Dansk og historie i Studieretningsprojektet

1. Dansk og historie i Studieretningsprojektet - efter�r 2007 Fagkonsulent Susan Mose Fagkonsulent Torben Jakobsen Susan Mose har som ny fagkonsulent i dansk pr. 1.8. afl�st Ulrik Herskind.Susan Mose har som ny fagkonsulent i dansk pr. 1.8. afl�st Ulrik Herskind.

2. Dette opl�g handler is�r om at markere hvad der som minimum skal til for at dansk eller historie er inddraget i Studieretningsprojektet. Det er udarbejdet i f�llesskab af de to fagkonsulenter.Dette opl�g handler is�r om at markere hvad der som minimum skal til for at dansk eller historie er inddraget i Studieretningsprojektet. Det er udarbejdet i f�llesskab af de to fagkonsulenter.

3. Hvordan kan dansk/historie indg�? Tre fag: dansk og historie kan kun indg� i samme opgave hvis den omfatter 3 fag dansk og historie kan frit kombineres som hoved- og underordnet fag, blot skal det 3. fag altid v�re hovedfag To fag: dansk eller historie kan efter elevens valg indg� i ethvert studieretningsprojekt dansk eller historie kan ikke v�re eneste hovedfag Tre fag bliver forh�bentlig undtagelsen? F�rste pind ved to fag skyldes at der i et studieretningsprojekt altid skal indg� et studieretningsfag som eleven har p� A-niveau. N�r dette er valgt kan eleven altid kombinere med enten dansk eller historie.Tre fag bliver forh�bentlig undtagelsen? F�rste pind ved to fag skyldes at der i et studieretningsprojekt altid skal indg� et studieretningsfag som eleven har p� A-niveau. N�r dette er valgt kan eleven altid kombinere med enten dansk eller historie.

4. Opgaveformulering eller problemformulering? Bilag 4 om dansk/historieopgaven: 2.4 Eleven tilbydes vejledning med henblik p�, at vejleder og elev i f�llesskab indkredser en problemformulering inden for omr�det. Problemformuleringen skal godkendes af vejlederen/vejlederne � Bilag 7 om Studieretningsprojektet: 2.5 Opgaveformuleringen udf�rdiges af elevens vejleder(e). Til forskel fra hvad der g�lder ved dansk-historieopgaven er det her i 3.g vejlederne som udformer opgaven. Kan v�re med et indbygget problem/undringssp�rgsm�l, men det beh�ver ikke v�re tilf�ldet.Til forskel fra hvad der g�lder ved dansk-historieopgaven er det her i 3.g vejlederne som udformer opgaven. Kan v�re med et indbygget problem/undringssp�rgsm�l, men det beh�ver ikke v�re tilf�ldet.

5. En god ide! Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller v�re ledsaget af bilag, der ikke er blevet dr�ftet med eleven i vejledningsprocessen. �.. Vedl�g gerne ukendt materiale til opgaveformuleringen! I dansk kan det fx v�re krav om en perspektiverende inddragelse af en novelle, skrevet af forfatteren til det v�rk, som eleven analyserer. I historie kan det fx v�re to opfattelser eller to kilder som modsiger hinanden eller kan bringes i dialog med hinanden.

6. Danskfaget

7. Faglige m�l � dansk A.Eleverne skal kunne: udtrykke sig pr�cist, nuanceret og personligt s�vel mundtligt som skriftligt demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, herunder kunne l�se op, fort�lle, referere, redeg�re, holde opl�g og indg� i dialog, diskussion og debat dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder tr�k af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundl�ggende terminologi anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litter�re og ikke-litter�re tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik dokumentere kendskab til en bred repr�sentation af centrale danske litter�re v�rker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den �vrige verden demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund afl�se og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder navigere i sk�rmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. Et af de tre omr�der er tilstr�kkeligt at inddrage i opgaven for at dansk spiller med � fx medier. Det er skal sikres at danskfaget ikke ulukkende drejer sig om form i opgaven, det er vigtigt at eleverne forholder sig til genren i deres opgave � ikke kun v�lger en genre at skrive i, fx artikel til popul�rvidenskabeligt tidsskrift. Pind 1 kan siges at alle g�lde for ALLE fag.Et af de tre omr�der er tilstr�kkeligt at inddrage i opgaven for at dansk spiller med � fx medier. Det er skal sikres at danskfaget ikke ulukkende drejer sig om form i opgaven, det er vigtigt at eleverne forholder sig til genren i deres opgave � ikke kun v�lger en genre at skrive i, fx artikel til popul�rvidenskabeligt tidsskrift. Pind 1 kan siges at alle g�lde for ALLE fag.

8. Eksempel p� to typiske m�der at bruge danskfaget p�:

9. Eksempler � dansk & samfundsfag

10. Dansk og samfundsfag Senmodernitet Med udgangspunkt i teorier af Ulrich Beck, Anthony Giddens og Thomas Ziehe �nskes en karakteristik af det senmoderne samfund ud fra en sociologisk synsvinkel, herunder en diskussion af samspillet mellem individ og samfund. Dern�st �nskes en analyse og fortolkning af to selvvalgte noveller fra Naja Marie Aidts novellesamling �Vandm�rket� fra 1993. I analyserne skal det unders�ges, hvordan tidstypiske tr�k kommer til udtryk i novellerne. Danskfagligt fokus: Det litter�re stofomr�de anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litter�re og ikke-litter�re tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund. Alle eksempler der nu f�lger med danskfaget er afpr�vede i praksis. Har fungeret godt.Alle eksempler der nu f�lger med danskfaget er afpr�vede i praksis. Har fungeret godt.

11. Dansk og samfundsfag Politisk Spin Med udgangspunkt i en redeg�relse for sproglige spin-teknikker �nskes en analyse af Dansk Folkepartis Spin-strategi som den viser sig i partiets fremtoning i medierne i forbindelse med sommerm�derne 2006 og 2007. Diskut�r, hvorvidt den valgte Spinstrategi kan forklares med inddragelse af viden om partiets kernev�lgere. Danskfagligt fokus: Det sproglige og mediem�ssige stofomr�de dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, herunder tr�k af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation afl�se og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder

12. Eksempler � dansk & sprogfag

13. Dansk og tysk Skyggemotivet Der �nskes en sammenlignende analyse og fortolkning af Adalbert von Chamissos Peter Schlemihl (1813) og H.C.Andersens Skyggen (1847). Analysen skal indeholde en unders�gelse af skyggens symbolske betydning i de to tekster samt en periodem�ssig perspektivering. Danskfagligt fokus: Det litter�re stofomr�de anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litter�re og ikke-litter�re tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik dokumentere kendskab til en bred repr�sentation af centrale danske litter�re v�rker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den �vrige verden Denne opgave er til den dygtige elev. Men er afpr�vet med succes i sidste skole�r!Denne opgave er til den dygtige elev. Men er afpr�vet med succes i sidste skole�r!

14. Hvad er minimum for at danskfaget er med? Opgaveformuleringen skal l�gge op til �hvordan-sp�rgsm�l� � eksempelvis med opfordring til en eller flere af f�lgende unders�gelser: Fokus p� virkemidler (formidlingsformen, retorik) Fokus p� argumentation og sammenh�ngskraft Fokus p� forholdet mellem form og indhold De faglige m�l skal i spil � fx: Analyse og fortolkning Det beh�ver ikke v�re et eksplicit �hvordan� � det kan indg� p� flere forskellige m�der i opgaveformuleringen.Det beh�ver ikke v�re et eksplicit �hvordan� � det kan indg� p� flere forskellige m�der i opgaveformuleringen.

15. Historiefaget

16. Der er intet delm�l om en blot og bar redeg�relse. I fokus er at eleverne skal bearbejde, analysere og vurdere materiale fra fortiden.Der er intet delm�l om en blot og bar redeg�relse. I fokus er at eleverne skal bearbejde, analysere og vurdere materiale fra fortiden.

17. Eksempler � historie og matematik - analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer - analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund - forklare samfundsm�ssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Matematiske nybrud i en periode. Redeg�r kort for den samfundsm�ssige udvikling i � fra � til �. med henblik p� at diskutere samspillet mellem naturgrundlag, menneske og samfund i perioden. Foretag herunder en begrundet opdeling i matematikhistoriske perioder og vurder betydningen af (en eller to matematikeres? Eller et eller to matematiske nybruds..?) betydning p� kort og p� langt sigt Ren�ssancen. Redeg�r for den samfundsm�ssige udvikling i Europa under ren�ssancen med s�rligt henblik p� at forklare den naturvidenskabelige udvikling. Diskuter forskellige opfattelser af ren�ssancebegrebet. Analyser matematiker �B�rge� og �Kurts� bidrag til matematikkens udvikling og vurder deres opdagelsers betydning p� kort og p� langt sigt. Der er tale om skabeloner hvor man kan skifte elementer ud, ligesom historie kan v�re p� hovedfag og underordnet fag. P� EMU ligger mange andre eksempler med ideer til projekter med matematik og historie.Der er tale om skabeloner hvor man kan skifte elementer ud, ligesom historie kan v�re p� hovedfag og underordnet fag. P� EMU ligger mange andre eksempler med ideer til projekter med matematik og historie.

18. Eksempler - biologi og historie - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder - indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk Den sorte d�d. Redeg�r kort for de samfundsm�ssige forhold og den sorte d�ds forl�b i Europa i Middelalderen. Redeg�r kort for biologien bag den sorte d�d. Opstil et eller flere eksperimenter, der kan give dig �get viden om bakteriespredning. Inddrag eksperimenterne og din viden om metoder til bek�mpelse af epidemier samt den samfundsm�ssige baggrund i en diskussion af �rsagerne til den sorte d�d. Der ligger mange flere eksempler p� Historiesiden p� EMU til b�de biologi og historie. Der afholdes f�lles kursus mellem de to fag mandag den 10.9. som vil kaste endnu flere ideer af sig.Der ligger mange flere eksempler p� Historiesiden p� EMU til b�de biologi og historie. Der afholdes f�lles kursus mellem de to fag mandag den 10.9. som vil kaste endnu flere ideer af sig.

19. Hvad er minimum for at historiefaget er med? � eks. med engelsk: En redeg�relse er ikke i sig selv nok � fx: Med udgangspunkt i en redeg�relse for den amerikanske borgerkrigs forl�b �nskes en analyse af romanen/filmen xxxxx med henblik p� at vurdere forfatterens/instrukt�rens holdning til borgerkrigen. Fagets m�l skal i spil � fx: (Redeg�r kort for den amerikanske borgerkrigs forl�b.) Med udgangspunkt i en sammenlignende analyse af de to vedlagte opfattelser af �rsagerne til den amerikanske borgerkrig, �nskes en analyse af romanen/filmen xxxxx med henblik p� at vurdere forfatterens/instrukt�rens holdning til borgerkrigens �rsager. Historie kan her v�re b�de hovedfag og underordnet fag. De to fag kan spille smukt sammen i vurderingsdelen i opgaven.Historie kan her v�re b�de hovedfag og underordnet fag. De to fag kan spille smukt sammen i vurderingsdelen i opgaven.

20. Form�lsparagraffen for stx, �1 Stk.�4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med v�gt p� elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor l�re at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Det er vigtigt at eleverne i opgaven uanset fag dokumenterer deres arbejde og demonstrerer kritisk sans � alle opfattelser er ikke lige l�dige! En opgave der argumenterer nok s� dygtigt for det rene vr�vl kan ikke best�! Pyramiderne blev ikke bygget af rumv�sner og Serbien var ikke fuldst�ndigt uden skyld i Balkankrigen! Is�r vigtigt med kildekritiske overvejelser i forhold til materialer fra internettet � fx wikipidia.En opgave der argumenterer nok s� dygtigt for det rene vr�vl kan ikke best�! Pyramiderne blev ikke bygget af rumv�sner og Serbien var ikke fuldst�ndigt uden skyld i Balkankrigen! Is�r vigtigt med kildekritiske overvejelser i forhold til materialer fra internettet � fx wikipidia.

21. Relevante links Danskl�rerforeningen om Studieretningsprojektet: www.dansklf.dk/page.dsp?page=3891 Studieretningsprojektet p� Historiesiden: www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/srinspir.html Generelt om Studieretningsprojektet p� EMU: www.emu.dk/gym/tvaers/fag/stprojekt/