1 / 16

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?. Det Videnskabelige Råd. Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger. Det Videnskabelige Råd. udtaler sig bl.a. om:

stacia
Download Presentation

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Det Videnskabelige Råd vedCenter for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

  2. Det Videnskabelige Råd • Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

  3. Det Videnskabelige Råd udtaler sig bl.a. om: • Procedure ved bedømmelsen og godkendelse af kliniske retningslinjer • Kvalitetskrav til bedømmerne • Skabelon og manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer

  4. Det Videnskabelige Råd • Undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus • Påpege fremtidige forsknings- og udviklingsområder • Tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger • Integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer

  5. Hidtil har det videnskabelige råd overvejende arbejdet med resultater fra kvantitative studier. Man har indført AGREE-instrumentet til at vurdere de kliniske vejledninger. (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) Man har opbygget en kursusvirksomhed, der kan kvalificere personer til at udarbejde og at bedømme kliniske retningslinier.

  6. AGREE seks områder: • Afgrænsning og formål (emne 1-3) • Inddragelse af interessenter (emner 4-7) • Stringens i udarbejdelsen (emner 8-14) • Klarhed og præsentation (emner 15-18) • Anvendelighed (emner 19-21) • Redaktionel uafhængighed (emner 22-23)

  7. Man må dog konstatere at der mangler noget i det system der er bygget op: Patientaspektet behandles stedmoderligt inden for den kvantitative forskningstradition, og det kommer derfor kun i begrænset omfang ind i de kliniske retningslinier Patientaspektet dækkes oftest bedst gennem resultater fra kvalitative studier

  8. Det Videnskabelige Råd • Undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus • Påpege fremtidige forsknings- og udviklingsområder • Tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger • Integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer

  9. Problemer med integrering af kvalitative undersøgelser • Kvalitative forskere kender og bruger ofte kun én metode • sygeplejersker, antropologer, samfundsforskere og psykologer bruger ofte forskellige metoder, eller bruger de samme metoder forskelligt. • man kan ikke umiddelbart vægte metodernes evidensgrad mod hinanden og man kan ikke umiddelbart udpege den ene metode som værende bedre (have højere evidens) end den anden. • dvs. metoderne kan ikke rangordnes i forhold til deres evidensgrad, på samme måde som vi ser det med kvantitative undersøgelser

  10. Evidensgraduering • Metaanalyse (af RCT) Randomized Clinical Trials • Eksperimentelle studier som: Randomiserede kontrollerede studier (RCT) • Observationelle studier som: kohortestudier • Case-kontrol studier • Deskriptive studier (survey) • Oversigtsartikler • Ekspertvurderinger

  11. Et andet problem er læsningen af kvalitative artikler: • Forskningsartikler, der anvender kvalitative metoder, er ikke bygget op efter en fast disposition sådan som kvantitative forskningsartikler ofte er: • IMRAD-princippet: Introduction Methods Results And Discussion • Det kan gøre det vanskeligt og tidsrøvende at vurdere artiklerne. Ofte kræver det flere gennemlæsninger

  12. Ved sidste møde havde Det Videnskabelige Råd besøg af: • Dr Carol Pelowe, Thames Valley University der holdt oplægget: • “Experiences using appraisal tool for qualitative studies, developed by Joanna Briggs Institute, Adelaide”

  13. Vi blev præsenteret for forskellige checklister og har desuden selv identificere et par stykker. • VAKS (Vurdering af kvalitative studier) H. Høstrup et al. (2009) • CASP (Critical Appraisal Skills Programme) (2006) • JBI (Critical Appraisal Instrument) – Fra Joanna Briggs Institute (2008) • NICE (Methodology checklist: Qualitative studies). L Spencer et al. (2003)

  14. Hvordan kommer vi videre? • Én ting er vi enige om: Vi starter ikke med at udvikle egne checklister ! • Vi udvælger en række relevante artikler, hvor der er anvendt kvalitative metoder • Vi vil bedømme reproducerbarheden ved at lade to bedømmere bruger samme checklister på de samme artikler • To bedømmere anvender forskellige checkliste på samme artikler • På grundlag af disse erfaringer må vi beslutte det videre forløb.

More Related