230 likes | 353 Views
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov?. Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007. Skovens rolle i Kyoto Protokollen. Kyoto Protokollen åbner for, at optag af CO 2 i skov kan modregnes udledningen
E N D
Hvor meget CO2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007
Skovens rolle i Kyoto Protokollen • Kyoto Protokollen åbner for, at optag af CO2 i skov kan modregnes udledningen • Alle lande i Kyoto Protokollen skal gøre rede for kulstofbinding ved skovrejsning/skovrydning efter 1990 – art. 3.3 • Man kan tilvælge kulstofbinding i skove plantet før 1990 – art. 3.4 • Kan skovbruget bidrage til at mindske udledning af drivhusgasser? • Danmark har valgt art. 3.4 til for skov og landbrug
Optag af CO2 ved skovrejsning • I 1990 beslutning om at fordoble skovarealet over 80-100 år • Hvilke kulstofpuljer? • Træernes overjordiske biomasse • Træernes underjordiske biomasse (rødder) • Dødt ved • Organisk lag • Mineraljord
Skovrejsning på landbrugsjord 1990-2012Kyoto Protokollen art. 3.3
Skovrejsning på landbrugsjord 1990-2012Kyoto Protokollen art. 3.3
CO2 binding i træer ved skovrejsning I forpligtelsesperioder, start 2008-2012 2008-2012: 0.3 mio. t CO2/år ~2.3% af manko
CO2 binding i træer ved skovrejsning I forpligtelsesperioder, start 2008-2012
Skovrejsningsstudier -tidsserier Tönnersjöheden, SE Gejlvang, DK Vestskoven,DK Drenthe, NL Sellingen, NL
Værkstedsområde for skovrejsning Vestskoven Eg Rødgran
Vestskoven tidsserier - 15 bevoksninger Eg, 5 år Rødgran, 1 år Eg, 30 år Rødgran, 30 år Eg/bøg, 200 år
Gejlvang tidsserie 1997 1994 1981 1976 1976 1960
Kulstof i træernes biomasse
Kulstof i træernes biomasse Første 45 år: 3.7 t C/ha/år ~13.5 t CO2/ha/år 200
Undersøgelser af kulstof i jorden Organisk lag Tidl. pløjelag 0-25 cm Tidl. pløjelag 0-25 cm Vestskoven, rødgran 2 år Leret moræne Gejlvang, 41 år Hedeslette
Kulstof i tidligere pløjelag (0-25 cm) Danmark, Sverige og Holland Pløjelag 0-25 cm 200
Organisk lag Kulstof i organisk lag og tidligere pløjelag Danmark, Sverige og Holland Pløjelag 0-25 cm 200
Kulstofbinding ved skovrejsning Eg og rødgran i Danmark og Sydsverige 200 • 1/3 af kulstoffet bindes i jorden • 2/3 af kulstoffet bindes i vedmassen
CO2 bindes ikke kun i selve skoven… Bioenergi Træprodukter Skoven Efter Kimmins (2004)
Dræningstilstand og jordens kulstoflagerSkovrejsning, Vestskoven CH4 N2O Gendannet vandhul egebevoksning
Konklusion: Skovrejsning • Yder beskedent bidrag i første forpligtelsesperiode 2008-2012: 0.3 mio t CO2/år ~2.3% af manko (13 mio. t. CO2/år) • Betydeligt potentiale i senere perioder (1.5 mio. t/år) • Træernes biomasse binder mest CO2 • Jorden vil også binde CO2 efter skovrejsning • Inddragelse af træprodukter i regnskabet vil øge effekten • Skovrejsning er fordelagtigt på grund af andre samfundsmæssige goder ved tiltaget • Manglende viden, især om andre gasser (lattergas og metan) når drænrørenes effekt efterhånden mindskes
Tak for opmærksomheden! Bog om miljøeffekter af skovrejsning i Danmark, Sverige, Holland