Lovgivningen og den koordinerede uddannelsesindsats

1. Konferencen ”stik de unge kursen” Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar Lovgivningen og den koordinerede uddannelsesindsats

2. Hvorfor er lovgivningen vigtig? • Alt der er betalt af offentlige midler er reguleret i lovgivning. • En koordineret indsats kræver: • At man har kendskab til hvilke opgaver man selv skal løse, og hvad man selv kan bestemme • At man har kendskab til hvilke opgaver andre løser, og hvad de kan bestemme Det er lovgivningen, der fastlægger de opgaver, der kan løses, og hvem der skal gøre hvad. University College Syddanmark, 9. januar 2013

3. Lovgivning der har med unges uddannelse at gøre Vejledningsloven (kommunen – UU) Beskæftigelsesloven (kommunen – jobcentret) Serviceloven (kommunen – socialafdeling/børn og familie) Produktionsskoleloven (produktionsskolerne) Uddannelseslove (uddannelsesinstitutionerne – hver uddannelse har sin lov)

4. Udfordringer for samarbejdet • De forskellige love er organisatorisk lagt under forskellige udvalg i kommunerne og institutioner uden for kommunen • Den sammentænkte koordinerede indsats kan have svære kår, når organiseringen og dermed økonomien er delt • Eksempler

5. Eksempler på, hvem der løser hvad • Uddannelsesvejledning og ungepålæg : UU • Familiære og sociale problemer, praktiktilbud med godtgørelse, forældrepålæg og ungepålæg: børn og familie • Virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering, uddannelsespålæg, mentorordning: jobcenter • Særlige vilkår under uddannelse, hjælp til f.eks. Ordblinde, mentor, vejledning: uddannelsesinstitutionerne

6. Hvordan kan der samarbejdes? • Tavshedspligten – anonym sparring • Den unge i centrum – aftaler om tovholderfunktion • Samarbejdsaftaler og handleguides i kommunerne • Rundbordsmøder med den unge i centrum – klare aftaler om, hvem der yder hvad. Aftalerne skal overholde lovgivningen