Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen

1. Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen Ursula Dybmose, KL og Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner formandskabet for PASS

2. Hvorfor revision af uddannelsen? • Opgave- og strukturreformen har samlet Sundhedsvæsnet i ét væsen til gavn for borgeren og patienten. • Visionerne og strukturerne er på plads for den specialiserede del af Sundhedsvæsnet. • Taget hul på at forme visionen om den ikke specialiserede del af Sundhedsvæsnet. • Udviklingen går stærkt – kræver løbende tilpasning og ændringer af forløb og tilbud.

3. Demografi • Hver 4. dansker vil i 2013 være +65 år • Frem til 2050 vil andelen af +75 årige stige markant • Alderssammensætningen indebærer øget pleje og behandlingsaktivitet i hele sundhedsvæsnet • Samtidig falder andelen af erhvervsaktive • Det offentlige kan forventes at stå overfor betydelige rekrutterings udfordringer

4. Demografi 2 • Antal personer hhv. +65 og 80+ år. • 1990 – 2050 • Aldersgruppers udvikling. 2011-2050 Kilde : Danmarks Statistik / Kilde eSundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

5. Flere kronikere • Andele af borgere m. kroniske lidelser er stigende – kræver vedvarende opfølgning og støtte i mestring af at leve med sygdommen. • Andelen af borgere med livsstils relaterede sygdomme stiger • Andelen af ældre borgere med demens stiger – herunder også andelen af yngre borgere

6. Flere kronikere • Forekomst af de 5 mest udbredte kroniske • sygdomme i befolkningen i 2011

7. Øget pres på økonomien • Udgifter til indlæggelser af ældre medicinske patienter, 2007-2010 • Sygehusenes udgifter til fem udvalgte kroniske sygdomsgrupper i mio. kr.

8. Økonomi 2 • Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper. • Væksten i genoptræningsplaner (unikke patienter) fordelt på aldersgrupper, 2007-2011

9. Kvalitet • Fokus fra antal behandlinger til resultater af og kvalitet i behandling • Forebyggelse af fejl og reducere spild • Fokus på områder hvor kvaliteten kan øges uden ekstra omkostninger • Fokus på evidens og prioritering af forskning i udvikling af det nære sundhedsvæsen • Fokus på udvikling af velfærdsteknologiske løsninger og borgernær teknologi

10. Tværgående og tværfaglig indsats • Patient/ borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af forvaltninger i kommunerne • Indsats på tværs af faggrupper • Fokus på de rette viden til de rette samarbejdspartnere • Fokus på koordinering og sammenhængende indsats overfor borgeren og patienten • Øget fokus på kompetence og ansvarsområder

11. Sundhed på tværs • Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn (5-6 år) i indskolingsundersøgelserne (2007-8 /2010-11) • Andel (pct.) der ryger dagligt, er svært overvægtige og har dårligt mentalt helbred i 4 uddannelsesgrupper (ingen erhvervsuddannelse, kort uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse).

12. Inddragelse af patient / borger og pårørende • Øget fokus på information og inddragelse af patient/borger i mødet med sundhedsvæsnet • Patient / borgeren har øget viden om diagnoser og behandlingsformer • Øget fokus på at patient/borgeren inddrages og varetager forskellige aspekter i behandlingsforløb • Øget fokus på inddragelse af pårørende som en ressource i behandlingsforløbet

13. Rehabiliterende indsats • Fra passiv pleje til aktiv rehabiliterende indsats i eget hjem • Fokus på at fastholde og udbygge funktionsniveau – mestrings evne • Fokus på den sammenhængende indsats både på tværs af sektorer og internt i kommunerne • I dag mødes alle borgere og patienter med en rehabiliterende tilgang – også kronikere og uhelbredelige syge

14. Centralisering og specialisering • Hospitalsbehandlinger specialiseres for at øge kvaliteten • Gennemsnitlige liggedage i regionalt sygehusvæsen falder • Tendensen gælder ligeledes for det psykiatriske område • Øget kompleksitet i patienternes sygdomsbillede – både under indlæggelsen og ved efterbehandling i eget hjem • De ikke specialiserede pleje og behandlingsopgaver løses hjemme hos patient / borger og eller i dennes nær miljø • Flere og flere komplekse overgaver varetages i borgerens eget hjem

15. Øgede krav til faglige kompetencer • Udviklingen øger krav til de færdiguddannedes faglige niveau • Fokus på at tydeliggøre den praktiske faglighed i uddannelsen – både i skole og praktikdelen • Konkretisering af praktikmål – og at tydeliggøre forventninger til overgange mellem teori og praktik i uddanelsen • Øget krav og dokumentation ift. patientsikkerhed og sammenhængende indsats • Øget krav til at forstå systemet så borgeren og patientens forløb understøttes i ét sammenhængende i forløb