Mobilitet og personbefordring i landdistrikter

1. Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Resultater fra forskningsprojektet ’LanddistrikternesTransportbehov’ (Favrskovundersøgelsen) Niels AgerholmTrafikforskningsgruppenAalborg Universitet JørgenMøller TrafikforskningsgruppenAalborg Universitet

2. Agendaen • Hvad • Hvem • Hvorforproblemstillingen • Befordringpålandetgenerelt • BefordringpålandetiFavrskov • Udfordringer • Løsninger

3. Hvad • Formålet er at undersøge og analysere behovet for en bedre personbefordring i landdistrikterne • Hvorledes kan dette forbedres, blandt andet ved brug af moderne elektronisk teknik og andre nye tiltag • Nye tiltag vil formentlig bedre kunne dække transportbehovet i landdistrikterne end den eksisterende kollektive transport kan

4. Hvem • Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Velfærdsministeriet har betalt • LAG Favrskov administrerer projektet • Forskning og afrapportering foretages af: • Niels Agerholm, Adjunkt, Trafikforskningsgruppen AAU • Torkil Forman, Formand ”Foreningen Udvikling af Landboliv” • Jørgen Møller, Lektor, Trafikforskningsgruppen, AAU

5. Overordnet tidsplan

6. Nogle få begreber • Respondenter er dem der har besvaret spørgeskemaet under et • KT = Traditionel Kollektiv Transport • Det åbne land og i landsbyer <1.000 indb. = På landet • Der skelnes dog i nogle tilfælde mellem: • Land • Landsbyer med <200 indb. • Landsbyer med 200-500 indb. • Landsbyer med 500-1000 indb.

7. Baggrunden for befordringsudfordringenilanddistrikterne • 1950 -2010. To generationer • Fra økonomisk og kulturelt selvbærende, lokalsamfund (Landsbyen/Sognet) • Til højmobile bosætnings- og pendlersamfund, organiseret i Arbejdskraftoplande • Et moderne liv på landet, hvor alle fordele indhøstes kræver fuld mobilitet ift. • Arbejde, indkøb, kultur, idræt, kommunal service

8. Det lokale er gået i opløsning • Lokalsamfundet/landsbyen/landdistriktet er stedet for de reproduktive funktioner (Familien) (Fritiden ) • Byerne er hjemstedet for produktionen • Vi køber, hvor det er billigst, udbuddet er størst osv. • Foreningstilknytning vælges efter foreningskvalitet og ikke efter lokalsamfund • Service findes på nettet, ikke hos de lokale • Kultur opsøges hvor den er bedst

9. ALT konkurrenceudsættes • Den totale mobilitet medfører på det samfundsmæssige niveau: • Alt konkurrenceudsættes • Kun de bedste overlever (landsbyer, butikker, foreninger )

10. MOBILITETENS DOBBELTNATUR! • Den totale mobilitet med valgfrihed for den enkelte >> • ”Tvang” og indsnævrede muligheder på det samfundsmæssige plan. • ……………………………………………… • Udbudsdiversiteten bliver mindre (Kædebutikker osv.) > • ”Lokalsamfundsfattigdom”Flere og flere samfund uden service og udbud

11. HVEM har det betydning for STATUS 2008: • 13,6% - 750.000 indb. i Landdistrikter (Åbent land + landsbyer <200 indbyggere) • 21,4% - 1.172.000 indb. i Landdistrikter (Åbent land + landsbyer <1.000 indbyggere) • Hvad sker der herude • ”Alting er i opbrud” • ”Alting forandres” • ”Intet er som før” • ”Alting var bedre i gamle dage” • Er der nogen der siger • Landdistrikts- og landsbydanmark er hovedkulds på vej ind i fremtidens Danmark • Og der tegner sig ikke et klart billede af fremtiden!

12. Der er tale om, at enkeltlandsbyer har vækst og andre befolkningstilbagegang Staunstrup & Møller. 2010

13. Et eksempel: Udkantskommune

14. 2001-2018iJammerbugtKommunebefolkningsfremskrivning

15. Befolkningsprognosefor perioden 2006-2018-sogneopdelt Befolkningsprognose Rød: Stigning Blå: Reduktion

16. Mobilitet: Frihed og tvang • ”Den enkeltes valgfrihed til arbejde, indkøb,kultur, osv. muliggjort gennem total/udstrakt, personlig mobilitet bliver på det samfundsmæssige niveau til en form for tvang, eller indskrænkede muligheder, for de immobile, fordi mobilitet og frit valg centraliserer, lukker og fjerner de mindste, decentrale dele af udbuddet”. • Jørgen Møller 2010

17. ”Ikke så meget færre mennesker, men ændrede indkøbsvaner samt større krav til omsætning i den enkelte butik, der lukker butikkerne ude på landet og i de små landsbyer (350 – 600 indbyggere)” • Jørgen Møller 2010

18. I FRITIDEN SKER DER OGSÅ STORE ÆNDRINGER • Bankospil og fællesspisning for de ældre/ikke unge • Skænderier om rygepolitikken i Forsamlingshuse og klubhuse • De unge familier vil noget • De ældre med ’penge nok’og et andet kulturmønster går i teater i København/London/New York • Spiller Golf • I de senere år har man mange steder oplevet, at det er svært eller umuligt at finde folk til at gå ind i det lokale bestyrelsesarbejde • Ungdomsballer i forsamlingshusene og halballerne er slut

19. Demografien ( De unge søger væk/uddannelse) • De store holdidrætter mister appel • (træning, faste tidspunkter, mødediciplin) • Foreningsfællesskabet opsøges i større geografiske cirkler • Mobiliteten gør det muligt at være foreningsaktiv andre steder end i den lokale forening • Man vælger selv sine netværk og det man ”allerbedst kan lide“ • Deltagelsen i det lokale foreningstilbud er ikke en given ting (Hverken for børn eller voksne)

20. Det lokale (idræts)foreningsliv som vi har kendt det i mange år er er under pres • Værdier i det lokale foreningsliv: • Idræt, sundhed, glæde • NÆRHED- (Lokale) Netværk • Social kapital

21. Pres fra • Konkurrencen fra de kommercielle tilbud/Fitnescentre • Betal og forlang • Personlig træner, flotte omgivelser, musik/frugt etc. • Foreninger har det svært med at finde de rigtige ledere og trænere • --------------------------------------------- • Bredere ”kultur/festarrangementer har ingen søgning Hård konkurrence fra København osv. • Bylaug/Kulturlaug/Idrætsforening forsøger og eksperimenterer

22. Flere og flere opererer på stadig større handlingsarenaer: • Landsbyen • Sognet • Storkommunen • Arbejdskrafts/pendlingsoplande • Byregionen • Europa • Verden • Et anderledes hverdagsliv: • Ikke et ringere …. • Måske endda et bedre.

23. VINDERE & TABERE • *Vinderne • *De mobile • *De fleksible • *De velstillede • *De kvalitetsbevidste • *De veluddannede • …………………………………… • ”Taberne” • De mindst mobile • De mindrebemidlede • De dårligst uddannede

24. Hvad sker der • Siden 1965 har den private service i bred forstand været under afvikling…Strukturtilpasning, som ikke er afsluttet endnu • Detailhandel/Udvalgsvarehandel • Håndværkservice • Siden 1970 har den kommunale service været både under opbygning og nedbygning • Siden 2005 har den offentlige service været under centralisering på alle niveauer ...og det fortsætter • Planlov, Lukkelov (2010) Megacentre…endnu mere personbiltrafik

25. Endnu større mobilitet • Endnu mere personbiltrafik • Endnu større befordringsbehov

26. PersonbefordringeniDanmark

27. PersonbefordringeniDanmark • Den ændredesamfundsstrukturharændretbefordringsvanerneog -behovet • Selvom alt errykkettætterepå qua den øgedemobiliteterbefordringsbehovetvoksetendnu mere pågrundafdetmoderne liv pålandet

28. Man kører mere og mere

29. Man kører færre men længere ture på landet

30. Man kører stadigt mindre med KT

31. Man foretager færre ture som blød trafikant

32. Befordring i landdistrikterne • Landboerne kører 40 % længere end byboer • Landboerne foretager ca. 10 % færre ture • Landboerne foretager 3-4 gange færre rejser med bus/tog end byboerne

33. Der er altså nogle ting, som landboere ikke deltager i!

34. Tidligere undersøgelser • 1996 • En relativt større andel af landbefolkningen havde ikke daglige ture • En mindre del af turene var til fritidsformål • Beboere på landet havde i gennemsnit 5-6.000 kr. ekstra i kørselsudgifter pr. år (primært pga. øget bilejerskab) • 1997 • KT havde reelt ikke betydning for den erhvervsaktive del af befolkningen i landområderne • Busfrekvensen forøges med 50 % = ca. 9 % flere buspassagerer • En 25 % reduktion i bustaksten = 19 % flere buspassagerer OBS!

35. Tidligere undersøgelser (2) • 2000 & 2001 • Problem med manglende kørekort • For dårlig KT • Løsningsforslag: • En større behovstilpasning af den offentlige transport på landet • En styrkelse af privatorganiseret fælles transport • Forskellige former for praktisk understøtning af den samkørsel som allerede i vidt omfang praktiseres • 2006 (gratis KT) • Forsvindende trafikeffekt i landområder • Markant flere passagerer (men stadigt kun en lille del af befordringen på landet) • Dyrt

36. HvordansådetudiFavrskovi 2010?

37. Dataindsamling • Spørgeskemaundersøgelse baseret på telefoninterviews (169 respondenter) • Fokusgruppeinterviews (2·7 deltagere)

38. Repræsentativitet • 169 respondenter = • 481 personer = • 2,4 % af landdistriktbefolkningen i Favrskov • Gennemsnitsalderen blandt deltagerne er 51,5 år. Det er ca. 4 år ældre end gennemsnittet i landdistrikterne i Favrskov • Forskellen er statistisk signifikant

39. Hvorborrespondenterne

40. Respondenternes beskæftigelsessituation

41. Randers 8 % I Favrskov 2 % 40 % Silkeborg 40 % 10 % Århus Andre Hvorarbejder/uddanner de sig

42. Bileneraltafgørende ifm. pendling

43. Også ved ikke-arbejdsrelateret transport

44. Urbaniseringsgradens betydning

46. Bilen er altafgørende • Øget størrelse af lokalsamfund medfører øgede valgmuligheder

47. Harmobilitetsudfordringernemedførtændretadfærd

48. Mere alvorligt: 2 % harværetnødttil at lade børnflyttetidligere end ønsketpga. håbløsebefordringsforhold

49. Hvordanerbefolkningenstilletmht. nyemulighederindenfortransportområdet

50. Behovsstyret KT