Bunsen i Danmark og Island

1. Bunsen i Danmark og Island Marburg Af Curt Wentrup University of Queensland (og førhen Universität Marburg)

2. Den unge R. W. Bunsen, Professor i kemi i Marburg 1839 (28 år gl.)

3. Robert Wilhelm Bunsen (1811-1899) født 31. marts 1811 i Göttingen, yngste af 4 sønner. Faxder var professor i sprog. RW studerede geologi, mineralogi og kemi i Göttingen. Dr. 19 år gl. Stipendium til 3 års studierejser, Tyskland, Paris (Gay-Lussac), og Wien 1830 - 1833. Liebig (Giessen), Mitscherlich (Bonn). Geologisk exkursion gennem Eifel bjergene. Kemisk-geologisk exkursion til Ætna 1843.

4. Privat-Dozent og stedfortrædende prof (efter F. Stromeyer) i Göttingen. Discovered use of iron oxide hydrate as a precipitating agent for arsenious acid, still best antidote against arsenic poisoning to this day; only venture in physiological chemistry. Höhere Gewerbeschule Kassel 1836 (efter Wöhler -> Göttingen). Versetzt til Marburg 1838 af Hessische Kurfürst som ausserordentlicher prof. efter Carl Winkelblech imod sin og universitetets villie, og Liebigs store fortørnelse. Cacodyl work.

5. Cacodyl work, his only work in pure organic chemistry; made him immediately famous. Cacodyl (Greek kakodhs. "stinking") also known as alkarsine or "Cadet's liquid," made from arsenic distilled with potassium acetate; composition unknown, but known to be poisonous, highly flammable and an extremely nauseating even in minute quantities. Bunsen: "the smell of this body produces instantaneous tingling of the hands and feet, and even giddiness and insensibility...It is remarkable that when one is exposed to the smell of these compounds the tongue becomes covered with a black coating, even when no further evil effects are noticeable."

8. Gay-Lussac: ’Cyan’ 1815

9. Liebig + Wöhler: Benzoyl radical 1832 Bunsen: Cacodyl radical 1838

10. Cacodyl radical 1838 Me2As• Bunsen, I must tell you how excellent your work on chemical spectroscopy is - but what really impresses me is that cute little burner you’ve come up with… (Nachr. Chem. Techn. Lab. 4, 1982)

11. Bunsen seemed content to explore subjects of interest in his lab, but remained outside the fray that surrounded the often fierce discussions of theoretical subjects (Berzelius, Liebig, Dumas). Bunsen's work brought him quick and wide acclaim, but he nearly killed himself from arsenic poisoning and it also cost him the sight of one eye - an explosion sent a sliver of glass into his eye.

12. J. J. Berzelius

13. Bunsen ordinarius og institutsdirektør Marburg 1841. Indretter undervisningslaboratorium efter Liebigs Giessener model Berømte studenter: Tyndall, Frankland, Kolbe, Roscoe (Sir), Lothar Meyer, Mendeleev, Curtius o.a. Zn - C batteri Marburg 1841. Rejse til Stockholm (Berzelius) 1841 og København (Ørsted) 1841

14. Berzelius til Liebig 1841: “Bunsen har fortalt mig vidundeskønne ting om kakodyl….”. • På hjemvejen rejste Bunsen over Danmark, udstyret med anbefalingsskrivelser • Berzelius til H. C. Ørsted i København: • “Heders Vän….Bunsen från Marburg har passerat et par veckor här och ämnade, vid afresan härifrån, besöka äfven Dig i Köpenhamn…”. • Berzelius fortsætter med at rose Bunsen som en udmærket videnskabsmand, støbt i helt andre former end Liebigs og Dumas’“mång- och stor-ordighet"

15. Dumas - in 1832-37 chief opponent of Berzelius/Liebig/Wöhler’s dualistic and radical thories - till 1837 J.J. Berzelius Jean Baptiste Andre Dumas, 1800-1884 Substitutions-teorien 1840 CH3COOH -> CCl3COOH nyt sammenstød med Liebig & Berzelius

16. Berzelius til Ørsted 1841: Bunsen er udmærket elskværdig og modest, og at det er en skam at han efterlod sin hydroelektriske stabel, “for du ville virkelig være blevet forbavset over de ualmindelig kraftige og vedholdende virkninger af det lille apparat, som ikke optager mere plads end et halvt ark papir.”

17. Bunsens Zn - C batteri Ceramic cell (V) contains a sulfuric acid solution (10%) in which an amalgamated zinc sheet wrapped to open ring (Z) is immersed. Another ceramic cell (D) containing nitric acid solution is inside of the zinc electrode. A carbon electrode (C) is inside of this nitric acid solution. Electrical contact (K) provides connection of the cathode.

18. H.C. Ørsted Cu-Zn batteri

19. 17.5.1841 Liebig til Berzelius: Bunsen har konstrueret et galvanisk element af kul og zink, som overgår alt hvad kendes i virkning og varighed. Det er vidunderligt at se, at en platintråd på 4 tommers længde kan holdes glødende i 24 timer af 4 par. 8. juni 1841 beder Berzelius Liebig om nærmere oplysninger derom. 29. Oktober, Bunsen til Liebig: overbringer hilsener fra Stockholm. Ved ikke, om man skal beundre Berzelius mere for hans ånd eller for hans godhjertethed, men bemærker, at Berzelius ikke mere med egen hånd er virkson i videnskaben!

20. 1846 Indbudt af Chr VIII til at deltage i expedition til Hekla (stort udbrud sommer 1845) Expeditionens leder: Sartorius von Waltershausen, mineralog i Goettingen Medrejsende: Descloizeaux, mineralog fra Frankrig Bunsen ankom i København 19. April 1846 Sejlede med krigsskibet St Croix til Island 4. maj

21. Før Islandsrejsen udbad Bunsen sig Berzelius’ råd (27.1.1846), og den 13.2.1846 skriver Berzelius tilbage, at Islandsrejsen er et desperat foretagende, og han råder Bunsen til at anskaffe sig pelse og fremfor alt sko af behåret sælhundsskind i København, da de ikke kan regne med varme værelser på skibet.

22. “Liebe theure Mutter”, det har ikke været muligt at skrive tidligere på grund af de mange indbydelser og besøg på kongehuset, men forholdene er gunstige over al forventning for en vellykket expedition, som kongen interesserede sig meget for. Løjtnant H. v. Mathiessen var af kongen stillet til rådighed til hjælp med rejseforberedelserne og sightseeing i København; var med på Island. Kongen er en statelig ældre herre, yderst velvillig og næsten fortrolig. Han udbad sig en beretning om expeditionens resultater. Der var evidelige audienser og besøg, hos dronningen, kronprinsen, overhovmarskallen og andet “Hofgeschmeiss”, som dårligt nok gav tid til de fornødne indkøb til rejsen og videnskabelige forberedelser. Ved taflet var alle klædt i civil, kongen uden ordner. Von Waltershausen og Bunsen sad overfor kongen og dronningen.

23. Kronprinsen indbød til deltagelse i et møde i Selskabet for Nordisk Oldkyndighed, som han var præsident for, og hvis forhandlinger han selv ledede. Bunsen til sin mor: prinsen var fuldstændig ugeneret af selskabets republikanske former, åbnede selv stemmesedlerne, og udråbte navnet på et nyvalgt medlem.

24. På Island lejede de hus gennem købmand Knutsen, som de havde lært at kende i København (træhuset var blevet sendt fra København). Fru Knutsen lavede mad for dem, og fru von Mathiessen stod for rejseprovianteringen. Livet i Reykjavik var “ganske civiliceret og behageligt”. 2. Juni offentligt bal, Bunsen ville underholde sig med Fru Apoteker, da hun var den eneste dame, udover Fru Hoppe (Stiftsamtsmandens kone), som talte fransk….(Bunsen giftede sig aldrig og døde i stor ensomhed).

25. Bunsen, Hekla, 1846

26. Bunsen faldt senere faldt ud af det med von Waltershausen, fortørnet over dennes kritik af hans opfattelser, som han tog som et personligt angreb på sin videnskabelige integritet. “På mine blodige hænder kunne v. Waltershausen mere end en gang måle mine anstrengelser for at følge fumarolernes i de skarpkantede brokker og lavaslakker; han ved, at jeg udførte vanskelige eksperimentalundersøgelser midt inde i dampkilderne; han ved, at jeg forfulgte disse undersøgelser af fumarolerne hen over kraterranden og ned i de dybeste af de nye Hekla-kratere, hvis bund kun jeg og hr Descloizeaux betrådte [ca. 300 fods dybde]. Han har sikkert ikke glemt vores glæde over at mødes højt oppe på Hekla under snegrænsen efter at mine arbejder over sublimation og gasforekomster i kraterspalterne var afsluttede, dengang en gevaldig støvorkan blæste vores telt omkuld over vores hoveder og tvang os til hastig hjemtur. ….”.

27. Striden gik om Bunsens (rigtige) teori om, at salmiakforekomster ved Hekla skyldtes destruktiv nedbrydning af organisk materiale (græs) til ammoniak af den gloende lavastrøm, hvilket Bunsen lod bevidne gennem talrige øjenvidnecitater på islandsk. Viste også at kilden til geysernes vand simpelthen er regnvand, da dets indhold af fremmede stoffer, for eksempel ammoniak, står i nøje forbindelse med overfladiske salmiakforekomster. Forhen teorier om at geyserne og Hekla skulle have forbindelse med havet, som forklarede forekomsten af store mængder “salt” ved Heklas udbrud. Schythe beskriver således, at man straks efter Heklafjeldets “opsprudninger” fandt så meget salt, at mange heste kunne belæsses dermed. Man forsøgte at anvende det til saltning af fisk, men det havde en skarp og bidende smag. Schythe konkluderer, at det var salmiak. • R. Bunsen, Ann. Chem. Pharm. 65 (1847) 70. 89 (1853) 90. • J. C. Schythe, Hekla og Dens Sidste Udbrud, Bianco Lunos bogtrykkeri, København 1847, p. 121-122.

29. Bunsen made an artificial geyser, consisting of a basin of water having a long tube extending below it. He heated the tube at the bottom and at about the midpoint. As the water at the middle reached its boiling point, all of the phenomena of geyser action were beautifully shown, including the preliminary thundering. That was in 1846. Bunsen's theory of geyser action has been generally accepted by geologists

31. Bunsen og Descloizeaux lavede nøjagtige temperaturmålinger ned gennem hele geyser-røret, som kan være op til 40 m dybt. På grund af væskesøjlens tryk stiger kogepunktet med dybden og kan ligge på op til 127 oC ved rørets bund. Temperaturen ligger gerne lidt under kogepunktet. Når kogepunktet endelig nås, vil vandsøjlen hæves op, vand vil løbe ud, trykket vil formindskes, kogepunktet vil falde, der er pludselig, eksplosionsartig dampudvikling, som hæver vandsøjlen endnu mere, lavere liggende vandmasser kommer i kog, og der er kaotisk kogning og udbrud.

32. It was nobody less than CHARLES DARWIN, who in his geological publications presented an earthquake theory of geyser action, based on his own experiences of earthquakes in Chile

33. Det danske Videnskabernes Selskab udsendte sin egen expedition, foranlediget af selskabets præsident, selvsamme kong Christian VIII, som beordrede polyteknisk Candidat Schythe at foretage en rejse til Island i juni-juli 1846. Han var ved Háls under Hekla til16. juli (Bunsen ankom den 17.). Schythe beklagede sig over, at han måtte vise de fremmede geologer, som indfandt sig, rundt, deriblandt tyske, hvilket tog meget af hans tid! Det lyder næsten, som om han flygtede fra Háls lige før Bunsen et al ankom. Schythes bog om Heklas udbrud omtaler ikke med et ord de fremmede geologer og kemikere • Garboe, Geologiens Historie i Danmark, Reitzels forlag, Kbh 1961, bind II, 152 • J. C. Schythe, Dansk Folkekalender 1846, 103-107. • J. C. Schythe, Hekla og Dens Sidste Udbrud, Bianco Lunos bogtrykkeri, København 1847

34. 5 års silicatanalyser i Marburg. Kaldet til Breslau 1851 Laboratoriet “en svinestald….” Hans forgænger “et gammelt æsel….” Blev knap 3 semestre. Skrev udførlige artikler om Island-materialet I Poggendorffs Annalen Opdagede Kirchhoff Bunsen kaldet til Heidelberg 1852 efter Gmelin (Liebig afslog of tog til München I stedet) Bragte Kirchhoff til Heidelberg 1854

36. Bunsen + Kirchhoff

39. 1861 discovery of cesium (from caesius, blue-gray), and rubidium (in the mineral lepidolite, from rubidus, darkest red). Other elements discovered with the aid of the Bunsen-Kirchhoff spectroscope: thallium (Crookes, 1861), indium (Reich and Richter, 1863), gallium (Lecoq de Boisbaudran, 1875), scandium (Nilson, 1879), germanium (Winkler, 1886).

40. Geheimer Rat und Exzellenz, Heidelberg

41. Bunsen døde I Heidelberg 1899

42. Taksigelse for hjælp med fremskaffelse af literatur Carl Th Pedersen, Odense Hans Toftlund, Odense Jan Trofast, Lund Michael Traeubel, Leverkusen University of Queensland Library R. Schmitz, Die naturwissenschaften an der Philipps-Universitaet Marburg 1527-1977, N.G. Elwert, Marburg 1978. R.Schmitz, Bunsen in Marburg, Ber. Bunsenges. Phys. Chem. 85 (1981) 932. GesammelteAbhandlungen von Robert Bunsen, W. Ostwald, M. Bodenstein Eds., W. Engelmann, Leipzig 1904. F. Krafft, Das Reisenist des Chemikers Lust - auf den Spuren R Bunsens, Ber. Wissenschaftsgesch. 22 (1999) 217-238. M. C. Harding, Correspondance de H. C. Ørsted avec divers savants, H. Aschehoug & Co., København 1920. R. W. Bunsen, GasometrischeMethoden, Vieweg und Sohn, Brauschweig 1857; 2. udgave 1877. F. Krafft, Bunsen-Briefe in der Univ.-Bibl. Marburg, Schriften der Univ.-Bibl. Marburg 74 (1996) 15, 83, 102, 105. K. Freudenberg, BunsensBriefev.d. Reisenach Island, Verhandl. Nat.Med. VereinsHeidelbg 18 (1935-8) 119-137. R. Bunsen, Ann. Chem. Pharm. 65 (1847) 70. Ebenda 89 (1853) 90. J. C. Schythe, Hekla og Dens SidsteUdbrud, Bianco Lunosbogtrykkeri, København 1847, p. 121-122. R. Bunsen, PoggendorffsAnnalen 72 (1847) 159-170. R. Bunsen, PoggendorffsAnnalen 81 (1850) 562. Ebenda 83, (1851) 197 G. Lockemann, Robert Wilhelm Bunsen, WissenschaftlicheVerlagsgesellschaft, Stuttgart, 1949, p. 110, 113. A. Garboe, GeologiensHistorieiDanmark, C. A. Reitzelsforlag, København 1961, bind II, p. 152-153. R. Bunsen, Ann. Chem. Pharm. 62 (1847) 1-59.