Et ændret syn på ... elevers komplicerede læringssituationer

1. De nye lovgivningstiltag i forhold til inklusion og specialundervisning … og deres konsekvenser for kommunernes og skolernes specialpædagogiske praksis. Hvilke refleksioner over handlemuligheder, dilemmaer og faldgruber giver de anledning til? 26. april 2012 Susan Tetler Professor v/ DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk

2. Et ændret syn på ...elevers komplicerede læringssituationer • Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn • Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi • Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev • Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser • Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi • Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

3. ’Ja, nu hedder det jo inklusion’ • Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) • Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form • Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? • Båret igennem af professionelle ildsjæle • Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole) • Relaterer sig til skoleudvikling • Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? • Kræver en systemisk tilgang

4. Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere ’hvorvidt inklusion’ Snarere handler det nu om ’hvordan inklusion’ Men vigtigt til stadighed at drøfte ’hvorfor inklusion’

5. Tre veje at gå Fornyelsesvejen ’Vi gør det, vi plejer … men lidt bedre’ Reformvejen ’Vi indfører nogle nye metoder / koncepter’ Transformationsvejen ’Vi diskuterer også de mere grundlæggende antagelser, som vi baserer skolen på’

6. Udfordringer … for en holdbar udvikling • Single-loop læring Forbedringer af eksisterende virksomhed uden fundamentale refleksioner over, hvilke antagelser man lægger til grund for denne virksomhed • Vægt på nye effektive metoder • Double-loop læring Overvejer de underliggende mål for den eksisterende virksomhed samt de teorier, der underbygger disse mål • Vægt på forståelser og antagelser … som udgangspunkt for udvikling

7. Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen / evalueringsplan Forvaltning, skole- og SFO-ledere, daginstitutionsledere, klubledere, PPR På et institutionsniveau Udvikling af en differentieret og inkluderende kultur og valg af strategier Skole- og SFO-ledelse, skolebestyrelse og elevråd ; daginstitutionsledelse og forældrebestyrelse; klubledere Ressourcecentret/ressourcepersoner I det enkelte børne- og læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende pædagogisk og didaktisk tænkning Forståelse og støtte hos den samlede forældregruppe Samklang og fælles sprog i det enkelte medarbejderteam I forhold til det enkelte barn Forpligtende samarbejde mellem hjem og skole/SFO Det enkelte barn og dets forældre

8. Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) Ændrede forståelser af ’børns vanskeligheder’ Differentiering som kultur … ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Forskellighed i kompetencer … i spil Arbejdsdeling Fælles sprog Valg af strategier og metoder ’Ressourcecentret’ som distributør af viden Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer

9. Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende kultur i læringsfællesskabet Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde

10. Mulighederne Børn undervises i deres lokalmiljø, hvor de ’hører til’ Skolerne får tilført ressourcer til at styrke almenundervisningen Skolerne får et kompetenceløft i forhold til at undervise børn, der af forskellige grunde er udsatte i en læringssammenhæng Et fælles ansvar … en vi-samarbejdskultur Den dobbelte opgave Kapacitetsopbygning i kommunerne Kompetenceudvikling for de professionelle

11. Faldgruberne At nogle børns særlige behov usynliggøres … og ikke bliver mødt med en kvalificeret indsats At de tilførte ressourcer ikke bliver ’øremærkede’ til en inkluderende indsats … men blot ’fylder huller’ At der ikke foregår et systematisk, målrettet, differentieret kompetenceløft, men bliver til korte metodekurser til alle At skolens medarbejdere ikke oplever ejerskab til opgaven

12. Omdrejningspunkter Forældrenes inddragelse som medaktører Elevernes inddragelse som medaktører Vejleder- og sparringfunktionen Undervisningsmæssig/faglig inklusion Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og læringsledelse

13. Det konkrete arbejde • Inkluderingshåndbogen: • Udvikle en mere inkluderende skolekultur • Identificere barrierer for læring og deltagelse • Udvikle rum for læring og deltagelse http://www.eenet.org.uk/resources/docs/Index%20Danish.pdf Inkluderendepraksisser Inkluderendestrategier Inkluderende kulturer

14. Inkluderende klasseledelse (1) Inkluderende klasseledelse i et organisatorisk perspektiv Hvordan er skolens kultur, strategier og praksis? (Jf. Inkluderingshåndbogen) http://www.eenet.org.uk/resources/docs/Index%20Danish.pdf Er ledelsen rammesættende i forhold til de fælles opgaver? Har de ansatte på skolen et fælles sprog med fokus på det, der virker? Hvordan sikres videndeling mellem team på skolen og på tværs af skolerne? Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur? Inkluderende klasseledelse i et didaktisk perspektiv Hvordan arbejdes der med mål? Faglige, sociale, personlige? Individuelle og fælles? Hvordan arbejdes der med evaluering? Bruges evalueringerne til at justere og ændre praksis / undervisning som hjælp til en øget undervisningsdifferentiering? Hvordan arbejdes der med elevernes egen bevidsthed om deres læringsproces? Hvordan arbejdes der med undervisningsdifferentiering og holddannelse? Hvordan arbejdes der med varierende undervisnings- og arbejdsformer?

15. Inkluderende klasseledelse (2) Inkluderende klasseledelse i et relationelt perspektiv Hvordan er kommunikationen til og om eleverne? Hvordan håndteres konflikter? Hvordan sikres fokus på både individet og fællesskabet/klassen som helhed? Hvordan samarbejdes der med elever, forældre, kolleger, pædagoger, undervisningsassistenter, PPR m.fl.? Hvordan skabes en demokratisk klassekultur og dialogisk undervisning? Er hver enkelt lærer bevidst om egen ledelsesstil? Inkluderende klasseledelse i et teknisk/færdighedsperspektiv Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i temaet, hos den enkelte lærer? Hvordan reageres der ved for eksempel uro og overtrædelse af de fælles regler? Hvad er tydelig ledelse hos ”os”? Hvilke konkrete værktøjer vil vi benytte? Og hvorfor disse?