Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Kursusoversigt Første kursusgang • arbejdsfunktionen og informationskilderne (12.30 -13.30) • skeltyper - dias (13.45 - 14.30) • materiale udleveres og sorteres Anden kursusgang • markarbejdet (12.30 – 14.00) • uoverensstemmelser (14.00 - 16.00) Den praktiske del (3 halvdage med supervison) foregår over de nærmeste uger i marken m.h.p. at fastlægge skellene (ejendoms-grænserne) i det område, der skal opmåles. Vejlederen bistår grupperne ved vurderingen af materialet og i f.b.m. markarbejdet. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Lovgrundlaget Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse. • Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører med beskikkelse (LL § 4 og UL § 13) Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Ma-trikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt. • Det omfatter også afsætning (fastlæggelse) af skel (UL § 13) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Lovgrundlaget Stk. 1. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skel-lets beliggenhed. • Ejendomsgrænser (skel) må kun afmærkes eller fastlægges ved mål i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed (den registrerede grænse) (UL § 34) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Lovgrundlaget Stk. 1. Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejen-domsgrænsen på stedet er i overens-stemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmel-se som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stil-ling til, om skellet kan afsættes i over-ensstemmelse med matriklens oplysnin-ger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. • Fastlægges bestående skel, skal landinspektøren under-søge, om grænsen i marken er i overensstemmelse med den registrerede grænse (BMA § 4) • Er der uoverensstemmelse, skal parterne inddrages inden skellet fastlægges. Årsagen til uoverensstem-melsen må søges klarlagt, og der må tages stilling til, hvordan den kan afhjælpes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikulære basismateriale Primære informationskilder • matrikelkortet (KMS) – skal I selv downloade • måloplysninger (KMS) - findes i skuffedariet i rum 18 • fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60 a Sekundære informationskilder • vurderingsoplysninger • tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet) • topografiske kort (skal I selv downloade) • tekniske kort (skal I selv downloade) • luftfotos (får I udleveret) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

7a 5b 9b 5a 5c Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikulære skel er dels Udskiftningsskel (de færreste) • stammer fra tiden omkring år 1800 dels Udstykningsskel • som er opstået efterfølgende i forbin-delse med matrikulære forandringer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Det digitale matrikelkort • er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende - ofte ringe nøjagtighed) • ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på grundlag af foreliggende mål) • udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige stamnumre) ikke målsat • ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål) • tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse • er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold • de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale, hævd eller naturlige ændringer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Duller på det digitale matrikelkort Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i kortet på grundlag af koordinater • enten systemkoordinater • eller efter digitalisering af målebladet de har altså stor nøjagtighed Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere analoge kort i forhold til kredsede punkter. • Der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter (som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen) • Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan være ringe Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Måleblade Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede skel. • Direkte mål til nærliggende terrængenstande eller lokale net • Systemkoordinater Målingen har til formål at sikre data til skelpunkterne, hvilket sker ved Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Måleblade Målingen findes anført som: • dimensionsmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk på udstykningskortet • ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad • EDM - koordinatliste Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Måloplysninger • Før 1937 på udstykningskort • efter 1949 på måleblade • 1937 - 49 på udstykningskort/måleblade • vejmålinger er altid på måleblade Målangivelsen • Før 1910 mål angivet i alen • Efter 1912 mål angivet i meter • 1910 - 12 mål angivet i alen eller meter OBS! De udleverede måloplysninger må kun fjernes fra skuffearkivet med henblik på kopiering! Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skal matriklens mål holdes? Som udgangspunkt JA (UL § 34) • har nyere mål præference frem for ældre • ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken Men er der uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og ældre mål (f.eks. målangivelse i halve alen), kan målene forkastes, SÅFREMT FORHOLDENE I MARKEN ER UFORANDREDE. Er der uoverensstemmelse mellem mål Mål kan forkastes, hvis der konstateres fejl i målingen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning • Før 1937: krav om ”tydelige og varige mærker” • 1937 - 49: • skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske eller et drænrør • betonblokke eller armerede betonpæle • profiljern eller jernrør (min. 70 cm) • doler (hedeegne) • træpæle (eg, lærk, imprg. træ) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skelafmærkning • 1949 - 76: natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træ-pæle begrænses. • Gældende: se VMA afsnit 17.2.2. • I praksis anvendes jernrør og små betonpæle (store beton-pæle ved veje) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Fikspunkter Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning • hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater • eller til skelafsætning Der findes to slags fikspunkter: • GI-punkter: 001-010 og 801-1000 (overordnede) • MV- punkter: 011-800 og 1001-5000 (etableret af landinspektører) - er typisk af beton 3-leddet nummerering: 61-08-033 - de to første markerer op-målingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på matrikelkortet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Fikspunkter Af hensyn til genfinding/genafsætning er fikspunkter anført på en fikspunktskitse • hvorpå der er anført mål til faste terrængenstande • eller til visermærker Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Formålet med skelfastlæggelsen • Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning) • Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel Til fastlæggelse hører • at der findes mål til skellet, ligesom • der ved registrering af nye/ændrede skel skal foreligge skel-erklæring Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse