Procent

1. Statistikog kvantitativ metode3. semester efterår 2006Lektion 1, fredag den 29. sept.Indledende om kurset samt om operationali-sering af begreber og etik i dataindsamlingen

2. Procent

3. Procent

4. Husk at brug hjemmesiden! HUSK AT BRUGE HJEMMESIDEN!

5. Husk at brug hjemmesiden!

6. Hensigt med kurset Kurset skal sætte jer bedre i stand til at: • Lave jeres egne kvantitative, empiriske undersøgelser • Arbejde med sekundære datakilder • Forstå tekster, hvori kvantitative metoder er anvendt • Forholde jer kritisk til tekster, hvori kvantitative metoder er anvendt • Forbedre jeres jobmuligheder

7. Kvinder og statistik I Køn Frygt statistik

8. Kvinder og statistik III

9. Kvinder og statistik II Gamma: 0.22Sig. 0.26 Køn Frygt statistik

10. Kvinder og statistik IV Gamma: 0.22Kontrolleret gamma: 0.44 Køn Frygt statistik Gamma: -0,19 Gamma: 0.33 Matematik niveau A,B,C

11. Hvad er metode? I samfundsvidenskab arbejder man med at beskrive, forklare, forstå, forudsige, kritisere eller ændre samfundsforhold. I arbejdet med at realisere sådanne målsætninger stilles forskeren overfor empiriske problemer – dvs. spørgsmål om hvordan noget forholder sig i den virkelige verden. Metode drejer sig om, hvilke fremgangsmåder en forsker kan benytte, når han/hun ønsker at besvare sådanne spørgsmål. Fra Ottar Hellevik (1994): Forskningsmetode i sociologi og statsvitenskap. p. 13

12. Hvad karakterisererden kvantitative metode? I kvantitative undersøgelser fokuseres på sammenhænge mellem et mindre antal kendetegn hos mange undersøgelsesenheder, mens der i kvalitative undersøgelser fokuseres på sammenhænge mellem et stort antal kendetegn hos relativt få undersøgelsesenheder.

13. Forskere sættes ofte i bås efter om vedkommende benytter kvalitativ eller kvantitativ metode: Fra Alan Bryman (2001): Social Research Methods. p. 20

14. David Byrne om de to lejre: ”[T]here are two intellectual gangs against whom we are working. One of those gangs we will call the reductionists and the other we will call the innumerates. The first gang can count but don’t know what they are counting, why they are counting, or what to do with what they have counted when they have counted it. The second can’t count, won’t count, and assert that counting is a vile and perverse activity which ought not to be allowed.” David Byrne (2002): Interpreting Quantitative Data. p. 14f

15. Der er grund til at opbløde denne sætten i bås! • Kvantitativ metode drejer sig ikke alene om deduktion. • Kvantitativ metode søger ikke alene at forklare sociale hændelser, men også at forstå disse – f.eks. søge at sætte sig ind i individers tanker. • Kvantitativ metode betragter ikke alene sociale fænomener som objektive realiteter, der har en eksistens helt uden relation til aktørerne.

16. Kvantitativ og kvalitativ metode i ét og samme forskningsprojekt: • Metodetriangulering • Den primære ’approach’ støttes af en sekundær • Kvalitative og kvantitative metoder kompletterer hinanden Se mere om de forskellige kombinationer f.eks. i Alan Bryman (2001): Social Research Methods, kap. 22. Oxford University Press.

17. Survey’et er den kvantitative metodes flagskib • David de Vaus definerer surveys i forhold til dataenes form og analysemetoder: • Dataene har form af CASE × VARIABEL • Analysen drejer sig hovedsageligt om finde årsager til fænomener ved at sammenligne grupper af cases/enheder – f.eks. for at vise, at social klasse påvirker partivalg (og at forstå hvorfor). • I det klassiske survey er stikprøven udvalgt tilfældigt, sådan at den repræsenterer populationen. • David de Vaus (2002): Surveys in Social Research. p. 3ff

18. Datamatrice: CASE  VARIABEL VARIABLE CASES Respondent nr. 3 har værdien 1 på variablen ’v4’ (How happy would you say you are? 1: Very happy 2: Fairly happy osv.

19. Statistik bruges ifm. forskellige faser af en kvantitativ undersøgelse. F.eks.: • udtagelse af stikprøve • beskrivelse af enkeltvariable – f.eks. beregning af andele og gennemsnit • inferens af enkeltvariable • inferens af sammenhænge

20. Beskrivende statistik samt estimater af værdier i populationen Punktestimat af andel ’very happy’: 31,8 pct. (vores bedste gæt) Intervalestimat af samme: 31,8 ± 2,76 = [29,04; 34,56] (Problemet er så blot, hvordan de 2,76 beregnes. Det forklares i pensum til lektion 5.)

21. Kursusoversigt

22. Operationalisering’Developing indicators for concepts’ Ethvert af de begreber, der arbejdes med i en undersøgelse, må gøres målbar. Det gælder således både for afhængige, uafhængige og mellemkommende eller interagerende variable. For at begreberne kan blive målbare, må man bevæge sig ned ad abstraktionsstigen fra de i nogle tilfælde højtsvævende begreber til de mere jordnære og konkrete aspekter.

23. Hvad operationaliseringen består af Højtsvævende og abstrakt Identificer begreberne Lav nominelle definitioner ’Pak begreberne ud’ – dimensioner? Udvikl indikatorer på begreberne Lav eventuelt pilottesthvor de endelige indika-torer findes Jordnært og konkret Man taler også om at bevæge sig fra den nominelle definition til den operationelle definition, hvorudfra det er muligt at danne indikatorer, f.eks. i form af survey-spørgsmål og –svarkategorier.

24. Eksempel på operationalisering (1) Campbell, Gurin & Miller skriver i The Voter Decides i 1954: ”Although the level of citizen interest and participation in any one election may be explained largely in terms of such factors as the attractiveness of one or both candidates and the perceived importance of the campaign issues, an understanding of long-range trends in level of electoral participation requires, in addition, the consideration of broader and more enduring political values and attitudes. For that matter, individual differences in envolvement in any particular election are also better understood if we have some notion as to the basic attitudes held by these individuals with regard to political activity. Sense of political efficacy, as defined and used in this study, represents an attempt to investigate one of these broader political attitudes.”

25. Eksempel på operationalisering (2) En af Campbell, Gurin & Miller’s teser: Sense ofpolitical efficacy Politiskdeltagelse Uddannelse Der er altså ifølge Campbell et al ikke tale om, at sammenhængen mellem ’Sense of political efficacy’ og deltagelse er ren spuriøsitet (falsk sammenhæng) – der er effekt selv efter kontrol for f.eks. uddannelse.

26. Eksempel på operationalisering (3) Nominel definition af ’Sense of Political Efficacy’: ”[T]he feeling that individual political action does have, or can have, an impact upon the political process, i.e., that it is worth while to perform one’s civic duties. It is the feeling that political and social change is possible, and that the individual citizen can play a part in bringing about this change.” (De øvrige variable i den før viste tese skal selvfølgelig på lignende vis defineres og gøres operationelle.)

27. Eksempel på operationalisering (4) Campbell, Gurin & Miller springer fra den nominelle difinition direkte til en stribe udsagn i et spørgeskema, som respondenten skal erklære sig mere eller mindre enig i: • I don’t think public officials care much what people like me think. • The way people vote is the main thing that decides how things are run in this country. • Voting is the only way that people like me can have any say about how the government runs things. • People like me don’t have any say about what the government does. • Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

28. Eksempel på operationalisering (5) Men gemmer der sig ikke forskellige dimensioner i begrebet sense of political efficacy? Lad os se på tre af de fem items igen: 1. I don’t think public officials care much what people like me think. 4. People like me don’t have any say about what the government does. 5. Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

29. Eksempel på operationalisering (6) I løbet af 1970’erne var der efterhånden kommet en del kritik af begrebets operationalisering. Et hovedpunkt i kritikken var, at der måtte være tale om mindst to hoveddimensioner, som vil arte sig forskelligt med hensyn f.eks. til sammenhænge med baggrundsvariable: • En dimension angår tilliden til, at politikerne er responsive i forhold til borgernes ønsker og krav (også kaldet ’ekstern efficacy’)(f.eks.: I don’t think public officials care much what people like me think.) • En anden dimension angår ens selvtillid i forhold til politisk handlen (også kaldet ’intern efficacy’).(F.eks.: Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand.)

30. Eksempel på operationalisering (7) Og man kan gå videre endnu: Således kan man spørge, om ikke hoveddimensionen ’politisk selvtillid’ skal opdeles i to underdimensioner. En nominel definition af politisk selvtillid fra Acock et al (1985) indikerer f.eks., at det er tilfældet. Sense of political efficacy defineres her som folks: “self-perceptions that they are capable of understanding politics and competent enough to participate in political acts” I de empiriske analyser holder Acock et al dog fast i alene de to hoveddimensioner.

31. Eksempel på operationalisering (8) Jørgen Goul Andersens operationaliseringsfigur fra ’Hvad folket magter’ i 2000 (af Goul Andersen, Torpe & Andersen): Begreb Hoveddimensioner Underdimensioner Aspekter Kommunalt niveau Handleressourcer Internefficacy Folketingsniveau Vidensressourcer EU-niveau Efficacy Institutionsniveau Kommunalt niveau Eksternefficacy Folketingsniveau EU-niveau Offentlighed

32. Vigtigt at huske ifm. operationaliseringen • Afsøge litteratur/rapporter mhp. at finde definitioner og operationaliseringer af de begreber, der arbejdes med. Søg f.eks. også direkte efter emnet på internettet. • Sørge for ikke blot at udskille eventuelle dimensioner, men også at definere disse. • Finde ud af, om alle dimensioner af et begreb skal bruges, eller om kun dele af begrebet er relevant. • Evt. benytte indledende kvalitative interviews eller informanter. • I det hele taget sørge for, at de endelige mål for begreberne er både pålidelige og gyldige.

33. Gyldighed og pålidelighed (validitet og reliabilitet) De to begreber gyldighed og pålidelighed angår store dele af forsknings- eller udredningsprocessen. Gyldighed handler om, hvorvidt et givet mål er en gyldig indikator for det begreb, fænomen, eller hvad der nu er tale om, som man ønsker at belyse. Er svar på tilfredshedsspørgsmål vedrørende biblioteksservicen en gyldig indikator for servicekvaliteten? Og er antal år brugt på uddannelse et gyldigt mål for ens uddannelsesniveau? Pålidelighed handler om, hvor vidt der undervejs i processen er sket tilfældige målefejl. Det kan f.eks. være sjuskede interviewere, vanskeligt forståelige spørgsmål, sjuskede indtastere, dårlig instruktion af indtastere og mange andre ting. Er målet pålideligt, er det til at stole på, dvs. det måler ens hver gang. Men selvfølgelig kan én og samme person ændre holdning, så man kan ikke være sikker på, at målet viser det samme ved flere målinger af samme respondentskare.

34. Kombinationer af gyldighed og pålidelighed Pålidelig, men ikke gyldig Ikke gyldig og ikke pålidelig Gyldig og pålidelig Begrebet der skal indfanges Måling

35. De forskellige aspekter af gyldighed/validitet • Indholdsvaliditet (content validity) • Overensstemmelse mellem teoretisk og operationel bestemmelse. Det drejer sig her om at være omhyggelig med operationaliseringen fra teori og hypoteser til det operationaliserede begreb, der måles. Det er imidlertid vanskeligt ligefrem at teste indholdsvaliditeten formelt. • Begrebs- eller konstruktionsvaliditet (construct validity) • Overensstemmelse mellem målingers faktiske og teoretiske forventede resultat. Har man f.eks. en stærk forvisning om en teoretisk sammenhæng mellem to parametre, og har man samtidig for den ene parameters vedkommende en gyldig og pålidelig indikator, så vil empirisk påvisning af sammenhæng sandsynliggøre, at det andet parameter ligeledes er gyldigt målt. • Kriterievaliditet (criterion validity) • Overensstemmelse mellem måling af fænomen og kriterievariabel. Kriterie-variablen kan enten være en gammel kendt og afprøvet variabel, men der kan også være tale om, at man blot foretager flere forskellige operationaliseringer. Hvis disse korrelerer, kan dette tolkes derhen, at man er på rette spor i sit forsøg på måling af fænomenet.

36. Husk også de mere overordnede begreberfra design-kurset • Intern validitetHolder konklusionerne vedrørende sammenhænge, eller kan der i virkeligheden være andre faktorer på spil? • Ekstern validitetHvor stor en population kan man med rimelighed udbrede konklusionen til at dække?

37. Etiske overvejelser (1) - Stort set repetition fra design-kurset (de Vaus, pp. 83-88) Etiske regler eller etiske retningslinjer? • Uanset hvad er der i hvert fald fem væsentlig ansvarsaspekter overfor undersøgelsens deltagere: • Deltagelsen er frivillig • Deltagelse er baseret på en vis grad af information • Deltagerne må ikke lide overlast • Deltagelse skal være annonym eller fortrolig • Ikke forstyrre privatlivets fred

38. Etiske overvejelser (2) Hvem andre end undersøgelsens deltagere skal man tage hensyn til i sine etiske overvejelser? • Kollegaer og professionen • Sponsorer • Offentligheden