Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 22. september

1. Peter Nedergaard:Politik og erhvervsliv i EU – den 22. september • Dagsorden: • 1) Institutioner i politologien • 2) Olsons teori om interessegrupper • 3) Teorier om EU-erhvervslivsrelationer • 4) Nøglebegreber • 5) Den teoretiske models rammebetingelser

2. Gratistproblemet • Hvorfor organiserer individer sig ikke i større omfang i grupper, når der åbenbart er så store fordele forbundet med denne adfærd? Svar: Free riding. Gratister. Pinafores vise. • I små grupper: Her kan gengæld komme på tale for at løse gratistproblemet. Man kan også skælde ud ansigt til ansigt. • I store grupper: her er dette ikke en mulighed.

3. Institutionernes indtog i politologien • Efter 2. Verdenskrig: gradvis ny anerkendelse af institutionerne rolle samfundet – delvist i opgør med behavioralismen • 1945-80: Staten er god-hypotesen. Keynesianismen, velfærdsstatens opbygning. • 1980/90 og frem: Staten er ond-hypotesen. Monetarismen. Markedsliggørelsen. New Public Management. • 1990 og frem: Staten er hverken god eller ond – afhænger af institutionernes rolle.

4. Hvad er institutioner? • Hvad er institutioner? • Formelle institutioner: organisationer, retter, ministerier osv. • Uformelle institutioner: normer, spilleregler osv. • Institutionel økonomisk-politisk teori • Studiet af økonomisk interaktion i en verden, hvor rationelle økonomiske agenter ikke har perfekt information, og hvor interaktion ikke nødvendigvis gentages. • Institutioner sikrer, at økonomiske aftaler opretholdes = mindskede transaktionsomkostninger. • Magtdeling = fragmentering af magten sikrer mod magtkoncentration = risiko for vilkårlighed. • Formelle (retsinstanser) og uformelle (normer, tillid, samarbejdsvilje osv.) er afgørende i den forbindelse.

5. Social kapital • Rødder: Max Webers teori om den protestantiske etiks betydning for velstandsskabelsen. • I fokus siden slutningen af 1980’erne. • = evnen til at samarbejde i grupper om fælles mål. • Ofte operationaliseret som tillid = forventning om, at en given norm respekteres • = kompensation for markedsfejlen ”asymmetrisk information”

6. Konkret/ social tillid • Konkret tillid = tillid i frivillige grupper • Social tillid = i samfundet generelt • Er begge omfattet af operationaliseringen? Ja, siger Putnam. Nej, siger andre. • Argument fra de andre: Hvad med stor konkret tillid, som fører til dannelsen af mafia- og rockergrupper?

7. Korruption • Hypotese: Korruption og mangel på social tillid hænger sammen. • Argument: Det er en nødvendig forudsætning for opbygning og vedligeholdelses af social kapital målt som tillid, at der er en høj kvalitet af samfundets institutioner. Korruption nedbryder denne kvalitet. • Kvalitet i samfundets institutioner fremmer bl.a. evnen til at tilvejebringe kollektive goder. • Korruption risikerer at stige med stærk magtcentralisering og mangel på skarp magtopdeling. • Mulig forklaring på, hvorfor demokratier som regel producerer højere vækst end diktaturer – og hvorfor magtopdelte demokratier (fx USA) producerer højere vækst end magtkoncentrerede demokratier (fx Frankrig). • Hvor står EU? Er lobbyismen stærkere end på den nationale scene? Hvordan skaber EU omfordeling fra skatteborgere /forbrugere og til forskellige særinteresser?

8. Teori om interessegrupper • Mancur Olson, The Logic of Collective Action (1965): • Betydningen af gruppestørrelse for økonomisk skadelig lobbyisme. • Tre gruppetyper: • 1) Lille. Privilegeret. Små og velorganiserede grupper med stærk tilskyndelse til at iværksætte lobbyisme. De er kun få til at dele de samlede fordele herved. Har også mulighed for ansigt-til-ansigt sociale pressionsmidler. • 2) Mellemstor. Uafklaret situation. • 3) Stor. Latent. Store og løst organiserede grupper har spredte fordele, hvor det er langt mere vanskeligt at løse det kollektive handlingsproblem og handle i fællesskab. • I store grupper vil rationelle individer kun handle i gruppens interesse, hvis såkaldte selektive incitamenter tages i anvendelse = de, der bidrager til organisationens målsætninger kan behandles forskelligt fra dem, der bidrager. • Pointe: Rationel, individuel adfærd fører ikke til rationel gruppeadfærd. • = Brud med traditionel gruppeteori.

9. Adfærdsantagelsen hos Olson: • Mennesket er nyttemaksimerende og uden moral. • På en enkel måde kan denne antagelse fange essensen i lobbyismen. • Holder den?

10. Hvordan løses lobbyisme-problemet? En god løsning ville være frihandel. Ville bryde rent-seeking-strukturerne op. Give gevinst til helheden. Problemer: 1) Hvorfor stemmer vælgerne ikke konsekvent på politikere, som ønsker velfungerende institutioner og frihandel? 2) Svar: Vælgerne er ofte rationelt ignorante. Det kan ikke betale sig at holde sig ajour om alt, hvad der foregår i samfundet. I stedet erstatter vælgerne ifølge Downs information med ideologi = substitut for egen kritisk gennemgang af politiske spørgsmål. 3) Asymmetrisk information mellem EU og vælgerne. Principal-agentproblemet: Principalen (vælgerne) har ufuldstændig information om agentens handlinger (hvad der sker i EU-systemet).

11. Model: Magtcentralisering OP = korruption OP + Lobbyisme OP + Social kapital NED = ”Kunstig” omfordeling OP = Økonomisk vækst NED

12. Hvordan skal vi analysere politik-erhvervslivsrelationerne i EU? • Mange bud: netværksteori, governanceteori, to-niveau-analyser, liberal intergovernmentalisme. • Giver noget af svaret, men har også mangler. • Mit svar: policy-orienteret rational choice-teori • Fordele: • Man får et klart teorigrundlag, som hviler på præcise antagelser. • Man befinder sig inden for statskundskabens hovedstrøm. • Man bringer sig på talefod med søsterdisciplinen økonomi. • Man kan komme med præcise policy rekommandationer om, hvordan velfærden øges og verden bliver bedre. • Man kan anvende sine statistiske og matematiske redskaber og kundskaber. • Vigtigst: Man får rigtigt gode forklaringer på den politiske udvikling, især når økonomiske interesser er involveret og vi befinder os på kort sigt.

13. Rational choice og policy analyse • Rational choice (fx Buchanan) • En radikal reformulering af den traditionelle politiske økonomiske teori. • Den institutionelle kontekst er en yderst vigtig baggrund for individernes nyttemaksimering. Intet individ befinder sig i et tomrum, men i et ”rum pakket med institutioner”. • En del rational choice-baseret forskning har nok et præcist teorigrundlag, men mangler relevans for beslutningstagerne. • Policy analyse (fx Wildavsky) • Skal sigte mod at skaffe informationer til veje, som er politisk og samfundsmæssigt relevante for beslutningstagerne. • Men mangler et strikt teorigrundlag.

14. Nøglebegreber i policy-orienteret rational choice-teori: • Politisk asymmetri • Økonomisk system = individuel nyttemaksimering = profit-seeking = symmetri mellem privat gevinst og privat finansiering af gevinsten. • Politisk system = individuel nyttemaksimering = rent-seeking = asymmetri mellem privat gevinst og kollektiv finansiering af gevinsten. • Politisk asymmetri bliver den uafhængige variabel i mange forklaringer baseret på rational choice.

15. Regeringer og bureaukrati • Rational choice: opgør med ideen om regeringer og bureaukratier som ”benevolente” diktatorer. Lige så egennyttemaksimerende som virksomheder og interessegrupper. • Velfærdsøkonomi = markedsfejl. • Rational choice = regeringsfejl. • Markedsfejl løses ikke, som velfærdsøkonomerne tror. • Grupperne, som rammes af frihandel, økonomisk integration osv. bliver ofte ikke tilstrækkeligt kompenseret. • Dem, der nyder godt af mere frihandel osv., har få incitamenter til at udgøre en pressionsgruppe, fordi resultatet af deres anstrengelser er som et offentligt gode. • Sammenfattende er taberne ved frihandel sandsynligvis stærkere repræsenteret i beslutningsprocessen end vinderne.

16. Analyseenheder – metodologisk individualisme • Metodologisk individualisme ifølge rational choice-teorien: • Individet er analyseenheden – rational i den betydning, at individet forventes at kunne reagere forudsigeligt på incitamenter. • Individet er nyttemaksimerende på baggrund af gældende viden (ikke fuldt informeret). • Regeringer og interessegrupper kan analyseres som var de individer, da individernes interesser heri er forholdsvis ens. • Analyseenhederne på mikroøkonomisk niveau i mine casestudier: • Individuelle beslutningstagere på markedet (tekstilproducenter, landmænd og servicevirksomheder), • Lønmodtagere, • Forbrugere og • Skatteydere. • På ”mikropolitisk” niveau: • Politiske beslutningstagere (politikere og bureaukrater) og • Politiske partnere (lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere) med interesse for området.

17. Hvad er fokus i den policyorienterede rational choice-tilgang: • Udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. • Ligevægte dannes mellem udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. • Det afhænger af: • Hvor kraftig efterspørgslen er og • Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater, lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere.

18. Markedsfejl og regeringsfejl (government failures) • Markedsfejl: • Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer) eller tjenesteydelserne (informationsasymmetri). • Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene. • Regeringsfejl: • Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres opstår regeringsfejlene – fx i form af protektionisme. • De indebærer som regel langt større omkostninger end fordele for dem, hvis markedsfejl de presses til at kompensere for.

19. Problemet med kollektiv handlen (Olson) • Olson: Der skal selektive incitamenter til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis resultat er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder. • Overvinde free-riding: • Selektive incitamenter: • Landbrug = interesseorganisationer varetager rådgivning (og i et vist omfang) sagsbehandling. • Lønmodtagere har ofte reelle eller de facto eksklusivaftaler eller ”selskabstvang”: advokater, læger osv. • Der er tale om en lille gruppe. • Hvis en elitegruppe kan mobiliseres på vegne af hele gruppen. • 1)-3) skal identificeres!

20. Politiske koordinationsvanskeligheder • To analyseniveauer: • - Mikroøkonomiske – makroøkonomiske niveauer = 1) medlemsstat; 2) EU. • ”Mikropolitiske” – ”makropolitiske” niveauer = 1) medlemsstat; 2) EU. • Forholdsvis store koordinationsvanskeligheder i EU øger omfanget af regeringsfejl. • Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere koordineret erhvervspolitik på EU-plan kunne have løse problemerne billigere.

21. Den teoretiske model: Pilene er dominerende årsag-virkning-relationer

22. Casestudierne • Casestudierne dækker tre vigtige og forskellige områder af EU-samarbejdet: • reguleringspolitikkerne (servicedirektivet) • udgiftspolitikkerne (CAP reform 2003) • eksterne relationer (EU’s handelspolitik vis-a-vis Kina) • Forskellige områder – forskellige asymmetrier • Alle under den supranationale beslutningsproces, hvor EU fungerer som en kvasiføderation. • Modellen forudsætter, at der er tale om ét politisk system.

23. Den policy-orienterede rational choice-teoris rammebetingelser: • Endogene rammebetingelser: • Kritik af rational choice (Mark Blyth): • 1) Overser betydningen af ideer og ideologi. • 2) Individet anses for at have overvejende ahistoriske og selviske karakteristika. • 3) Individet og kun individet er grundlaget for teorien. • 4) Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger. • Jeg accepterer dele af kritikken: Præferencerne forudsættes at være relativt stabile, men i virkeligheden sker der ændringer.. Fx økologi, miljøbevidsthed osv. • Derfor: Præferencer ændres – fryses derefter fast i nogle år – tør op - og ændres. • Dvs.: den teoretiske model gælder kun inden for korte tidsintervaller af nogle få års varighed: • CAP- casen: to år. • Servicedirektivet: 2000-2006 – reelt: 2004-2006. • EU-Kina: ét år.

24. Den policy-orienterede rational choice-teoris rammebetingelser: • Eksogene rammebetingelser: • Hvorfor opstår initiativer til liberalisering? • Hvor kommer de fra? Det er spørgsmål, som reorien har svært ved at forklare. • Disse initiativer antages derfor som eksogent givne.