1 / 31

En hverdag med kvalme og madlede

En hverdag med kvalme og madlede. Workshop med SIG emesis og SIG ernæring Landskursus for kræftsygeplejersker Munkebjerg, Vejle 2009. Menu Apetizer – oplæg om kvalme og madlede ved SIG EMESIS Forret – oplæg om smagsændringer og appetitløshed ved SIG Ernæring

kele
Download Presentation

En hverdag med kvalme og madlede

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. En hverdag med kvalme og madlede Workshop med SIG emesis og SIG ernæring Landskursus for kræftsygeplejersker Munkebjerg, Vejle 2009

  2. Menu Apetizer – oplæg om kvalme og madlede ved SIG EMESIS Forret – oplæg om smagsændringer og appetitløshed ved SIG Ernæring Hovedret – Case drøftelse i grupper Dessert - Sygeplejehandlinger

  3. SIG til...... Kvalme og opkastning – årsager, fysiologi Definition – kvalme og opkastning, madlede Graduering af kvalme og opkastning Kvalme – et begreb med mange facetter/vinkler der kan påvirke hverdagen

  4. Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter • Cytostatika og strålebehandling • Lever-, knogle-, og hjernemetastaser • Væske- og elektrolytforstyrrelser (Mg og Ca)‏ • Obstipation • Medicin (opioid, digitalis, antibiotika)‏ • Appetitløshed/smagsforandringer

  5. Årsager til kvalme og opkastning hos kræftpatienter • Hungerkvalme • Fysisk blokering af mavetarmkanalen (gastrointestinale tumores, ileus)‏ • Sondeernæring • Smerter • Træthed • Mundhulegener (stomatit, svamp, sekret)‏

  6. Hvad er kvalme ? Definition af kvalme: subjektivt symptom som beskrives som ubehag, trang til opkastning, trykken/rumlen i maven, manglende lyst til mad og drikke, ikke-observerbart fænomen Objektive symptomer – aktivering af sympatiske nervesystem: klamt svedende, bleg, indesluttet, brækfornemmelser, takykardi, øget sekretion af mundvand, hyppige synkebevægelser,

  7. Definitioner • Akut kvalme/opkastning 0 – 24 timer (under det 1. døgn efter kemoterapi)‏ • Sen kvalme/opkastning er 24 timer efter og oftest max. 5 dage efter sidste dag for indgift af kemoterapi • Forventningskvalme/opkastning er dagene (1-2 dage) forud for næste kemoterapi

  8. Gradering af opkastninger(CTC)‏ • Grad 0 Ingen opkastninger • Grad 1 1 opkastning i døgnet • Grad 2 2-5 opkastninger i døgnet • Grad 3 Mere end/lig med 6 opkastninger i døgnet • Grad 4 Behov for parenteral ernæring, intensiv behandling

  9. Graduering af kvalme(CTC)‏ • Grad 0 Ingen kvalme • Grad 1 Generer ikke normale, daglige aktiviteter. Du kan klare at spise og drikke. • Grad 2 Generer normale daglige aktiviteter. Der kan med besvær indtages små mængder mad og drikke. • Grad 3 Der kan ikke indtages mad og drikke, der er behov for tilskud af iv. væske

  10. Kvalmeanamnese • Subjektive data – patientens oplevelse/erfaring f.eks. fra tidl. graviditet, transportsyge • Objektive data – underernæret, obstipation, dehydreret, alder, køn m.m. • Psykologiske data – patientens psyke • Laboratoriedata – elektrolytbalance, levertal etc. • Medicinske data – andre diagnoser, morfika, infektioner, metastaser m.m.

  11. Madlede • Patienten har lyst til mad, men når maden serveres har patienten mistet lysten til mad

  12. SIG ernæring • Smagssansen - anatomi & fysiologi • Smagsændringer • Appetitten • Appetitløshed • Den sociale & kulturelle appetit

  13. Smagssansen • 5 smagskomponenter • Sødt, salt, surt, bittert & umami • Smagsstoffer registreres af smagsløg på tungen & i svælget • Smagsløg er løgformede sække , o,o5 mm – indeholder sanseceller • Antal af smagsløg individuelt/ ca.10.000 • Antal af smagsløg reduceres med alderen

  14. Smag & anatomi • Smagsløg – specialiseret sanseceller med kemoreceptorer • Receptorceller via kranielnerver primære smagscortex i insula • Den orbitofrontale cortex stor betydning for lugtesansen. Samordning med til at give smagsindtryk flere nuancer

  15. Smagsændringer • Smagsændringer ses pga. : • Reduceret antal smagsløg ved tungeatrofi & underernæring • Ved direkte/indirekte påvirkning af slimhinde i mund & svælg • Genopbygning af slimhindeceller sker over tid • Ernæring en vigtig faktor r.t genopbygning

  16. Smag & appetit • Smagssansen – en kombination af synsindtryk, lugt, madens konsistens & temp. • Ændrede smag & lugtesans afgørende for graden af appetit.

  17. Den fysiologiske appetit • Sult & mæthed styres fra det appetitregulerende center i hyporthalamus • Sultcenter & mæthedescenter indeholder receptorer følsomme for glucoseindholdet i plasma. • Modtager desuden impulser fra ventriklen med besked om ventriklens fyldningsgrad

  18. Appetitten er mere end.. • Appetit er mere end en sultfølelse • Appetitten er et sanseindtryk der har betydning for oplevelsen af måltidet • Indtryk som fremmer eller hæmmer appetitten på det individuelle plan

  19. Appetitløshed.. • Kræftsygdom ofte ledsaget af en stressmetabol tilstand /inflammatoriske processer i kroppen • Kan medfører en ”fysiologisk appetitløshed ” • Nedsat appetit ofte en kombination af manglende sultstimulation eller tidlig mæthedsfornemmelse.

  20. Den sociale & kulturelle appetit • Mad = Identitet • Biologi & kulturelle forestillinger mødes i det enkelte menneske • Måltider forener mennesker • Måltider markerer fællesskaber overalt i det sociale liv • Mad er bundet til sociale relationer & sammenhænge . • Traditioner & identitet er på spil

  21. Gruppe diskussion • Case drøftelse de næste 20 min.

  22. Hvad kan kræftpatienten forvente efter afsluttet kræftbehandling? • Afstemning af forventninger til fremtiden... • Hvor længe vil kvalme/madlede vare? • Hvilke justeringer oplever andre patienter, det kræver i hverdagen efter afsluttet behandling? • Hvornår kan jeg forvente igen at spise normalt? • Hvad skal jeg spise? Hvad må jeg spise? • Paradoksalt er mange af vores kostråd direkte modsætninger til sund kost – hvordan skal vi og patienten tackle det?

  23. Hospitalet Hverdagslivet • Små hyppige måltider, gerne 6-8 dagligt • Protein- og fedtholdige mad og drikkevarer, evt. skånekost • Spis hvad du kan lide, og tænk ikke på at tabe dig • Mad er en ”kamp”/pligt og overvåges – ro og tid? • Ryge forbud – hvad med rådgivningen? Muligheder for motion? Drik gerne vin eller alkohol – der er kalorier i! • 3 store måltider om dagen • Spis 6 om dagen • Spis fedtfattig og fiberrigt • Kend din vægt og dit blodtryk • Mad koster penge • Samvær med andre inkluderer ofte mad og drikke (og hygge)‏ • Husk motion, minimer alkohol, undgå rygning

  24. Information & kommunikation • ”Vi handler alle i overensstemmelse med vores overbevisning” Det betyder at • ”ny viden bliver ofte kun accepteret hvis den kan tilpasses patientens eksisterende forestillinger ” • For at ændre skal patienten være overbevist om at det nytter, at det er muligt.

  25. Kompetence & skabelse af empowerment.. • Inddragelse i beslutninger om eget liv • Styrker & ressourcer • At sætte i stand til & give evne til

  26. At frembringe motivation.. • Motivation er relationel • Mobilisering af den indre motivation til handling. • Samarbejde - ikke konfrontation • At frembringe - ikke installere • Autonomi - ikke autoritet

  27. Konklusion – SIG til! Sygepleje til en kræftpatient som i hverdagen har kvalme/madlede/appetitløshed/smagsforandringer omfatter, at du hører, hvad patienten siger og i samarbejde med patienten handler derefter! Du får svar, som du spørger!

  28. Hjælp til patienter og sygeplejersker • Pjece – kvalmedagbog: ”SIG til” • SIG EMESIS og SIG Ernærings hjemmeside • Se www.dsr.dk/fagligselskab/kræftsygeplejersker

  29. Litteratur Jensen og Johnsen (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis, Bent Falk(1998): At være der hvor du er. Markussen, Kristin (2005): Kvalme. En sykepleiefaglig utfordring. Hawthorn J, Espersen B. T(2001): Når patienten har kvalme og kaster op. Lotte Holm (2005): Mad, mennesker & måltider.

More Related