Hermeneutik som kulturvidenskabernes epistemologi

1. Hermeneutik somkulturvidenskabernes epistemologi Hermeneutikkens epistemologisering (kopernikansk vending, Kants indflydelse): Schleiermacher, Dilthey. Forståelse som indføling eller sætte sig i en andens bevidsthed: Schleiermacher: forståelse sætte sig i en andens position (transposition, jf. 60); interpretation  forstå livets udtryk som fikseret i skrivning (eller: det skrevne), dvs. i strukturerede tegnsystemer. Dilthey: ”psykologisme” (psykologisk funderet hermeneutik)  objektivitetsproblem (objektivering = udtryk af liv/ånd i tegn, dvs. tegn er objektive åndsudtryk, jf. 61)

2. Grundlæggende problemstilling Hermeneutikkens grundlæggende problemstilling er hvordan kan man generelt erkendebevidsthedsytringer (ting, institutioner, handlinger der har mening)? hvordan kan man forstå en anden bevidstheds ytringer (sprog, handlingsprodukter, handlinger/gerninger)?

3. Bemærkning Den moderne hermeneutik (19.-20. årh.) har fokuseret på forståelsesproblematikken (bevidsthed) og tilsidesat erkendelsesproblematikken (mening). Af den grund har forståelsesproblemet tit fået et subjektivistisk skær: erkendelse af egen og andres bevidsthed. Meningsproblemet – som ikke kan løses subjektivistisk, dvs. uden at udvikle en teori om det ikke-bevidst-værende (virkelighedsteori) – blev mest overladt til 20. årh. analytiske filosofi. Analytisk filosofi har tit fået et objektivistisk skær: erkendelse af mening udtrykt i tegn eller symbolstrukturer. Subjekt-objekt-problem, virkelighedsproblem.

4. Hermeneutik som humanvidenskabernesvidenskabsteori Hermeneutik som Epistemologi = Forståelsesteori = at sætte/føle sig ind i en andens bevidsthed (= genopleve hvad den anden har oplevet) Hermeneutik som Metodologi = Forståelsesmetode/-kunst/-teknik: Oversætte tegn (bevidsthedsytringer) til oplevelser

5. Hermeneutik somkulturvidenskabernes epistemologi man kan ikke fatte andres mentale liv i dets umiddelbare udtryk, derfor er det nødvendigt at reproducere eller rekonstruere det vha. interpretation af objektiverede tegn (jf. 61): ”Nachbilden” Mål (Schleiermacher, Dilthey): Oprette en teori om interpretationens universelle gyldighed (jf. 61)

6. Dilthey Fusion af dynamisme (livsfilosofi) og strukturalisme (jf. 62): Liv = dynamisme som strukturerer sig selv (jf. 62): ”Acquired meanings, present values, and distant goals constantly structure the dynamic of life, according to the three temporal dimensions of past, present, and future”. (jf. 62) Kulturel dynamik = handling = eksteriorisering af liv=bevidsthed “Man learns about himself only trough his acts, through the exteriorization of his life and through the effects it produces on others.” (l.c.) Forståelse = interpretation “He comes to know himself only by the detour of understanding, which is, as always, an interpretation.” (l.c.)

7. Dilthey forts.hermeneutik - historievidenskab Sociale institutioner og kulturelle værdier (kulturværker, artefakta) er sproget eller bedre teksten (forståelsesmedium) af et menneskeligt samfund: ”If I can understand vanished worlds, it is because each society has created its own medium of understanding by creating the social and cultural worlds in which it understands itself.” (jf. 62) Dvs. Man forstår et samfund hvis man forstår dets institutioner og kulturværker (teknologi, kunstværker, videnskab, religion) – tidsligt udstrakt og begrebsligt sammenfattet: dets historie. ”Universal history thus becomes the field of hermeneutics.” (62)

8. Schleiermacher, Diltheyden epistemologiske hermeneutiks apori Aporien i den Schleiermacher-Dilthey-ske hermeneutik: Underordning af tekstforståelse under forståelse af den person der udtrykker sig i teksten. Det er en konsekvens af ”psykologismen” som skaber en konflikt mellem subjektivisme og objektivisme eller bevidsthedsfilosofi og meningsteori: ”in the last analysis, the conflict is between a philosophy of life, with its profound irrationalism, and a philosophy of meaning…” (62)

9. apori (gr. a-poria, udvejsløshed), en vanskelighed, et problem, en selvmodsigelse, hvoraf ingen udvej kan øjnes. Hos Aristoteles er en a. resultatet af to lige overbevisende argumenter med uforenelige konklusioner. (Lübcke 1996, 24)

10. Ricoeur: hermeneutikkens objektivering Hermeneutik må ikke identificeres med den ren psykologiske indføling i en andens mentale liv (jf. 63). Teksten skal udfoldes, ikke mhp. dens forfatter, men mhp. dens indre mening og mhp. den verden teksten åbner op for og afslører (jf. l.c.).

11. Hermeneutik som ontologiHeidegger, Gadamer Heidegger og Gadamer sætter spørgsmålstegn ved hermeneutik som epistemologi (jf. 63). De vil afsløre epistemologiens (forståelsens/erkendelsens/ videns) ontologiske forudsætninger. (= anden kopernikansk omvending, jf. 64).

12. Ontologi, metafysik den første fil. el. metafysik allerede hos Aristoteles har to tendenser: på den ene side er der en tendens til at bestemme m. som en Iære om det værende [ontologi, JZ] for så vidt som det er, specielt en Iære om de nødvendige og væsentlige træk ved det værende. I denne forstand er alle væsenstræk ved det værende principielt ligeværdige emner for m., uanset om der er tale om væsenstræk ved planter, dyr, mennesker, guder, planeter, små hår el. snavs. På den anden side er der en tendens til at bestemme m. som en Iære om det særligt privilegerede værende, der udgør den ubetingede grund* for alt andet. M. har derved traditionelt været en lære om det absolutte, Det ene, Gud osv.. På grund af disse to tendenser i den traditionelle m. omtaler Heidegger den som onto-teologi, dvs. såvel (a) en Iære om (gr. logos) det værendes væren (gr. on) som (b) en Iære om Gud (gr. theos).

13. Ontologi forts. I 1600- og 1700-tallet introduceres terminologisk skellet mellem (1) den generelle metafysik (lat . metaphysica generalis) = ontologien (lat. ontologia) og (2) den specielle metafysik . Den generelle m. el. o. svarer til den ene hovedtendens i den metafysiske tradition, nemlig tendensen til at bestemme m. som en generel lære om grundstrukturerne (dvs. de nødvendige væsenstræk) ved alt det, som er el. kan være til. Der er her tale om en lære om forholdet mellem egenskab og eksistens, mellem substans (ting) el. essens (væsen) og accidens, mellem det nødvendige og det tilfældige (Jf. modalitet), mellem enhed og flerhed, osv.. Den specielle m. har til gengæld til opgave at gøre rede for de specielle hovedformer, hvorpå noget kan være til på, idet den er en lære om naturen *, sjælen* og Gud.

14. Ontologisk hermeneutik Heidegger, Gadamer stiller ikke længere spørgsmålet ”hvordan kan vi vide det?” og spørger i stedet for ”hvad er måden at være på af det væsen som kun eksisterer i forståelsen (som forstående)?” Dvs. ifølge Heidegger og Gadamer kan mennesket kun eksistere som et forstående væsen. For at kunne leve som menneske er man nødt til at forstå verden og sig selv.

15. Ny hermeneutisk problemstilling Den hermeneutiske problemstilling skifter altså fra at spørge hvordan kan jeg forstå (= genopleve, genskabe) en andens eller min egen bevidsthed (ud fra dens ytringer i tekster eller handlinger) til at spørge hvad det betyder at være forstående Det generelle skift fra epistemologiens til ontologiens problemstilling betyder: Epistemologi: hvordan er det muligt at noget bliver nogen (mig) bevidst? (husk: fænomenologiens problemstilling!) Ontologi: hvordan er det muligt at noget er som det er? (eller: hvad er forskellen mellem at være og ikke at være?)

16. Den ontologiske problemstilling forts. ”Fra begyndelsen er teorien om erkendelse tilsidesat til fordel for det mere oprindelige spørgsmål om et værendes møde med et (andet) værende som er endnu mere oprindeligt end deres møde som subjekt og objekt.” (64) Dvs. før jeg (subjekt) kan blive bevidst om noget (objekt) er jeg og dette andet til på en eller anden måde. Eller: før man kan være bevidst (om noget) skal man (og noget) være til. Det oprindelige er ikke et subjekt med et objekt (bevidsthed), men et værende iblandt (noget) værende (”being within being”, jf. 64)

17. Den ontologiske problemstilling forts.Heidegger Tilværen (ty. Dasein), dvs. at være der hvor vi er, er det sted hvor spørgsmålet om at være opstår – manifestationens sted (dvs. stedet hvor det værende tilkendegiver sig – husk: ’fænomenologi’ var læren om hvordan noget kommer til syne for nogen). Forskellen mellem erkendelsesteori og ontologi kan altså opstilles på følgende måde:

18. Epistemologi - ontologi Ontologi: Erkendelsesteori: Subjekt objekt værende værende Kommer til syne værende værende Tilkendegiver sig værende

19. Ontologisk forforståelse Det centrale ved tilværelsen er simpelthen et værende som forstår (hvad det betyder) at være. (jf. 64) ”Det er del af et værendes struktur at det har en ontologisk forforståelse af at være.” (64)

20. Ontologisk begrundelse Man viser ikke tilværelsens konstitution ved at begrunde den gennem en afledning (slutning af præmisser = epistemologisk begrundelse), men ved at ”udfolde begrundelsen gennem klargørelse/afklaring” (= ontologisk begrundelse,jf. 64) Dvs. man giver en grund eller begrundelse af noget værende ved tydeligt at vise hvad dette værende er. På den måde er: ”Hermeneutik … ikke en (epistemologisk) refleksion over humanvidenskaberne, men en (ontologisk) eksplikation af det fundament hvorpå disse videnskaber kan bygges.” (65)

21. Hermeneutikkens verdsliggørelse og afpsykologisering Heidegger benægter at der findes en privilegeret tilgang til (ens egen eller en andens) bevidsthed (jf. 65-66). Det grundlæggende (for forståelsen) er ikke at vi (direkte) forstår os selv og i analogi dermed et andet selv, men at vi ”er i verden”. Dvs. det grundlæggende er ikke at være bevidst (om noget, sig selv, et andet selv), men atvære i verden.

22. Gadamer Start: Fremmedgørelse som ontologisk forudsætning for humanvidenskaberne (jf. 70). Hum.videnskabernes metodologi kræver en distancering som ødelægger det oprindelige tilhørsforhold (belonging, Zugehörigkeit) til historie. (jf. 70) Distancering: for at kunne undersøge bevidsthedsytringer må man tage afstand fra dem; gøre dem til genstand for en undersøgelse Tilhørighed: ”Jeg tilhører historie før jeg tilhører mig selv.” (72) ”Vi er altid situeret i historien”. (72)

23. Gadamer forts.Virkningshistorie, fordomme Virkningshistorisk bevidsthed(72): at være bevidst om at vi er del af en historie der virker i os. (Man kan ikke træde ud af historien – gennem distancering; den virker alligevel i os). Fordomme har noget at gøre med vores tilhørsforhold til historien. Fordom = anticipation/foregribelse af erfaring (jf. 72)

24. Hermeneutikkens problemstilling Problemstilling: ”Hvordan kan man introducere en kritisk instans i en bevidsthed om tilhørighed der er udtrykkeligt defineret ved en forkastelse af distancering?” (73) Dvs. hvordan kan man være kritisk over for det man selv er præget af? Hvordan kan man fx være kritisk over for sin egen kultur, sit eget samfund, land, sin egen familie, sit eget liv, sin egen historie? Ricoeurs svar: Historisk bevidsthed kan være kritisk hvis man ikke bare forkaster distancering, men tager den til sig (jf. 73)

25. Hermeneutikkens problemstilling forts. Man kan tage distanceringen til sig fordi der allerede ligger en form for distance i bevidstheden om historiens virkning (virkningshistorien) (jf. 73) Virkningshistorie er i sig selv ”nærhed af det fjerntliggende” eller en slags ”virkning på afstand” (73). Historisk bevidsthed (dvs. bevidsthed om den menneskelige bevidstheds virkninger i tidens løb) indeholder et andetheds-paradoks, en spænding (dialektik) mellem nærhed og distance (jf. 73). Tager man denne dialektik (af deltagelse og distancering) til sig og vender den metodisk så bliver den til horisontsammensmeltning.

26. Horisontsammensmeltning ’Horisont’ (videnshorisont, forståelseshorisont) betyder at vi aldrig starter på bare bund, når vi går i gang med at erkende noget eller forstå verden. Erkendelse, forståelse er en bearbejdelse af nye sanseindtryk (oplevelser) til mening på grund af hvad vi har oplevet og bearbejdet tidligere og som er lagret i hukommelsen. Erfaring og viden (bekræftet erfaring) er det der ligger forud vores aktuelle situationsoplevelse – der er vores egen videns-/forståelseshorisont. Forud for denne findes der en hel historie af menneskelig erfaring/viden og derudover en evolutionær eller kosmisk historie hvor der har udviklet sig de organer og funktioner der muliggør sansning, erfaring (hukommelse) og tænkning (begrebsdannelse, slutningsevne = overførsel fra viden om en situation til en anden situation).

27. Horisontsammensmeltning forts. Ricoeur: horisontsammensmeltning er ”kommunikation på afstand mellem to forskelligt (i tid og rum) lokaliserede (situerede) bevidstheder” (73). Begreberne ’situation’ og ’horisont’ hænger sammen. Situation er ifølge Gadamer (WM, 307) en placering (i verden, historien) som begrænser synet. ”Horisont er den synskreds som omfatter og omslutter alt hvad der er synligt ud fra et bestemt punkt.” (l.c.) Det betyder også: Forandrer vi vores situation, forandrer vi vores horisont. ”Horisont er noget vi vandrer ind imod og som vandrer med os.” (WM, 309) ”For den der bevæger sig forskyder horisonten sig.” (l.c.)

28. Horisontsammensmeltning forts. ’Horisont’ er altså ikke en lukket og statisk størrelse. Den er åben for forandring når vi forandrer vores position eller situation. Det betyder: Ligesom vi i fysisk forstand kan bevæge os og indtage andres (rum-)positioner (jf. Gibson 1979), kan vi også bevidsthedsmæssig bevæge os og indtage andres (bevidstheds-)positioner og horisonter. Det kan vi gøre ved at høre, se på, læse deres bevidsthedsytringer (kommunikation) og prøve at forstå dem i forsøget at tilføje (sammensmelte) deres situation og horisont til vores egen.

29. Øvelse Undersøg efterfølgende tekst og billede mhp. følgende spørgsmål i hvilken situation (sted i verden og i historien) befinder forfatteren/kunstneren sig? hvilken forståelseshorisont (det der kan ”ses” dvs. vides ud fra situationen) kan der skimtes ud fra situationsbestemmelsen? hvad er det for et menneske der udtrykker sig i denne tekst/dette billede (køn, alder, social position, dannelse, mentalitet, moral, m.fl.) hvordan kan du sammensmelte forfatterens/kunstnerens horisont med din egen? Konkluder hvad horisontsammensmeltning betyder i denne sammenhæng.

30. øvelsestekst To the Right Honourable MR PITT SIR, Never poor Wight of a Dedicator had less hopes from his Dedication, than I have from this of mine; for it is written in a bye corner of the kingdom, and in a retired thatched house, where I live in a constant endeavour to fence against the infirmities of ill health, and other evils of life, by mirth; being firmly persuaded that every time a man smiles, -but much more so, when he laughs, it adds something to this Fragment of Life. I humbly beg, Sir, that you will honour this book, by taking it - (not under your Protection, - it must protect itself, but) - into the country with you; where, if I am ever told, it has made you smile, or can conceive it has beguiled you of one moment's pain - I shall think myself as happy as a minister of state; - perhaps much happier than any one (one only excepted) that I have read or heard of. I am, great Sir, (and what is more to your Honour) I am, good Sir, Your Well-wisher, and most humble Fellow-Subject, TRE AUTHOR.