighedsrum for elevarbejde har de unge på eud? • Arbejdsspørgsmål spørgsmål: • Hvordan ser den pædagogiske praksis ud på eud? • Hvordan er undervisningen organiseret? • Hvordan møder eleverne undervisningen og kravene i eud? • Hvordan formidles fagligheden? • Hvordan bliver eleverne til som tømrer? (faglig identitet).

3. Empirisk ramme

4. Teoretisk ramme Basil Bernstein Pierre Bourdieu Bronwyn Davies ”Bernsteins sociologi sammenknytter spørgsmålet om, hvad der sker i det enkelte klasseværelse, med spørgsmålet om, hvordan det, der sker, både er årsag og virkning med hensyn til samfundets karakter. Den gør det muligt for empiriske klasseværelsesstudier at nå frem til sociologiske konklusioner vedrørende følgevirkningerne af undervisning og læring, men også at tilvejebringe nyformuleringer af pædagogisk praksis med forhåbentlig mere ønskværdige følgevirkninger for læringen”. (Lilie Chouliaraki: ”Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt” 2001, p. 26).

5. Bernstein – pædagogik og identitet ”Klassifikation og rammesætning er nærmest bestemmende for, hvilke magtfordelinger og kontrolformer, der giver skikkelse til den specifikke pædagogiske interaktion og derfor for, hvordan magt og kontrol frembringer specifikke betydningsorienteringer, vidensformer og subjekter”. (ibid., p.47-48) Identitetsspørgsmålet er på spil, når der foregår forandringer på uddannelsesområdet. Bernstein definerer faktisk uddannelsesreformer som ”resultater af kampe for at frembringe og institutionalisere særlige identiteter” (ibid. 51).

6. Mikro og makro Samfundsmæssige / uddannelsespolitiske niveau Det institutionelle niveau / skolelogik

7. Elevdeltagelse [12:15: på tømrerværkstedet: Kim, Martin (elever) og jeg skal i gang med opgaven med 4 forsatser i en bjælke. Vi skal have introduktion af Michael (lærer). Michael er i gang med at krydse af. Det tager lidt tid, for pc’en skal lige startes op. Martin: ”Michael! - nu må det være slut med det spillerri på pc. Kan du ikke komme og hjælpe os i gang med opgaven – Arnt, mig og Kim skal have lidt hjælp” Michael: ”Jo, jeg skal lige…”. Martin mister fokus og sætter sig til at tale med Asger (elev). Michael bliver færdig med afkrydsning og har glemt, at Martin spurgte om hjælp. Magnus (elev) tager nu Michaels’ opmærksomhed og får hjælp. Martin driver over til Kim og mig, der står og venter].

8. Elevdeltagelse AutoCAD: Vi sidder og venter – leger. Nogle forsøger sig. Det virker faktisk til at give mening for eleverne, - det har noget med praksis at gøre + det er i et medie (pc), de unge føler sig godt tilpas i. Michael (lærer): ”Ja, hvis I har styr på det, må I godt begynde at tegne”. Elev: ”Michael! – Har du tid?”. Michael: ”Ja” (men kommer ikke). Karsten: ”Må vi spørge om en lille ting? – os der gerne vil lidt videre?”. Karsten får hjælp.

9. Analysespørgsmål: Dette giver bl.a. anledning til at spørge, hvordan de forskellige elevers ’tekster’ bliver evalueret og tillagt betydning og følgelig hvilke kategorier disse elever tilbydes at udføre deres elevarbejde med udgangspunkt i.

10. Idræt på eud – faglighed eller fastholdelse? [En del er ret trætte af, at vi har idræt. Bl.a. Niels og Karsten. Det er ikke fordi de ikke vil dyrke idræt, men det tager tid fra det faglige og forlænger grundforløbet unødigt. De to, plus nogle stykker mere boykotter da også idrætten i dag, og står og arbejde videre i værkstedet. Da vores vikar senere finder ud af dette og spørger dem, om de ikke vil have idræt siger de, at de hellere vil arbejde i værkstedet. Vikaren: ”Nå ja, så længe I laver noget her i værkstedet, så kan det jo ikke være helt skidt].

11. Analyse At rammesætte (eng.: framing – bemærk dobbeltbetydning: at sætte ramme op og at narre!) idræts-tiltaget som et fastholdelsestiltag medfører en særlig positionering af eleverne – først og fremmest som nogle, der skal holdes fast. Og spørgsmålet er, hvilke muligheder og begrænsninger (agency, Davies 1990b) eleverne har – og oplever at have i den tilbudte positionering? Hvordan vil fx modstand mod at deltage i idræt blive forstået? - som modstand mod at blive fastholdt, og dermed som frafaldstruet? Er der andre måder at forstå modstand på?

12. Læreridentitet - mellem administration og faglig formidler [08:00. PC-lokalet Logon på elevplan m.m. Her er der store problemer. Det er meget rodet og ulogisk. Og det er ikke her, eleverne har deres spidskompetencer. Elev: ”Jeg kan heller ikke komme ind” Michael (lærer): ”Det kan jeg ikke gøre noget ved”. Elev: ”Må jeg så godt gå over og spise noget morgenmad?”. Lidt senere: Michael: ”Så begynder I at løse opgaverne (AotoCAD, red.). Det herinde, det skal i udfylde. Du skal skrive her, hvorfor du er startet. Hvorfor I har lyst til at være tømrer. Her skal du skrive, hvad du vil være, hvis du ikke vil være tømrer”. Det, der er vigtigt er, at I udfylder ’Alternative uddannelsesønsker’. Hvis I nu ikke kan blive tømrer” (min fremhævning). Der er gang i to ting: Elevplaner og geometri-opgaverne. Hvad er det egentlig vi skal lave? Forvirring].

13. Læreridentitet - mellem administration og faglig formidler [08:30 PC-lokalet: Michael (lærer): ”Ok. Jer der er færdige med hæftet og de to tillægssider kom lige med mig. Så tager jeg samtalerne med jer med det samme” Michael går for at holde samtaler. Vi sidder en flok på 12 elever, der ikke er færdige. 09:22 Thomas stadig fraværende – samtaler. Nogle sidder og surfer og andre laver opgaver. Det er spild af tid at være her. Vi laver jo ikke noget og dem, der har brug for hjælp kan ikke få det, for Michael har kun været til stede i lokalet i 6-10 minutter i alt. PAUSE 09:45 Ind i klassen igen. Flere af eleverne jeg talte med i pausen beklager sig over, at man skal komme for 4 timer, hvor man bare sidder og venter på at komme ind til en samtale – de fleste andre sidder og surfer, facebook’er og spiller pc].

14. Analyse Hvad er opgaven? Fastholdelse eller erhvervsuddannelse? Krydspres udfordrer lærerrollen / læreridentiteten Lærerrollen i et krydspres – hvad betyder det elevernes positioneringsmuligheder i samspillet med lærerne? Hvad ville Bernstein sige? ”Nye rammesætninger og potentielle (re)klassifikationer omplacerer den intenderede identitet. Det ”skizoide” er et produkt af mangfoldige og fortløbende kampe om antagonistiske positioner og vidensformer, hvor disse kampe søger at munde ud i gyldige pædagogiske identiteter i en specifik historisk uddannelsesreform, en reform som er genstand for markedets koloniseringstendenser” (ibid., p.53)

15. Tak for opmærksomheden 