1 / 27

Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ? Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ? Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion. Udbyttetab ved angreb. Følsomhed i prioriteret rækkefølge: Vinterbyg (” b arley y ellow d warf v irus”, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug. Havre (”havrerødsot”) > vårbyg > vårhvede.

morrie
Download Presentation

Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ? Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvordan tackler vi havrerødsot i fremtiden ?Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

  2. Udbyttetab ved angreb Følsomhed i prioriteret rækkefølge: Vinterbyg (”barley yellow dwarf virus”, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug. Havre (”havrerødsot”) > vårbyg > vårhvede.

  3. Havrerødsot vinterbyg

  4. Angreb af havrerødsot medfører: Kortere strå Mindre rodudvikling Færre aks Kortere aks Lavere TKV Sorte aks

  5. Udbyttetab i 1 hvedemark 2007 ÷ Havrerødsot + Havrerødsot Udbyttetab i angrebne pletter: 45 procent

  6. Forskellige typer af havrerødsot

  7. Havrebladlusens livscyklus Ægstadium Vintervært hæg Stammoder, uvinget Uvingede befrugtnings-krævende æglæggende hunner 1-3 genera-tioner, uvinget Vingede hunlige bladlus Vingede hanlige bladlus Vingede bladlus I mildt vejr overvintring uden værtskifte Flyvning efterår Flyvning forår Sommerværter korn, majs, græsser Uvinget afkom Uvinget afkom, flere generationer Sommerflyvning til andre værter Vingede bladlus

  8. Bekæmpelse af bladlus i hvede 1 hvedeforsøg Nordtyskland 1989-90, Sumi-alpha anvendt

  9. Forekomst af bladlus, efterår 2007

  10. Vigtigste faktorer for angreb Vejrforhold Sådato Omfang af bladlus med virussmitte

  11. Engelsk temperaturmodel • Ved en temperatursum over 170 graddage (basis 3 grader) beregnet fra fremspiring anbefales sprøjtning. • Ved en temperatursum over 340 graddage anbefales endnu en sprøjtning.

  12. 10.000 1.000 Havrebladlus, sept. – dec. 100 P < 0.001 10 Antal havrebladlus efterår Rothamsted og nedbør sommer 1968-2006

  13. Havrerødsot og sådato i vinterbygOxfordshire 1990-92

  14. Havrerødsot

  15. Bladlus med smitte, tyske data Oftest under 3-5 pct. og i sjældne tilfælde op til 10 pct. af bladlusene. I efteråret 2007 over 50 pct. smittede bladlus i nogle marker.

  16. Hvor kommer virus fra ?

  17. Betydning af forfrugt Forfrugt græs øger risikoen for angreb. Stubbearbejdning garderer ikke mod angreb.

  18. Bejdsemidler i Tyskland Smaragd Forte Pack: clothianidin + beta-cyfluthrin (ingen midler i DK) + svampemiddel. Manta Plus: imidacloprid (Gaucho)+ svampemiddel. Merpris: 150 kr./hkg. Bejdsemidler forventes ikke i DK.

  19. Resistente sorter? • Ingen resistente sorter i Europa. • I hvede ingen resistente sorter foreløbig. • I vinterbyg mindre modtagelige sorter indenfor få år. • Der kan være toleranceforskelle.

  20. Angreb af havrerødsot i 2 sortsforsøg 2007

  21. Hvordan tackler vi havrerødsot ? • Behov for mere viden: • klimasammenhænge • registreringsnet • omfang af smittede bladlus • betydning af nabomarker (græs og majs)

More Related