Lokal Agenda 21 – Bæredygtig udvikling handler om:

1. Lokal Agenda 21 – Bæredygtig udvikling handler om: • På een gang at styrke den regionale økonomi, sikre social udvikling og mindske miljøbelastningen • Hele samfundet - alle sektorer, på tværs af sektorer, alle aktørgrupper • Den langsigtede udvikling - som skal kobles til forbedring af situationen her og nu • En omfattende omstillingsproces af specielt produktions- og forbrugsmønstre - som samtidig rummer store potentialer for innovation

2. Organisering af Lokal Agenda 21 indsatsen • Lokal Agenda 21 bygger på involvering af borgere, virksomheder og andre lokale / regionale aktører • Internt: Forankring af indsatsen på tværs af organisationen • Eksternt: Involvering af og samspil med regionale aktører • Koordinering og løbende udvikling – forestås af en enhed i Natur og Miljø • Synergieffekt og sikring af implementering gennem samspil med andre strategier: Regional Udviklingsplan, Erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelsesstrategi • Regionale netværk - som eksisterer eller udvikles • Samarbejdspartnere i Danmark, internationale projekter og netværk - teoretikere og praktikere

3. Potentielle indsatsfelter: Indsatsfelter med ”BU – vitaminer” i: • Bæredygtig turisme - kobling til oplevelsesøkonomien og destinationsudvikling • Regionale produkter - regional identitet, fødevarer, services • Renere Produktion i industrien - med afsæt i den hidtidige indsats i regionen • Vedvarende Energi - evt. med fokus på biomasseområdet • Miljø & Sundhed - forbrugsmønstre, livskvalitet, erhvervsudvikling • Innovation og kompetenceudvikling for bæredygtig udvikling - uddannelse og viden som omdrejningspunkt for et bæredygtig region • Branding af Region Sjælland som en bæredygtig region

4. Jordforurening

5. Eksempler på brancher, der kan medføre forurening af jord og grundvand • Benzin- og servicestationer • Autoværksteder • Maskinværksteder og- fabrikker • Renserier • Autoophuggere og skrothandlere • Losse- og fyldpladser • Træimprægnering • Maskinstationer • Gartnerier • Industrilakering og overfladebehandling • Autolakererier • Større fyringsolieoplag • Jern- og metalstøberier • Galvanisering • Asfaltfabrikker

6. Formålet med indsatsen • Forebygge byggeri på forurenet jord, herunder flytning af forurenet jord til områder hvor den kan gøre skade • Sikre at byggeri på forurenet jord sker på forsvarlig vis – og rense op, hvor det allerede er gået galt • Beskytte grundvandet – foretage oprensning af grundvandstruende forurening, så det fremtidige drikkevand kan sikres (især ”Områder med særlige drikkevandsinteresser”).

7. Regionen skal finde de forurenede ejendomme og rense op hvis nødvendigt • Lokalisere de ”måske forurenede ejendomme” ”V0 kortlægning” og V1 kortlægning (forebyggende effekt) • Hvis grundvandsinteresser eller ”følsom anvendelse”: Undersøge om de rent faktisk er forurenede, V2 kortlægning • Vurdere om forureningen truer: • Anvendelsen (”følsom anvendelse”) • Grundvandet • Lave oprensning eller på anden måde ”uskadeliggøre” forureningerne

9. Brdr. Christensens Haner A/S, Skuderløse ved Haslev, grundvandsforurening • Tidligere knallertfabrik og nuværende støberi • Affedtning med klorerede opløsningsmidler igennem mere end 40 år • Kraftig forurening som har nået grundvandet og vil ødelægge et vigtigt grundvandsmagasin, hvis der IKKE gøres en indsats • Forelægges for Forberedelsesudvalget den 28. september 2006, AR i VA har bevilget midler til igangsætning af grundvandsrensning • ”Film” om forureningsudbredelsen

10. Byggeri på forurenede ejendomme • Kommunerne skal give tilladelse – men i overensstemmelse med regionens udtalelse (4 ugers frist) • Vigtigt med en effektiv forebyggende indsats ved: • Udformning af kommuneplaner • Lokalplanudarbejdelse • Eks. byggeri på havneområder

11. Holbæk havns historie • 1328 – Holbæk skibsbro nævnes i forbindelse med drukneulykke • 1700 – Holbæk skibsbro strækker sig 100 m ud i vandet • 1843 – Opførsel af østlig broarm, 9 fods dybde • 1863 – Eksport af 156.000 tdr. korn årligt - 7-8 gange mere end gennemsnittet • 1880 – Udvidelse med bådehavn til lokale fiskere

12. Holbæk havns historie, fortsat • 1917 – Holbæk Havn på Finansloven: udvidelse af sejlrende • 1920 – Indvielse af ny trafikhavn m 215 m lang kaj og 18 fods dybde • 1950 – Opfyldning af havneområdet. Anlæggelse af lystbådehavn • 1970 – Ny marina v. Dragerup i stedet for lystbådehavnen

13. Holbæk havns historie, fortsat 2 3 1 • Slutningen af 1970’erne (1) • 1989 (2) • 1992 (3)

14. Forureningskilder på havnen? • Kalfatring af skibe • Oliedepot • Korn og foderstof • Opbevaring af røggasrensningsprodukter • Indpumpede havnematerialer • Og meget andet…

15. Placering af boringer

16. Forureningsudbredelse

17. HOLBÆK NY HAVN – HAVNENS NYE HUSE – FJORDSTOKKENE • Kompromisløs arkitektur, indretning og materialevalg • Parkeringskælder med én reserveret p-plads per bolig • Bådepladser • Indflytning fra juni 2004 • Eksklusive ejerboliger • Bedste beliggenhed på havnefronten • 200 m fra centrum • Schmidt, Hammer & Lassen

18. Jordforurening - muligheder • En mere proaktiv rolle i forhold til kommuner og erhvervsliv • Ved byudvikling – være med i den allerførste fase • I relation til grundvandsbeskyttelsen