Søgning er læsning

1. Søgning er læsning Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet jeppe.bundsgaard.net, jebu@dpu.dk

2. Tre måder at ’internette’ på • Surfe • Surfesøge • Fuldtekstsøge

3. Surfing: Nettets metaforer

4. Læse-aspekter, foreløbig • At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. • At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster • Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. • At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

5. Hvordan læser man en hjemmeside? • Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

6. www.tv2.dk

7. Hvad så I?

8. www.arto.dk

9. Hvad så I?

11. Hvad så I?

12. Hvordan orienterer vi os? • Hvad husker vi? • Hvor kigger vi først? • Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?

13. Orienteringslæsestrategier

14. Indholdslæsestrategier

15. Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster? • Bogens tekster er top-down-orienterede. • Man kan skimme og nærlæse. • Fra øverst til venstre til nederst til højre. • Man kan læse lange tekster • Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. • Skærmens tekster er centralt orienterede • Man kan ’gøre noget’ med dem • Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra • Man skal ofte vælge tekster fra. • Osv.

16. Surfesøgning: Eksempel • Tre 4. klasseelever skal finde frem til en side på Børnekulturhuset Fyrtøjets hjemmeside der fortæller hvor hovedpersonen kan blive malet i ansigtet. • Vi kommer ind da børnene netop har klikket sig ind på Fyrtøjets hjemmeside.

17. Janne: Hvad skal man her? Sofie: Det ved jeg ikke. Janne: (Til intervieweren) hvad skal man her? Søren: Vi kan jo ikke engang læse det. Int.: Hvad var det I skulle, stod det ikke på den anden side? Janne: Nej. Søren: Jo. Gå ind på hjemmesiden. Sofie: Ja, det sagde bare: ”Gå ind på Fyrtøjets hjemmeside” (Janneklikker tilbage til opgavesiden). Janne: (Læser op sammen med Sofie) Og hjælp Anne med at finde ud af, hvor i Fyrtøjet hun kan blive malet i ansigtet så hun kan spille teater. Har I f… Søren: (Peger på Fyrtøjets hjemmeside der er i et lille vindue over opgavesiden) Nåe, så er det det vi skal læse der nedenunder (Janne maksimerer Fyrtøjets side).

18. Surfesøgning fordrer at man… • Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart • hvad man vil eller skal finde, og • hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

19. Sofie: (Læner sig hurtigt frem) Klik for at øeh Nyheder. Janne: (Smiler) Skal vi det? Sofie: Nej (griner, Janne griner med). Janne: Skal vi læse nyheder? Sofie: Nej Søren: Det skulle jo gerne stå der på sedlen… Janne: Vi kan ikke finde det (fniser lidt). Sofie: Det er umuligt. Int.: Hvad kunne det være I skulle gøre for at finde det? Sofie: (I baggrunden, mens hun griner) Søge efter det? Janne: Altså vi skulle finde et sted Anne kunne blive malet for at spille med i teater. Søren: Det kunne også være der stod noget ude i siden (de kigger alle tre mod menuen til venstre). Janne: (Janne fører musen ned over menupunkterne) Male, male, male, male, male. Der står ikke noget om at male derude (fører musen over teksten i tekstområdet for at finde ordet male, mens hun og Sofie gentager ’male’ mange gange). Det står ikke nogen steder. Søren: Jeg er ikke engang sikker på at har et [uforståeligt] dem der.

20. Surfesøgning fordrer at man… • Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan • opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, • gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og • kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

21. Sofie: Måske skal vi prøve på nyheder. Janne: Skal vi det Jeppe [Int.]? Int.: Prøv lige at gå tilbage og se hvad det var for nogle ord, der stod so I måske kunne bruge. Janne: Selvfølgelig… Altså, skal vi det helt herfra – jeg læser altså ikke den her gang, nu er det altså din tur til at læse (peger på Søren). Søren: Vi læste da alle tre (Sofie læser det hele op igen. Alle tre kigger opmærksomt på skærmen). Int.: Kan I se der er nogle ord her som er fremhævet på siden, ord som aktiviteter og Fyrtøjet og… Søren: Ja det kunne være vi skulle gå ind under aktiviteter. Int.: Hvor kunne I gå ind under aktiviteter henne? Søren: Jamen inde under (Sofie istemmer) Fyrtøjets hjemmeside. Og se om man kan blive malet under aktiviteter (de går tilbage til siden). Janne: (Kører musen over menuen). Dér! Søren: Aktiviteter. Så skal du nok klikke der.

22. Sofie: Musik… Søren: Hey, prøv lige at flyt musen. Mu-sik. Mu-sik. Janne: Forskelligt. Sofie: Ja prøv den. Janne: Nej det var vist ikke lige det vi har ledt efter – vi prøver bare dem alle sammen Sofie: Ja (Janne klikker videre og de vurderer den næste side hurtigt). Ja. Se der var da noget om sp… (Janne har klikket videre). I kor: Der (de har fundet siden med en pige der bliver ansigtsmalet. Janne jubler). Sofie: Hvad gik du ind i? Janne: Aner jeg ikke – jeg tror jeg gik ind på den der. Sofie: Prøv at tryk på den ... Ja du er inde på den. Janne: Ja, det er den her (ruller siden op og ned). Hvad skal vi så?

23. Surfesøgning fordrer at man… • Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) • ved at prøve sig frem, og/eller • ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder • vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, • vurdere den nære kontekst til et link.

24. Fuldtekst-søgning • Jeg har to kaniner som jeg tager op i nakkeskindet. • Men i Lille-Nørd sagde de: Tag aldrig en kanin op i nakkeskindet. • Jeg går på Google og undersøger sagen! • www.google.dk

25. At læse en potentiel tekst • Fuldtekstsøgning returnerer sider hvorpå alle søgeordene findes ↓ • Læsestrategi: • Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. • At forestille sig eller ”læse” en potentiel tekst

26. Søgeordsudvikling, del I • Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden, • undlad emneord, • undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og • varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

27. Søgeordsudvikling, del II • Udvikling af søgeord på baggrund af • forhåndsviden om emnet • samtaler med mere vidende • undersøgelser i bøger osv. • undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg. • Forsøg med søgeord • indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

28. At læse et hit: fragmentlæsning • Kernen i søgning er at læse titlen og fragmenterne i hitsene. • Fragmentlæsning er succesfuld når læseren kan udvikle en passende forestilling om indholdet af en side på baggrund af sidens titel og nogle få mere eller mindre tilfældige fragmenter.

29. Tekstuel og kontekstuel viden I • Intertekstuel genreviden; for eksempel kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: • En forside • som omtaler søgeordene, men ikke behandler dem yderligere? • En side den beskæftiger sig med at andet aspekt af emnet end søgt efter? • En nyhedsgruppe eller en nyhedsartikel • som måske er forældet, eller kun inkluderer spørgsmålet og ikke svaret? • En kommerciel side, • fx en boghandler som sælger bøger med søgeordene i titlen? • En side som refererer til en anden side som inkluderer søgeordene • En personlig hjemmeside • som fx er under udarbejdelse • Osv. osv

30. Tekstuel og kontekstuel viden II • Tekstuel viden om sværhedsgrad og stil; fx kan læseren spørge: Ser dette ud til at være: • For informelt sprog til at emnet behandles seriøst, eller for formelt til at det er til at forstå, • For kort til at komme tilstrækkeligt I dybden med emnet, eller for fortællende til at være præcist • For personligt til at være relevant • osv.

31. Tekstuel og kontekstuel viden III • Kontekstuel viden om producenten og produktionsomstændighederne; fx kan læseren spørge: • Hvad ser ud til at være producentens forudsætninger • Hvilken art hjemmeside er dette (universitet, nyhedsgruppe, personlig hjemmeside, forening etc.) • Hvad kan være producentens interesser og mål med at udarbejde hjemmesiden. • Osv.

32. Overblikslæse fragmenter • Ikke det samme som at overblikslæse sammenhængende tekster • Er et første indtryk af søgeresultatet • Som kan bruges til at beslutte om man vil gå nærmere ind på hitsene, eller • Til at forfine søgeordene. • Meget vigtigt at være i stand til at beslutte hvad man ikke skal læse

33. Overblikslæsning • Et link følges … overblikslæs denne tekst • Læsning af kontekstuelle og tekstuelle tegn I teksten, bl.a. gennem læsning af tekstens layout, struktur og produktionsdetaljer. • Tekst på skærm er ikke blot skreven, men også altid et billede: En multimodal tekst. (Kress 2003: 65ff.)

34. Fokuslæsning • Teksten er fundet. Opgaven løst!? • Basis for kritisk læsning • Hvad er egentlig den redaktionelle proces af denne tekst? • Før-internet-skoler: Ingen tekster uden sanktion fra indtil flere gate-keepers • Efter-internet-skoler: Ingen tekster sanktioneres (næsten).

35. Vurderingsprocessen • En forberedelsesfase • hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og • hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse. • En overbliksfase • hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. • En nærmere undersøgelse • hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: • Omfang, • æstetisk fremtrædelse, • tekstens fokus, • overskuelighed, og • tilgængelighed.

36. Kritisk læsning • Nødvendigt. • Meget svært! • Involverer de førnævnte læsestrategier … men på en anden måde og med en anden stemning • Kritisk læsning er… at læse en tekst for at få fornemmelse af teksterne og konteksterne bag teksten.

37. At finde en relevant side • Læse en potentiel tekst: Tænk på de ord der findes på den søgte side og ikke på særlig mange andre sider. • Fragmentoverblikslæse: Vurdere om man har ramt rigtigt ved at se på antal hits og kigge overfladisk på fragmenterne – og ellers prøve med en ny søgning. • Fragmentlæse: Vurdere de enkelte hits for om det måske var noget. • Overblikslæse: Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde. • Fokuslæse: Undersøge siden (særligt der hvor oplysningerne findes) nærmere. • Læse kritisk: Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen.

38. Eksempel • Webinterview om Ringenes Herre • Tre 9. klasseelever • Hvad betyder ordet Amon på Sindarin-sproget? • God søgestreng: • ”Ringenes herre” sindarin amon • På Google

39. (De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin") Michael: Fordi... (skriver)... man søger på. Eva: Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen) Michael: Ringenes Herre eller? Susanne og Ja (Michael skriverEva søgeordet. Klikker og Google åbner).

40. Analyse I • Tematisk søgning eller forestilling om tekst? • Skulle have brugt mere tid på at “læse” den potentielle tekst.

41. Susanne: Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen). Michael: Jaer [uforståeligt] ... fakta. Eva: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)). Michael: Joe, det kan vi godt prøve. Eva: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.). Michael: Nej. Eva: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet). Susanne: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet]. Eva: Mnn.

42. Analyse II • Ringe forestilling om teksterne bag hitsene • Forestilling: Producenten har samme interesser og mål som jeg… • Ingen overblikslæsning af fragmenter. • Eva har overblikslæsningsevner

43. Michael: Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva: Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater). Michael: Fakta... (Susanne peger på et link på siden). Michael: Eventyret om ringen. Eva: Bare prøv. Det kan være vi... (Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker Michael ind på et nyt link (Scope > Fakta). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links). Eva: Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]. Susanne: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning. Eva: Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen). Michael: (Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt].

44. Eva: Prøv i stedet med [uforståeligt]. Michael: (Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der ... Hvad tror du det var? Eva: Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta"). Michael: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne). Eva: Der står ikke rigtig noget.

45. Analyse III • Amon? • Fragmentlæsning og fragmentoverblikslæsning • Eva overblikslæser • … og forkaster • Fakta? • Michaels forestilling om kommunikationssituation: Type 1

46. Typer af forestillede kommunikationssituationer

47. Michael: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget. Eva: Det tror... Michael: Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken). Michael: Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det? Susanne: Det kan vi da godt. Michael: (Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede? ... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene). Eva: Ja (Michael skriver Ringenes Herre). Michael: Og så i parentes. Eller hvad? Eva: Nej bare skriv det... Michael: Sindarin. Eva: Ja. (Michael klikker forkert. Eva hjælper ham på rette vej). Michael: (De kigger kort på linksiden, Eva og Michael siger noget uforståeligt og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det? Eva: Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside). Michael: Udtale i elversprog. Eva: Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca. 25 sekunder, Michael maksimerer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god.

48. Michael: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken). Susanne: Der var en anden en hvor der stod Sindarin. Eva: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin). Michael: (Klikker). Det er så A jo. Eva: A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin-ord som findes... Michael: ... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke. Eva: Ja.

49. Analyse IV • Genlæser potentiel tekst • Finder på nye søgeord • En kort fragmentoverblikslæsning • Overblikslæser og afviser sider • Forlader fuldtekstsøgning og • Begynder på surferens søgning • Finder betydningen af Amon

50. Overordnet analyse • Eleverne • Ser ud til at have en god læsekompetence • Er ikke klar over forskellene mellem forskellige måder at læse siderne på • Dette giver sig udslag i deres søgning, og • Gør det tilfældigt at de finder det rette svar til sidst. • Elevernes udfordringer • At forestille sig en potentiel tekst • At læse fragmenter og • At overblikslæse fragmenter • Bemærker ikke hvilke sider de kommer til, og • Bemærker ikke producenternes forudsætninger, interesser og mål.