1 / 23

LP – landskonference 10 april 2013

LP – landskonference 10 april 2013 Forandring kræver ledelse – om at stå i spidsen for kulturforandringer Tanja Miller, ph.d. projektchef. Hvad kommer jeg ind på?. LP – modellens systemiske grundlag kalder på systemisk ledelse/pædagogisk ledelse  praksis

plato
Download Presentation

LP – landskonference 10 april 2013

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. LP – landskonference 10 april 2013 Forandring kræver ledelse – om at stå i spidsen for kulturforandringer Tanja Miller, ph.d. projektchef

  2. Hvad kommer jeg ind på? • LP – modellens systemiske grundlag kalder på systemisk ledelse/pædagogisk ledelse  praksis • Hvad ved fra forskningen om ledelse • Forskellige dimensioner af ledelse af kulturforandringsprocesser • Ledelse og autopoetiske systemer – mange aktører i arbejdet med forandring af pædagogisk praksis • Adgang via narrativer

  3. Forventninger til output • At du kommer til at tænke over og mærke efter om du vil gøre ting anderledes med hensyn til ledelse af kulturforandringsprocesser på din skole • At I får ideer til, hvordan I kan arbejde med ledelse på forskellige niveauer ved hjælp af narrativer eller andre metoder • At der skabes forståelse for at LP DK i efteråret 2013 vil undersøge problematikker omkring ledelse på LP skolerne – hvad er svært og hvad er let?

  4. Lidt om systemisk ledelse Poul Baran – skitse af telefon væsen KVU efterår 2011

  5. Systemteori - Maturana • Anerkend multiverset af forskellige historier og perspektiver • Vær opmærksom på vishedens fristelser: ” Han synes at sige til ham:” Hør, lyt til mig, jeg ved, hvad jeg siger! Dette er vishedens fristelse” (Maturana 1987) • Når sigtet er positiv udvikling må vi opgive ideen om ”direkte påvirkning” og i stedet skabe meningsfulde koblinger der skaber forandringer indenfor det autopoetiske system • Skab tilpasse forstyrrelser • Ingen ”objektive” anbefalinger

  6. Systemer skal forstyrres for at udvikle sig • Humberto Maturana, Chilensk neurobiolog, (1928 – ) • Autopoesis

  7. Systemisk ledelse - grundlag ”Alt hvad der siges, siges af en observatør til en anden observatør, der kan være ham selv, eller en anden.” Maturana, (1928 - ) Hvad skaber udvikling i autopoietiske systemer? Ifølge Maturanas studier er: Forandring/udvikling = tilpas forstyrrelse + tid + kærlighed Hvis vi accepterer autopoietiske. Hvad betyder det så, når vi tænker kulturforandringsprocesser?

  8. Forandringsledelse- et spørgsmål om grundtænkning ift organisation og mennesker i forandring? Forstyrrelse: instruktiv forandring er ikke muligt. En læreprocestilgang nødvendig Desire: et tilpas antal indflydelsesrige personer i systemet ser meningen/gevinsten og deltager i at ændringer. Kærtegn: systemet/skolen /personalet må opleve sine karakteristika, kvaliteter anerkendt Tid: systemet/skolen skal have en passende tid til at ændre/udvikle adfærd Kontekst: Forandringsmetoden skal organisatorisk forankres. Forandringens 5 karakteristika(frit efter Maturana (IN: Ravn: 1990))

  9. Systemteori Cooperrider –Appreciative Inquiry • Mennesket styres af og imod de billeder de selv skaber af virkeligheden • Mest effektivt styres de hen imod de mest lystbetonende, energigivende og optimistiske billeder • Mennesket udvikler sig bedst i et positivt defineret miljø (læringsmiljø) • Vi skaber udvikling ved at gøre mere af det der virker godt • Bring fortidens succeser til at guide fremtiden • Fokuser på det der skal fastholdes og ikke bare på der skal udvikles

  10. Sammenhængscirklen –de tre grundsyn

  11. Og hvad betyder det så for praksis • Ledelse er per se et paradoks – kan ske gennem at have øje for og være medskaber af mulighedsbetingelser og en kontekst der indbyder til forandring • Ledelse foregår i et neuralt netværk – det vil sige at al kommunikation har betydning for organisatorisk udvikling og knudepunkterne er uendelige • Ledelse af systemer i systemer

  12. Forskningen –hvad ved vi om ledelse! Kilde: School Leadership and Student Outcomes: IdentifyingWhat Works and Why – Best EvidenceSynthesisIteration, 2009 (systematisk review af 134 internationale undersøgelser)

  13. Domæneteori som inspiration i praksis? • Tre handlingsdomæner, hvori kommunikationen mellem mennesker foregår • Æstetikkens domæne –den personlige og subjektive vurdering og kommunikation • Produktionens domæne – den objektive, vane og regelfunderede vurdering og kommunikation • Refleksionens domæne – den undersøgende, refleksive og dialogiske vurdering og kommunikation • ( Thorkil Molly – Søholm 2012)

  14. Domæneteori som inspiration i praksis? • Et problem kan ikke løses i det samme domæne som det er skabt i • Professionel udviklingspraksis kræver at hjælper (ledelse) kan arbejde i alle tre domæner  • Mulighedsbetingelser skabes i møder mellem mennesker, hvor optikker fra æstetikkens og produktionens domæners bringes ind i det refleksive domæne og anerkendes • Skabe mening gennem udveksling og anvende forskellige metoder – dette er forstyrrelse

  15. Hvad betyder det for ledelse? • At du som leder er bevidst om hvornår du og dine medarbejdere/børn/forældre ”opholder sig ” i hvilke domæner  forskellige sprogkoder og diskurser og rationaler  nemt at misforstå hinanden • Leder som leder af kommunikation  opmærksom på at lytte til diskurser og italesætte forskelle og observationer  formålet ”at stille ind på samme kanal”  skabe mening for alle aktører • Derfor vigtige med kontekst afklaring (Bateson) som det afgørende bagtæppe for skabelse af mening

  16. Narrativ ledelse • Identitet skabes gennem fortællinger – de kan være ”tynde” eller ”tykke” – signifikante andre - relationer • At være en LP – skole skaber muligheder for fortællinger om udvikling af kultur/pædagogisk praksis og professionel tilgang til opgaveløsning • At være LP-skole skaber mulighed for fortællinger om at den pædagogiske praksis er baseret på viden det virker • Ledelsens vigtigste redskab er derfor positive fortællinger om det at være en LP skole og kunsten er vedvarende at omdefinere og gøre tynde fortællinger tykke – skabe rum for det og prioritere det

  17. Narrativ ledelse • Dominerende diskurser  udgrænser og inkluderer  neutraliseret  altid en kamp • Eksternalisering – skille problem og person af • Bringe i position til at forholde sig til de dominerende diskurser og tage stilling  nye handlemuligheder • Udfolde alternative fortællinger om skolen, teamet, elever, folkeskolen, lærerstanden, ledelsen – der skal konstant udvikles nye

  18. Narrative teknikker • Unikke hændelser ( den gode fortælling) • Bevidning – ( Outsider Witness Group) • Positionskort – metaforer - • Værdsættende interview

  19. De positive og de negative narrativer – vend dem om!! Betydning Positiv Positiv fortælling Negativ fortælling Negativ Tid (Morgan, 2005) k

  20. Værdien af kulturforandringen i forhold til metoden er væsentlig 75% af den ønskede forandring ligger i kulturen, 25 % i metoden. (Anne-Karin Sunnevåg, Førstelektor, Högskolen i Hamar) • Med denne viden bliver de historier der over tid er skabt på en skole om LP – modellen vigtige.

  21. Hvilke dominerende historier fortælles om LP – arbejdet?

  22. Tre grundlæggende strukturer i narrativer Betydning Positiv Opadgående Stabil Nedadgående Negativ Tid Morgan, 2005 Tanja Miller

  23. Narrativer om din skole - summe • Hvad lægger du vægt på når du taler om LP arbejdet udenfor og på skolen • Hvad er det mest dyrebare for dig ved at være en LP skole? Hvordan bringer du dette i spil i din ledelse? • Hvad er den dominerende diskurs om LP arbejdet på din skole? • Hvad forholder du dig som leder til forskellige typer af fortællinger ( fx gode og mindre gode teams)

More Related