1 / 28

Introduktion til samfundsfaglig viden og metode

Introduktion til samfundsfaglig viden og metode. 1u AT. Viden i samfundsfag. Samfundsvidenskab er ikke én videnskab, men mange videnskaber, som økonomi, politologi og sociologi Samlet betegnelse for en videnskab, der har viden om samfundet i fokus

astin
Download Presentation

Introduktion til samfundsfaglig viden og metode

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Introduktion til samfundsfaglig viden og metode 1u AT

  2. Viden i samfundsfag • Samfundsvidenskab er ikke én videnskab, men mange videnskaber, som økonomi, politologi og sociologi • Samlet betegnelse for en videnskab, der har viden om samfundet i fokus • Samfundsvidenskab er en praktisk videnskab – formålet er at forstå og forklare samfundets udvikling

  3. Hvordan skabes viden? • Samfundsfaglig viden skal være baseret på systematiske studier af menneskelig adfærd • Svært at generalisere og forudsige adfærd, da mennesker ikke handler efter lovmæssigheder • Forudsætning: teori og metode.

  4. Metode • Teknikker der gør os i stand til at fremstille data og bearbejde data med. • Fagets systematiske måde at beskrive virkeligheden på • Metode bruges når vi: • Selv indsamler data med henblik på at undersøge en problemstilling • Bruger andres arbejde til at undersøge en problemstilling (det vi normalt gør)

  5. Metode • Hvilken metode man gør brug af afhænger af problemstillingen der skal undersøges • Selv undersøge, eller analysere et datamateriale • Vi kan ikke undersøge hele virkeligheden på én gang • Historien med elefanten • Det er kun et udsnit af virkeligheden vi kan beskrive, og den viden vi har opnået i vores undersøgelse, afhænger af perspektivet • Derfor skal man altid definere: forhåndsviden, målet med undersøgelsen og undersøgelsens begrænsninger

  6. Problemstillinger - Selv undersøge el. analysere andres Eksempler • Hvilke effekt har det på indvandrere og flygtninges integration at de ofte bor i ghettoer? • Er uligheden i Danmark blevet større eller minde inden for de seneste 10 år?

  7. Metode

  8. Hypoteser • En påstand eller en antagelse om en sammenhæng mellem forskellige forhold i samfundet • Kan enten bekræftes (verificeres) eller forkastes (falsificeres) • Dette sker ved at ’gå ud i samfundet’ og undersøge påstanden/antagelsen • Vi får et fokuseret spørgsmål at undersøge EX: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

  9. Hypoteser • Først er det dog nødvendigt at definerede begreber, der indgår i selve hypotesen (Hypotese: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv) Eksempel: • Hvad er for eksempel ’hård straf’ i forhold til mindre hårde straffe? • Hvad vil det egentlig sige, at kriminelle bliver ’mere hærdede’?

  10. Operationalisering • Begreberne skal altså først indholdsbestemmes med henblik på at kunne undersøge sammenhænge mellem disse ude i samfundet • Herved er man i gang med at operationalisere begreberne • Operationalisering: Teoretiske begreber og teoretisk viden gøres målbare • Dvs. at den teoretiske problemstilling eller hypotese omformuleres til konkrete spørgsmål, der kan undersøges i praksis • Indebærer valg af metode og evt. dannelse af en hypotese • Præcise operationaliseringer er således nødvendige, da man ellers ikke kan være sikker på, at man faktisk undersøger det, der menes i selve hypotesen

  11. Operationalisering

  12. Problemformulering • Fra problemstilling til problemformulering • Retningsgiver for projektet. Den undersøgelse man laver skal give svar på problemformuleringen. • Er problemformuleringen upræcis bliver projektet det nok også! • Der skal være et problem • Det skal kunne behandles på de taksonomiske niveauer • Det skal give mulighed for inddragelse af teori, begreber og/eller modeller

  13. Årsagsforklaringen: afhængig- og uafhængig variabel • Uafhængig variabel: den variabel den antages at påvirke en anden variabel i en årsagssammenhæng • Afhængig variabel: der antages at blive påvirket af andre variable i en årsagssammenhæng • Ex. Politisk orientering (den afhængige variabel)

  14. Kausalitet = årsagssammenhæng • Samfundsforskere er interesserede i, om der eksisterer en årsagssammenhæng mellem forskellige variable. • I vores hypotese kan vi finde to variable - nemlig ’straffe’ og ’hærdede kriminelle’ Påstanden i hypotesen er jo denne: Hvis der sker en forøgelse i graden af straf, så bliver den kriminelle mere kriminel

  15. Kausalitet • ’Straf’ er den uafhængige variabel (Årsagen eller den forklarende faktor) • ’Hærdede kriminelle’ er den afhængige variabel (Effekten eller virkningen) Dvs.: X (uafhængig) → Y (afhængig) Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

  16. Kausalitet Graden af straf → Graden af kriminalitet • Ændringer i den uafhængige variabel modsvares dermed af en ændring i den afhængige variabel • Altså: Samvariansmellem straf og kriminalitet • Men: Ikke et deterministisk forhold (dvs. ikke kausalitet i naturvidenskabelig forstand): Al variation i y kan nok ikke forklares af x

  17. Kausalitet Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng Hypotese: Storken kommer med børnene Hypotestest: Undersøgelse af om der er sammenhæng mellem forekomsten af storke (x) og antal barnefødsler (y) i et givent område Forventning: Et stort mål af storke vil føre til et stort mål af nyfødte børn Antal storke → Antal barnefødsler

  18. Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng Antal storke → Antal barnefødsler ↑ ↑ Graden af urbanisering altså Urbaniseringsgraden (↑) > storke (↓) samt barnefødsler (↓)

  19. Krav til kausalforklaring Tommelfingerregel i samfundsvidenskabelige undersøgelser: - Tiden: Den uafhængige variabel skal være før tidsmæssigt end den afhængige variabel (uafhængige variable er tit sociale baggrundsvariable) Krav til ”ægte” kausalforklaringer: • Nødvendige betingelse: Hvis A er årsag til B, så optræder B kun, hvis A gør. • Tilstrækkelige betingelser: B optræder altid, hvis A også gør • Forklaringer i samfundsfag kan som hovedregel kun sandsynliggøres. Der vil som regel spille mange variable ind, når et fænomen skal forklares (ex. Social arv eller køn og politisk observans – ikke ”ægte”)

  20. Kvantitativ og Kvalitativ metode

  21. Kvalitativ metode • Bruges til at afdække interviewpersonens livsverden • Undersøgelser i dybden frem for i bredden • Fejlkilde: Mulig interviewereffekt – den interviewede påvirkes af forskeren (gælder også observation) • Flere måder at etablere data på: • Observation • Semistrukturerede interview (holdning eller ekspert) • Fokusgruppeinterviewet

  22. Forberedelse af interview • Afdække din viden om emnet • Forberede en spørgeliste/interviewguide • Kategorisering af spørgsmål/temaer • Semistruktureret eller struktureret • Sætte interviewpersonen grundigt ind i dit formål • Noter eller optager?

  23. Bearbejdning af kvalitativt materiale • Hvad kan det indsamlede materiale fortælle om dine problemstillinger? • Skabe overblik – putte svar i ”kasser”/temaer • Skabe helhed i materialet • Finde mønstre • Forstå forskellige sammenhæng • Fortolkning på baggrund af udsagn

  24. Kvantitativ metode - Survey-undersøgelse (spørgeskema) Spørgsmål og svar udformet på forhånd (lukkede spørgsmål) - stikprøve - Mål: generalisering fra stikprøve til population • Ideal: objektivitet • Krav: repræsentativitet

  25. Stikprøvers repræsentativitet - Tilfældig udvælgelse eller - Stratifikationsprincippet

  26. Fejlkilder - Misforståelser - bortfald - Intervieweffekt - Muligt middel: kontrolspørgsmål

  27. Manifeste (åbenlyse) og latente (skjulte) holdninger (tolerance, sundhed, økologi)

More Related