220 likes | 543 Views
PALS. P ositiv A dfærd i L æring og S amspil. Hvorfor gik vi med i PALS?. Børns opvækstvilkår har forandret sig Skolen har forandret sig Synet på læring og opdragelse har ændret sig Forældres og læreres autoritet er svækket
E N D
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ellen Larsen
Hvorfor gik vi med i PALS? • Børns opvækstvilkår har forandret sig • Skolen har forandret sig • Synet på læring og opdragelse har ændret sig • Forældres og læreres autoritet er svækket • Nye udfordringer til lærerrollen og til skolens sociale struktur • God overensstemmelse med værdigrundlaget • Og ikke mindst – vi fik ressourcer til projektet og styrket fælles pædagogisk praksis
Adfærdsproblemer, så slemt som aldrig før... eller? ”Verden forandrer sig på den værst tænkelige måde. Det er et tegn på at jorden vil forgå. Børn adlyder ikke længere deres forældre. Det lakker åbenbart mod verdens ende.” (Indskrift på 6000 år gammel pyramide)
3- årigt pilotprojekt – hvor langt er vi? 1. år Planlægning og oplæring af ansatte i skole/SFO Fra 3. år Vedligeholde og videreudvikle tiltagene 2. år De planlagte tiltag igangsættes i skole/SFO
Hensigten med PALS er: • At styrke barnets sociale kompetencer • Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier ******* • Vi så på vores forventninger til adfærd, mange var ”skjult” i: ”Du må ikke – budskaber”
Et godt læringsmiljø – hvad er det? • Tydelige forventninger til positiv adfærd Du må ikke smide æbleskrog i affaldsspanden Læg æbleskrog i den ”grønne” spand Fra mangeikke-regler (skrevne som uskrevne) – til få forventningsregler:
Hvilke sociale kompetencer? Vi vil lægge hovedvægten på disse tre: • Respekt • Ansvar • Omsorg Derfor ser vores regelmatrice nu således ud:
Vi træner de sociale færdigheder • Obs! Nyt på skolen • Vi har altid haft faglige læringsplaner. Nu har vi også lavet sociale læringsplaner • Vi har udarbejdet sociale læringsplaner til hver arena og hver af de 3 værdier i samarbejde med SFO • Barnet lærer værdierne og den adfærd, der knytter sig til, ved at de voksne indøver, støtter og opmuntrer Godt du spørger om du må låne blyanten – der viste du respekt Tak fordi du hjalp Simon – der viste du omsorg Dejligt at du har ryddet op efter dig - der viste du ansvar
Børn skal kende vore forventninger til adfærd Udvikling af børns kompetencer – er de voksnes rolle Blive vist, forklaret, modelleret Øve, øve. Øve... Færdigheder Sociale kompetencer Opmuntring Positiv anerkendelse belønning Opfølgning Sociale færdigheder læres på samme måde som de faglige færdigheder
Vores sprog og kropssprog • Kan gøre en stor forskel i forhold til barnets medgørlighed og motivation til at gøre det, som forventes af dem (samarbejde) • for mange og utydelige ord • for mange beskeder på en gang • uden at sikre sig barnets opmærksomhed • med negative følelser, frustrasion og vrede ”Hvor mange gange har jeg ikke fortalt dig, at du ikke skal rejse dig i timen!? Ved du ikke, hvordan du skal opføre dig i timen, dreng? Jeg begynder at blive træt af at fortælle dig, hvad du skal gøre hver eneste gang! Gå på plads og så se at komme i gang!”
Gode og effektive beskeder Derfor har vi øvet os på at give gode, effektive beskeder: Ved at være konkret – tydelig og enkel Sige hvad vi ønsker Venligt og alligevel bestemt Undgå argumentering Følg op og anerkend, når barnet gør som forventet Sæt dig her på din stol og lav opgave 5 på denne side
Børn lærer ved at få succes • Børn kan godt lide at være dygtige • Det gælder også, når de skal lære nye, sociale færdigheder • En vigtig del af PALS er opmuntring, ros og anerkendelse • Barnet lærer at tænke: ”Jeg klarer det”. • Opmærksomhed på god adfærd vil forebygge og reducere problemadfærd
Opmuntringstegn • Smil, nik, klap på skulderen, bekræftelse, ros, anerkendelse m.v. • Konkret håndfast belønning i form af et symbol, som udløser fællesbelønning for klassen Du viste Respekt Ansvar Omsorg Hyldekort
Håndtering af problemadfærd • Vi har defineret, hvad vi mener er mindre eller mere alvorlig problemadfærd • Eleverne skal vide, hvad vi forventer af dem og have lært reglen, evt. genindlært reglen, før vi med rimelighed kan give en konsekvens for at bryde den
Konsekvenser kan være: • En re-indlæring af forventet adfærd • Time-out • Tab af gode • Telefon eller besked med hjem • Konsekvensen gives umiddelbart efter en negativ adfærd, for at markere og reagere på den uacceptable adfærd (grænsesætning) • Eleverne skal kende konsekvenserne på forhånd • De skal være forudsigelige og specifikke i forhold til adfærden
Forudsigelighed og tryghed • Vi er netop nu ved at lave procedurer og planer for konsekvenser, så alle kender dem, og de er uafhængige af hvilke voksne, der håndterer situationen • Det giver en tryg hverdag. • Dvs. at implementeringen vil kunne påbegyndes efter efterårsferien.
Kollektiv / individuel belønning Kortlægning / data Positiv involvering er fundamentet Flere sociale færdigheder Procedure for opfølgning Regel og forventningsmatrise Systematik Ansvarlighed Indre motivation Introduktion, vise, øve, opfølgning Øger mulighed for succes gennem mestringskompetence Forstærkning / tegn Grænsesætning Re-indlæring Konsekvens Opmuntring, ros og anerkendelse
Hvad har vi fået ud af det første år? Vi har fået ryddet op i reglerne – forenklet dem og fælles fodslaw Nye værktøjer og strategier Bevidsthed om hvad der er vigtigt og ikke vigtigt Gode pædagogiske drøftelser Forstærket samarbejde mellem skole og SFO Den gode historie Vi har øvet og øvet via rollespil Mange smil i hverdagen: ”Det var da rent PALS” eller ”Det var der ikke meget PALS i” Vi er blevet mere anerkendende personalet imellem
Tak for jeres opmærksomhed Vi glæder os til at komme i gang