Bedre brug af hjælpemidler til forflytning

1. Bedre brug af hjælpemidler til forflytning Greta Olsson Ergoterapeut, MPH Socialstyrelsen

2. Indhold • Lidt om forandringsteorier, med eksempler fra • Hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår (MPH afhandling) • ABT-projekt Forflytning • Projekt MAKS, Maksimal brug af hjælpemidler til forflytning • Hjælpemiddelbasen, QR koder mm

3. Forandringsteori • En forandringsteori præciserer sammenhængen mellem mål og midler, dvs. mellem de ønskede resultater og de aktiviteter, der gennemføres • En forandringsteori er en årsags -virkningskæde for, hvordan et mål skal nås og hvilken indsats, der skal til for at nå resultaterne

4. Typer af forandringsteorier for sundhedsfremme • Forandring hos individer • Forandring i samfundet • Forandring i organisationer • For udvikling af offentlige sundhedspolitikker

5. Eksempel på en forandringsteori i forhold til en organisation Stage of Change (Steckler, Goodman and Kegler 2002) Består af 4 stadier • awarenessraising (vi sætter fokus på et problem) • adoption (hvordan kan vi løse det) • Implementation (vi går i gang med løsningen) • Institutionalization (vi forankrer løsningen)

6. Hvorfor bruger man ikke hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår? Hvad skal der til for at gøre det? • En undersøgelse af faktorer der hæmmer og fremmer brugen af hospitalssenge i forebyggelsen af tryksår • MPH afhandling 2005

8. Væsentligste resultater • Behov for viden om sengen i tryksårsforebyggelsen og om betjening af sengen • Behov for hensigtsmæssige senge • Behov for at hospitalsledelsen bliver klar over problematikken, så de kan udarbejde en politik på området • Bekræftet antagelsen om at sengen ikke udnyttes optimalt i forebyggelsen

9. Tabel 1: Eksempel på en indsats til fremme af brugen af hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår. Med udgangspunkt i organisationsforandringsmodellen Stage Theory (Steckler, Goodman & Kegler 2002).

10. Gruppearbejde • Har I på jeres arbejdssted fokus på brugen af sengen, herunder brugen af ’knæ-knæk’? • Underviser I borgeren/patienten i brug af el-seng? • Gode råd til at forbedre denne brug?

11. ABT- projekt Forflytning

12. Projektpartnere og -periode • Servicestyrelsen (projektledelse) • Aarhus kommune • Slagelse kommune • Odense kommune • Hjælpemiddelinstituttet • fra januar 2009 – december 2010

13. Formål At demonstrere to typer af hjælpemidlers muligheder for • at frigive tid hos medarbejderne • at forbedre medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø • at opretholde serviceniveauet over for borgerne

14. Midler • Installering af hjælpemidlerne • Intensiv uddannelsesindsats • Hensigtsmæssig organisering af arbejdet

15. Evalueringsmetoder • Tidsmålinger hos alle borgere i konkrete arbejdsgange før, midtvejs og til slut • Spørgeskemaundersøgelse blandt alle berørte medarbejdere i forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen • Interview med udvalgte borgere i forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen

16. Hjælpemidlerne stationær personløfter med rumdækkende skinnesystem med strømførende skinner elektrisk højdeindstillelig toilet-/badestol med elektrisk sædetilt Forudsætninger: elektrisk indstillelig plejeseng med 4-delt liggeflade og et vende-glidelagen beregnet til brug sammen med loftsløfter

17. De direkte involverede 170 borgere på plejecentre 26 borgere i eget hjem 770 medarbejdere

18. Overordnede resultater – frigivelse af tid Potentialet består i, at de nye hjælpemidler muliggør, at forflytninger af borgerne kan foretages af 1 medarbejder frem for af 2 medarbejdere

19. Overordnede resultater – frigivelse af tid • I Aarhus og Slagelse gik man fra altid at være to ved forflytninger til at være en person i 60 % af forflytningerne • I Odense gik man fra at være en i 60 % af forflytningerne til i 75 % af forflytningerne

20. Overordnede resultater – betydning for medarbejderne • Mindre belastende arbejdsstillinger • Bedre kontakt til borgerne • Færre forflytninger • Større arbejdsglæde

21. Overordnede resultater – borgernes oplevelse • Tryghed ved at blive forflyttet af 1 medarbejder • Positivt, at loftsløfterne fylder mindre end de tidligere anvendte hjælpemidler til forflytning • Nogle borgere oplever, at de i højere grad kan deltage i forflytningen

22. Andre mulige ”gevinster” der ikke er medtaget • Reduktion i vejtid og ventetid • Positiv betydning i forhold til sygefravær • Målgruppen kan udvides med andre borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (kun ældre har været inkluderet i dette projekt)

23. Implementeringserfaringer • Sat ind i en forandringsmodel med forslag til aktiviteter i de forskellige faser

24. De tre faser i projektet

25. Forberedelsesfasen

26. Opstartsfasen

27. Implementering- og forankringsfasen

28. Gruppearbejde • Har I en forflytningspolitik der foreskriver, at man altid skal være 2 når der anvendes en personløfter? • Er der fokus fra politisk/ledelselsmæssig side i jeres organisation på at opsætte loftsløftere o. lign.?

29. - projektetMaksimalbrugafhjælpemidlertilforflytning

30. Problemet • SOSU gruppen har overhyppighed af bevægeapparatbesvær, sygefravær, rygskader • Gruppens forflytningsarbejde indebærer en høj objektiv fysisk belastning Fra: Fallentin m.fl. Fysiske belastninger i plejearbejdet. SOSU-rapport 14. NFA 2007

31. Evidens Videnskabelige undersøgelser viser at • brug af forflytningshjælpemidler kan reducere lænderygbesvær og sygefravær • instruktion i forflytningsteknik og brug af lavteknologiske hjælpemidler kun har en beskeden/ingen effekt

32. Men Evidensen er fortrinsvis fra Nordamerika og fra hospitaler og plejehjem. Vi ved ikke • om brug af forflytningshjælpemidler har lignende effekter i Danmark og i hjemmeplejen • ret meget om hvordan borgerne oplever at blive forflyttet med forflytningshjælpemidler

33. Formål • At forebygge fysisk nedslidning hos plejepersonalet ved maksimal brug af hjælpemidler • At evaluere effekten af interventionen • At undersøge borgernes og deres samboers opfattelse af forflytningshjælpemidler

34. Udgangspunkt • Paradigmeskifte • Personalets sikkerhed og sundhed går forud for alt, også forud for borgernes træningsbehov • Fokus fra forflytningsteknik til hjælpemidler • Forflytningshjælpemidler • Skal altid bruges, når det er relevant • Flere forskellige typer anvendes • Skal anvendes korrekt • Helhedsorienteret intervention

35. Projektdeltagere • Varde kommune • Nordfyns kommune • Hjælpemiddelinstituttet • Støttet af midler fra Forebyggelsesfonden

36. Forandrings- og planlægningsmodel • En tilpasset udgave af Preceed/Proceed modellen (Green, L.W. & Kreuter, M.W. 1999)

37. Ledelsesopbakning: Forflytningspolitikker organisation og procedurer Støttende organisatoriske rammer Relevante hjælpemidler tilgængelige - Sygefravær reduceres - Antal arbejdsskader reduceres -Selvrapporteret helbred forbedres Øget hjælpemiddel-forsyning Viden om hjælpemidler til forflytning Maksimal brug af hjælpe- midler til forflytning Kurser om brug af hjælpemidler til forflytning Hjemmeside Kompetence i brug af hjælpemidler til forflytning Plejepersonalets tilfredshed med forflytning øges Løbende læring: minievalueringer og midtvejskonference Øget borger-tilfredshed Holdning til brug af hjælpemidler til forflytning Borgerinvolvering Effekter Intervention Determinanter Virkemiddel

38. Dataindsamling • Spørgeskemaundersøgelse blandt plejepersonale 2008, 2009, 2010 • 9 telefon interviews blandt plejepersonalet i hver kommune 2010 • Sygefraværsdata 2007-2010 (2010 mangler) (fra FLD) • Arbejdsskader 2007-2010 fra de to kommuners registre

39. Dataindsamling fortsat • Forbrug af forflytningshjælpemidler 2008-2010. Fra Varde Kommunes hjælpemiddeldepot. Data fra Nordfyn ikke tilgængelige • Interviews med borgere, der får hjælp til forflytning fra kommunen • Spørgeskemaundersøgelse/interviews med samboende til borgerne

40. Hvad borgerne fik hjælp til

41. Borgerens oplevelse af forflytning - gennemsnit

42. Anvendte forflytningshjælpemidler

43. Borgernes tilfredshed med forflytningshjælpemidler

44. Forflytningspolitik

45. Forsyning af forflytningshjælpemidler • 2008-2009: stigning på 6,4% • 2009-2010: fald på 0,4%

46. Andel der mener, at det er let nok at få nye forflytnings-hjælpemidler Dettager for langtid, førbestilteforflytningshjælpemidlerkommerudtilborgerne: 2008: 53% - 2009: 55% - 2010: 54%

47. Indflydelse på valg af og instruktion i brug af forflytningshjælpemidler

48. Viden og kompetence

49. Holdninger 97-99%: Forflytningshjælpemidler er som regel nyttige 97-99%: Det er mere sikkert at bruge forflytningshjælpemidler end ikke at gøre det. 88-93%: Der er ikke synd for borgerne at bruge forflytningshjælpemidler

50. Resultat i forhold til overordnet formål • Færre anså forflytningsarbejdet for anstrengende, og betydelig flere var tilfredse med måden, deres forflytninger foregår – i begge kommuner • Ingen ændring i selvopfattet helbred, smerter og ubehag i lænderyg, skuldre og nakke – ens i begge kommuner • Ingen signifikant ændring af sygefravær eller i antallet af arbejdsulykker – ens i begge kommuner • Fald i fysisk og psykisk vold i Nordfyns Kommune