Graviditet, misbrug og ’self-change’?

1. Graviditet, misbrug og ’self-change’?

2. Baggrund • Brug af alkohol og stoffer i graviditeten kan forårsage skade på fosteret og på den gravide kvinde • Det anslås, at der hvert år fødes mellem 1300-1900 børn af mødre som er afhængige af enten stoffer, alkohol eller afhængighedsskabende medicin (i 2005-tal – 2-3 % af alle fødsler) • Omkring 100 børn fødes hvert år med FAS • Omkring 80-90 børn fødes hvert år med stofabstinens symptomer (Embedslægeinstitutionen, 2004; Zingenberg, 1984, Christensen, 1992) • USA: brug af alkohol i graviditeten antages at være hovedårsagen til at børn fødes med misdannelser eller mentalt retarderede (Abel & Sokol, 1986)

3. Spørgsmål 1. Ændrer kvinder generelt adfærd i forhold til brug af rusmidler, når de bliver gravide? 2. Kan graviditet og det at få børn være en virksom begrundelse for at forandre misbrugsadfærd uden at indgå i en behandlingsmæssig sammenhæng og hvad findes der af undersøgelser? 3. Hvordan kan vi forstå den forandring kvinderne taler om (motivation)? 4. Hvorfor vælger nogle gravide kvinder selv at forsøge at komme ud af deres misbrug? 5. Kan viden om self-change anvendes til at gøre tilbudene attraktive for den gravide med misbrug/afhængighed af rusmidler?

4. 1. Ændrer gravide kvinder deres adfærd i fht. brug af stoffer/alkohol? • Generelt forandrer kvinder adfærd, når de opdager de er gravide (Ihlen et al. 1990, Kesmodel, 2003; kesmodel et al 2003) • De bruger generelt færre illegale stoffer, mindre ordineret medicin, ryger færre cigaretter og drikker mindre alkohol end ikke-gravide kvinder (NSDUH report 2005) • Danmark og Norge - en lille gruppe gravide bruger hash eller opioider (0,4 % - 1,2 %) og nogle få øger deres brug af alkohol eller stoffer under graviditeten (Ihlen et al 1009; Kesmodel, 2003) • Hver anden gravide kvinde reducerer eller holder op med at indtage alkohol (smith et al 1987) • USA: 2.8 % blandt gravide rapporterer brug af illegale stoffer (incl. marihuanna, mod 6,4 % af kvinder i den fødedygtige alder. (Ebrahim & Gfroerer, 2003;Ihlen et al, 1990, Kesmodel 2003, Kesmodel et al 2003; NSDUH Report 2005).

5. Kvindernes begrundelser for at ændre adfærd, når de bliver gravide (alkohol): • Barnets helbred • Viden om Føtalt Alkohol Syndrom • Oplever social støtte i fht. at reducere indtag. • At de har alkoholproblemer i familien • Højrisiko graviditet • Kvindernes eget helbred. (Chang, Goetz, Wilkins-Haug, & Berman, 2000)

6. 2. Kan graviditet eller det at få børn fungere som en virksom begrundelse for at forandre misbrug? Begrundelser for at ændre misbrug af alkohol uden behandling: At bevæge sig væk fra misbrug på grund af ændring i omstændigheder: • få børn • afslutte uddannelse • gå på pension • At undgå afhængighed • ønske om en bedre fremtid (Maturational reasons: – drifting out or reflective maturation) (survey: Cunningham, Blomqvist, Koski-Jannes, & Cordingley, 2005)

7. 2. Kan graviditet eller det at få børn fungere som en virksom begrundelse for at forandre misbrug? Copeland (1998) ’A qualitative study of self-managed change in substance dependence among women’. Et af de få studier om ’self- change’ og kvinder (n=32). Begrundelse/motivation for forandring uden behandling: • Bekymring for fysisk og mentalt helbred • Oplevelsen af at miste sin identitet • Bekymring i forhold til andres velfærd (børn) Undersøgelsen indikerer at ” pregnancy and childcare issues were often a strong motivating factor for behavior change” (p.333)

8. 2. Graviditet og ’at blive forældre’ som vendepunkt (Granfield & Cloud, 1999,2001) Interviewundersøgelse • At få børn kan ikke forudsige ændring af misbrugsadfærd • Ansvar for børn kan faciliterer en ændring At få børn kan fremstå som et vendepunkt, hvor det ikke er muligt at fortsætte en bestemt livsstil. (n =46; 18 kvinder, 20- +50 år;kommet sig uden behandling fra alkohol eller stofafhængighed;)

9. 2. Graviditet og forældreskab som en særlig begivenhed, der kan omdanne en allerede eksisterende opmærksomhed til forandring Forandring som en mere eller mindre bevidst strategisk tilpasning til nye krav fra omverdenen: “…half of the women in the drug sample related their decision to quit, partly or entirely, to feeling responsible for their children and some (…) to actually becoming pregnant.” (Blomqvist 2001a, p. 8) - for mænd var en ny partner oftere incitament til at ændre adfærd. (Blomqvist, 1996, 1999, 2001a, 2002)

10. 2. Graviditet og forældreskab som en særlig… Ofte oplevede de, der kom sig uden behandling, en stigning i positive begivenheder i livet i året op til forandring af misbrugsadfærd (ny partner, ægteskab, barn, nyt job) Motivation for self-change beskrives som en indre proces, hvor individet bliver opmærksom på den dominerende rolle alkohol/stoffer har haft (Blomqvist, 1996, 1999, 2001a, 2002)

11. 2. Forskellige (self-) change strategier. Murphy & Rosenbaum (1999): ”Pregnant women on drugs”. (n=120) Centrale fund: • Alle kvinderne var klar over risiko ved fortsat indtag af rusmidler • Alle kvinderne forsøgte at reducere/forandre deres indtag • Alle kvinderne havde afholdenhed som deres ultimative mål Strategier til forandring • Skifte stof (‘switching drug’) • Opsøge svangre tilbud • Ændring af usunde vaner knyttet til deres liv som stofmisbrugere

12. 2. Graviditet som middel til identitetsforandring(Murphy & Rosenbaum 1999) At skifte den ‘ødelagte identiet’ som en kvinde på heroin ud med identiten som mor: • “Pregnancy offered a chance at motherhood – possibly one of the only conventional, socially sanctioned identities available to the women in our study” (Murphy & Rosenbaum 1999, p. 65)

13. 2. Graviditet og ’at blive forældre’ som motivation for adfærdsændring (Dahl & Hecksher, 2007) • Kvinderne anvendte forskellige strategier for selv at nedsætte forbruget af alkohol eller stoffer: (reducere stofindtag; stoppe med at tage stoffer; erstatte det foretrukne stof med et andet). • Alle kvinderne var klar over hvilke skader et fortsat brug af alkohol og stoffer kunne forårsage på fosteret

14. 3. Hvordan beskriver kvinderne deres motivation for forandring?(Dahl & Hecksher, 2007) • Undgå at skade barnet: “Det er bare en dårlig kombination at være gravid og tage stoffer” (kvinde, 27 år, holdt med amfetamin-misbrug da hun opdagede hun var gravid) • Undgå der bliver sat spørgsmålstegn ved deres evne til at tage vare på deres børn ved f.eks. at bede om up. “ …for at være sikker på, at de ikke kommer bagefter og siger, at jeg ikke kan beholde mit barn’”. (kvinde, 27 år) • Øge chancen for at få ældre børn hjem fra plejeforanstaltning • Skabe en familie med deres partner

15. 3. Hvordan beskriver kvinderne deres motivation for forandring?(Dahl & Hecksher, 2007) • At skabe en bedre barndom for deres eget barn “Jeg vidste… det var jo ikke sådan et liv, jeg ville have, og det var heller sådan et liv, jeg ville give til et barn. Jeg kender godt til smerte og hvordan man ikke skal have det…. Jeg fik nok af det hele” (kvinde,24) • At beskytte relationen til barnet – som et forhold de ikke ønsker at sætte på spil ved at bruge stoffer/alkohol: “Et barn skal ikke sættes til verden, fordi det skal redde nogen. Det er jeg udmærket klar over. Men nu kom han, og han har virkelig reddet sin mor, det har han. Det tænker jeg. For så er jeg nået så langt så hurtigt. Det var jeg ikke …så var der gået lang tid, inden jeg var nået dertil. (kvinde 31 år)

16. 4. Hvorfor forsøger gravide med misbrug at komme sig uden behandling? • Fordi nogle af dem er i stand til at skabe forandringen selv • Fordi nogle finder behandlingen truende og ikke attraktiv

17. 4. Barrierer i forhold til at søge behandling Generelt blandt kvinder: • Skam • Stigmatisering • Ønsker ikke at afdække hemmeligheder, • Tror de selv kan forandre uden behandling • Negative billeder/dårlige erfaringer med behandling • Frygt for at miste forældremyndighed • Usikkerhed om konsekvenser af deres indtag af rusmidler • Partnerens misbrug af rusmidler Kvinder oplever generelt flere barrierer end mænd

18. 4. Barrierer beskrevet af gravide misbrugere(Dahl & Hecksher 2007) Indre og ydre barrierer i fht. at opsøge, indgå i og profitere af behandlings og svangertilbud: • Frygt for, at barn/børn vil blive fjernet • Trusler om, at barn/børn vil blive fjernet fra professionelt hold • Frygt for, samt konkrete oplevelser med, at professionelle misbilliger og/eller giver udtryk for, at de ikke burde få børn • Aktuelle eller tidligere oplevelser af, at sundhedspersonale/behandlere tager beslutninger uden at inddrage eller i tilstrækkelig grad at informere moderen/forældrene • Oplevelsen af, at indsatsen og interessen alene eller overvejende er rettet mod fosteret/det ufødte barn • Utryghed og angst forbundet med kontrolforanstaltninger

19. 4. Barrierer beskrevet af gravide misbrugere(Dahl & Hecksher 2007) • Uklarhed vedrørende hvilke konsekvenser brug af stoffer eller alkohol får (både når det bliver afsløret ved urinkontrol, og når kvinden selv beretter herom) • Oplevelsen af overvågning og vurdering af adfærd under indlæggelse på sygehus, herunder usikkerhed omkring hvad der bliver skrevet i journaler, og hvordan denne viden anvendes • Oplevelsen af, ikke at blive lyttet til/taget alvorlig som forældre • Oplevelsen af, personale/behandlere, der giver udtryk for manglende tro på, at de kan afholde sig fra stoffer og alkohol • Usikkerhed om, hvad misbrugsbehandling/døgnbehandling er/kan indebære • Eget eller partnerens misbrug af rusmidler kan opleves som en hindring for at opsøge behandling.

20. 5.Perspektivering • Hvis vi betragter den danske undersøgelse udfra ’self-change’ forskningen hvad kan vi så lære? • Hvorfor så få studier? – den viden vi har er ’side-effects’ af studier med et andet fokus. • Er det svært at ’tro’ på self-change når man arbejder med behandling? • At få et barn er kan ikke forudsige recovery, men kan fungere som en motiverende faktor

21. references Abel, E. L., & Sokol, R. J. (1986). Fetal alcohol syndrome is now leading cause of mental retardation [letter]. Lancet, 328(8517), 1222. • Blomqvist, J. (1996). Paths to recovery from substance misuse: Change of lifestyle and the role of treatment. Substance Use & Misuse, 31(3), 1807-1852. • Blomqvist, J. (1999). Inte bara behandling - väger ut ur alkoholmisbruket. Stockholm: Bjurner och Bruno. • Blomqvist, J. (2001a). Att lägga sitt missbruk bakom sig - om "spontanläkning" och betydelsen av behandling. Nordisk Alkohol & Narkotikatidsskrift, 18(2), 163-174. • Blomqvist, J. (2001b). Gender-specific issues in unassisted recoveries from addiction problems. Paper presented at the The 27th Annual Alcohol Epidemiological Symposium of the Kettil Bruun Society for Social and Epidemiological Research on Alcohol, Toronto, Canada. • Blomqvist, J. (2002). Recovery with and without treatment: A comparison of resolutions of alcohol and drug problems. Addiction Research & Theory, 10(2), 119-158. • Chang, G., Goetz, M. A., Wilkins-Haug, L., & Berman, S. (2000). A brief intervention for prenatal alcohol use. Journal of Substance Abuse Treatment, 18(4), 365-369. • Christensen, E. (1992). Børn i familier med alkohol- og stofproblemer (Vol. 18). København: Sundhedsstyrelsen. • Copeland, J. (1998). A qualitative study of self-managed change in substance dependence among women. Contemporary Drug problems, 25(2), 321-345. • Cunningham, F. G., Blomqvist, J., Koski-Jannes, A., & Cordingley, J. (2005). Maturing out of drinking problems: perceptions of natural history as a function of severity. Addiction Research & Theory, 13(1), 79-84. • Dahl, H., & Hecksher, D. (2007). Graviditet og misbrug. Belyst ud fra kvindernes perspektiv. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning. • Embedslægeinstitutionen. (2004). Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark 1990-2001. København: Embedslægeinstitutionen for København og Fredriksberg Kommune. • Granfield, R., & Cloud, W. (1999). Comming clean: Overcomming addiction without treatment. New York: New York University Press.

22. references • Ihlen, B. M., Amundsen, A., Sande, H. A., & Daae, L. (1990). Changes in the use of intoxicants after onset of pregnancy. British Journal of Addiction, 85, 1627-1631. • Kesmodel, U. (2003). Alkohol i graviditeten: forbrug, holdninger, information og opsporing. Ugeskrift for læger, 165(47), 4540-4543. • Kesmodel, U., Kesmodel, P. S., Larsen, A., & Secher, N. J. (2003). Use of alcohol and illicit drugs among pregnant Danish women, 1998. Scandinavian Journal of Public Health, 31, 5 -11. • Murphy, S., & Rosenbaum, M. (1999). Pregnant Women on Drugs. Combating Stereotypes and Stigma. New Brunswick: Rutgers University Press. • Richter, K. P., & Bammer, G. (2000). A hierarchy of strategies heroin-using mothers employ to reduce harm to their children. Journal of Substance Abuse Treatment, 19, 403-413. • Smart, R. G. (2007). Natural recovery or recovery without treatment from alcohol and drug problems as seen from survey data. In H. Klingemann & L. Sobell (Eds.), Promoting self-change from addictive behaviors. Practical implications for policy, prevention, and treatment. New York: Springer. • Smit, I E, Lancaster, J. S. %& Moss-Wells, S. (1987) Identifying high risk pregnant drinkers: biological and behavioral correlates of continuous heavy drinking during pregnancy. Journal of studies on alcohol, 48,304-309. • Sobell, L. C., & Sobell, M. B. (2007). Promoting self-change. In H. Klingemann & L. C. Sobell (Eds.), Promoting self-change from addictive behaviors. Practical implications for policy, prevention, and treatment. new York: Springer. • Taylor, A. (1993). Women drug users, an ethnography of a female injecting community. Oxford: Clarendon Press. •  Zingenberg, H. J. (1984). En undersøgelse af hyppigheden i Danmark af føtalt alkoholsyndrom baseret på studier af litteraturen og egne undersøgelser. Holte: Helle J. Zingenberg