Eliteteori 2 4. oktober 2005

1. Eliteteori 24. oktober 2005

2. Disposition • Opsummering • Opfattelser af eliters betydning • Korporatisme • Oplæg om Mancur Olson • Diskussion

3. Opsummering • Metode • Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme • Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk)

4. Opsummering • Fokus på magt og dominans • Politikeren som eliteaktør • De forskellige typer elite-baggrunde • Økonomisk (korporatisme) • Uddannelse (teknokrati)

5. Opsummering • Deskriptiv og normativ eliteteori • Realisme (sådan er politik) • De bedre egnede (sådan bør politik være) • Klassisk eliteteori • Demokratisk elitisme • Radikal eliteteori

6. Opsummering • Klassisk eliteteori • Kritikken af idealismen og fremskridtstroen på demokratisering og individet • Politikkens kompleksitet • Oligarkiets jernlov – konsekvens af behov for organisering, selv for partier dedikeret til internt demokrati og medbestemmelse (strukturel betingelse)

7. Opsummering • Radikal eliteteori • Kritik af P. for at dække over de reelle politiske magtforhold – den reelle magt ligger uden for de formaliserede politiske processer og de politiske beslutninger vi bliver bekendtgjort med • Korporatisme (baseret på økonomiske interesser og magt) • Managerial elite (baseret på teknokrati/uddannelsesbetingede interesser og magt)

8. Opsummering • Demokratisk elitisme • Den folkevalgte politiker som afgørende aktør • Kan sætte sig igennem over for bureaukratiet • Konkurrence elementet er væsentligt (mobilitet og udskiftelighed)

9. Kritik af politikeren som elite • Den symbolske rolle • Illusion om politisk lederskab er nødvendigt for at holde systemet legitimt • En reel politisk ændring er ikke mulig, fordi de væsentlige beslutninger er fastlagte • Ingen betydelige forskelle på de politiske valg som partierne tilbyder • Uformelle interesser dominerer

10. Politikeren som elite • Den aktive rolle • Den politiske elite som manipulerende ift den offentlige mening (karisma – Weber) • Politiske ledere udfører en samarbejdende snarere end en udbyttende aktivitet • Giver folket/massen mægle og retning

11. Politikeren som elite • Den aktive rolle • Political penetration – ansættelse af politiske embedsmænd for at styrke den politiske ledelses magt over for bureaukratiet • Crisis decision making – perioder hvor bureaukratiet er sat ud af spil (ikke rutine; korte deadlines; stor usikkerhed og konsekvenser)

12. Syn på bureaukratiet • Positivt syn på bureaukratiets rolle ifølge den demokratiske eliteteori • Implementerende beslutninger (Weber) • Enhedsaktør uden modsatrettede interesser

13. Syn på bureaukratiet • Kritisk syn på bureaukratiet • Bureaukratiet er knyttet til en bestemt institutionel forståelse af verdenen (ingen ’unbounded’ fornuft) • Løsninger er rutinebaserede (SOP - ikke alle muligheder bliver analyseret) • Bureaukratiet har sine egne interesser (jf. Niskanen) og er ideologisk

14. Syn på bureaukratiet • Bureaukratiets ideologi • Selvsupplerende elite – ikke økonomisk men uddannelsesmæssigt og fælles værdier • Teknokrati med særlige normer frem for loven eller politisk ledelse (cand.politterne) • Videnskabelig ekspertise (frem for demokratisk legitimitet)

15. Syn på bureaukratiet • Teknokratiet • Politikkens ophør til fordel for de mest hensigtsmæssige løsninger (de store spørgsmåls tid er ovre – nu er det den rette forvaltning af velfærdssamfundet) • Kritik af politik som følelsesladet og tilfældigt; politikere meler deres egen kage frem for det fælles bedste

16. Syn på loven • Lovens betydning – lige behandling • Skepsis inden for eliteteori over for hvorvidt loven har en relevans • Fokus på områder som ikke er underlagt retlig regulering og derfor er overladt til en høj grad af administrativ skøn • Forhandlingsløsninger dyrkes i nye ’grå zone områder’ frem for retlig regulering

17. Tre modeller for opfattelsen af staten • Vejrhane-modellen (externally controlled state) • Staten som autonom • Liberal korporatistisk model

18. 3 - Korporatisme • Forsøg på at integrere samfundet gennem inddragelse af korporationer som opfattes som repræsentative for brancher etc. • Funktionel repræsentation • Modsætning til liberalt repræsentativt demokrati (vælger, parti) • Votes count, but ressources decide (s. 195)

19. Korporatisme • Modsætning til pluralisme (s. 194) • Mere formaliseret, institutionaliseret (evt. lovsikret) tildeling af indflydelse • Staten skaber hierarkier og organiserer visse gruppers ret til indflydelse • Visse grupper tildeles særstatus (monopol) på udvalgte områder

20. Korporatisme • Liberal demokratisk korporatisme • Sideordnet repræsentativ funktion • Samarbejde/konsensus model – forhandling • En slags elite samarbejde til forskel fra totalitær stat med en dominerende elite • Ideologi spiller en sekundær rolle • Bureaukratiet skaber samarbejdet mellem de korporative interesser (spg om uafhængighed)

21. Korporatisme • Ikke nogen overrationel styring af processerne (som Weber) • Opdelt i forskellige udvalg og kommissioner • Måde at ansvarliggøre og disciplinere interesser i samfundet • De må selv holde styr på deres organisation

22. Korporatisme • Baggrund • Videreudvikling af P. som afspejling af udviklingen mod blandingsøkonomi • Forestilling om kompleksitet og at staten ikke kan klare policyområder alene, men skal støtte beslutninger på netværksbaserede initativer (pointe typisk for bogen som ender i en slags neo-pluralisme syntese)

23. Kriseteori iflg. Eliteteori 1. Ukontrolleret elitekonfrontation – manglende samarbejde mellem eliter 2. Manglende elite mobilitet – kan føre til manglende anerkendelse af den politiske proces 3. Utilstrækkelig elitestyring

24. Kriseteori 3. Utilstrækkelig elitestyring • Populisme og folkelig mobilisering kan være farligt for den politiske proces • Inkompetence og dårlige løsninger • Masserne skal helst forholde sig passivt ift eliter (skepsis over for folkelig dynamik; Die Linke i Tyskland) - fragmentering

25. Diskussion • Hvilke faktorer skaber en elite i dag? • Hvilket udgangspunkt ville en eliteteoretisk analyse have i dag? • Har begrebet ”massen” fortsat en relevans • Uddannelsesniveauet