Pårørendeundervisning – I Psykoedukation til patienter med skizofreni

1. Pårørendeundervisning – IPsykoedukation til patienter med skizofreni

2. Oversigt over indhold af undervisning Anden aften: • Individuel kontakt • Psykoedukation • Gruppebehandling • Inddragelse af familien • Forløb af sygdommen • Samarbejde med familien • Hvad har mennesker med psykosesymptomer brug for? • Forebyggelse af nye psykotisk e episoder Første aften: • Stress og sårbarhed • Hvad er en psykose? • Myter og viden om skizofreni • Symptomer • Diagnoser • Medicinsk behandling Begge aftener vises klip fra film, evt. underviser en patient og/eller pårørende Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

3. Hvad indeholder distriktspsykiatrisk behandling? • Samme kontaktperson • Regelmæssige lægesamtaler • Tværfagligt team • Inddragelse af pårørende • Gruppe-tilbud, fx. om livskvalitet, psykoedukation • Andre relevante tilbud i den enkelte enhed Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

4. Vi behandler mennesker med: Forskellige former for skizofreni, fx. • Paranoid skizofreni • Hebefrenskizofreni • Simpel skizofreni Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

5. Sårbarhed og stress • Når man har en medfødt eller tidligt erhvervet sårbarhed, kan en psykotisk episode udløses, når denne sårbarhed i forbindelse med stress fra det omgivende miljø påvirker personen • Alle mennesker kan under tilstrækkeligt oplevet stress reagere med psykose (f.eks. isolation, kraftigt traume) • Den enkeltes ”psykosetærskel” er individuel Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

6. Stress- sårbarhedsmodellen STRESS + Psykose Medfødt sårbarhed/ psykosetærskel - Psykose TID Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

7. Hvad er psykose? • En tilstand med udtalt anderledes og ændret opfattelse af virkeligheden, hvor opfattelsen strider mod den almene opfattelse af virkeligheden • Er både en tilstand og en fællesbetegnelse for en række psykiatriske lidelser • Karakteristisk er vrangforestillinger og hallucinationer Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

8. Figur - ikke psykose Mig - mine tanker, mine følelser Jeg er mig. Jeg kender mig selv Klar grænse Omgivelserne – lyde, synsindtryk, lugte Andre mennesker Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

9. Figur - psykose De snakker om mig, Jeg hører stemmer Jeg kan ikke tænke klart Ser forskellige mærkelige ting Er der en plan med mig? Jeg kan ikke kende mine Ler de af mig? tanker Kan de høre mine tanker ? Hvad vil de mig? Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

10. Filtermodellen • Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for • Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags stimuli (lyde, synsindtryk, kropslige fornemmelser mm.) • Til sidst bryder ”filteret” sammen og man overvældes af kaotiske indtryk Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

11. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

12. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

13. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

14. Psykose og skizofreni • Psykotiske symptomer er karakteristisk for skizofreni, primært vrangforestillinger og hallucinationer • Man kan godt have en forbigående psykose, uden at få stillet skizofreni-diagnosen • Det er bl.a. et spørgsmål om hvor længe symptomerne har stået på. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

15. Myter om Psykose og skizofreni Hvad det IKKE er: • “Flere” personligheder • Kriminelle, farlige, uforudsigelige • Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse, dovenskab Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

16. Tidligere I dag Syg mange år før diagnose Mere rummelig diagnose (1 måned) Tidlig indsats Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Bedre prognose Forskellige faser ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model Terapi med fokus på fortid Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Traditionelle antipsykotika Mange neurologiske bivirkninger Nyere (atypiske) antipsykotika Færre bivirkninger Ændret syn på skizofreni og behandling Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

17. Symptomer ved skizofreni • Positive eller produktive symptomer (psykotiske symptomer) • Negative symptomer • Kognitive symptomer • Andre symptomer Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

18. Positive (produktive) symptomer • Hallucinationer: sanseoplevelser, der opleves virkelige, men ikke kan ses/høres/mærkes af andre • Vrangforestillinger: tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med andres virkelighed • Bizar adfærd: en ejendommelig adfærd, der er kulturelt uacceptabel • Tankeforstyrrelser Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

19. Negative Symptomer • Følelserne opleves ikke så intensivt • Mangel på ord • Manglende initiativ • Manglende energi og interesse • Kontaktproblemer • Isolation og tilbagetrækning Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

20. Kognitive forstyrrelser • Nedsat koncentration og opmærksomhed • Dårligere hukommelse • Langsommere reaktionstid • Forstyrrede styringsfunktioner (planlægning, overblik) Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

21. Symptomer ved skizofreni Andre symptomer: • Angst • Mangelfuld sygdomserkendelse • Depression og selvmordstanker Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

22. Statistisk arvelighed ved skizofreni Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

23. Hvordan stilles diagnosen? • Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige interviews, hvor mindst et af følgende symptomer har været tilstede i mindst én måned: • Tankeforstyrrelser i form af tankepåvirkning, tankefradrag, tankepåføring, tankeudspredning, tankehørlighed Eller: • Tredje-persons hørehallucinationer (”hun er intet værd”) • Styringsoplevelser (føle sig styret udefra) • Vedvarende bizarre vrangforestillinger Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

24. Hvordan stilles diagnosen? Eller: • Mindst 2 af følgende symptomer skal have været tilstede i mindst én måned • Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger • Sproglige tankeforstyrrelser • Kataton adfærd • Negative symptomer Dog skal følgende udelukkes • Fysisk årsag til symptomerne: symptomerne kan optræde ved stofskiftesygdomme, hjernesygdomme, forstyrrelser i væske-salt balancen m.v. • Samtidige depressive eller maniske humørsvingninger Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

25. Hvordan stilles diagnosen: simpel skizofreni? Gennem et år have haft følgende symptomer: • Personlighedsmæssige eller adfærdsmæssige ændringer • Negative symptomer • Social funktionsnedsættelse Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

26. Prognose for patienter med skizofreni • Ca. 30% kommer sig helt • Ca.30% har mindre funktionsnedsættelser • Ca.30% får mange tilbagefald Liebermann J.: ComprehensiveCare of Schizophrenia Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

27. Forløb af sygdommen Figuren viser et karakteristisk forløb af skizofreni: Først den præmorbide fase, fra fødsel til17-20-årsalderen, og derefter prodromal- eller forvarselsfasen, der kan vare fra uger til år. Derefter følger den egentlige psykotiske fase med hallucinationer og vrangforestillinger. Efter behandlingen bedres eller normaliseres tilstanden mere eller mindre (remission). Få år efter kommer der igen en psykotisk fase, forudgået af en forvarselsfase. Denne gang bør behandlingen starte allerede i prodromalfasen. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

28. Formål med antipsykotisk medikamentel behandling • At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere - og måske forsvinder • At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser • At dæmpe angst, uro og aggressioner • At medicinen sammen med andre psykosociale behandlingsformer åbner op for et positivt samspil med andre mennesker og en social udvikling • At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og korterevarende psykotiske episoder Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

29. Hvordan virker antipsykotisk medicin? • Kliniske undersøgelser viser, at mennesker med skizofreni har en øget eller særlig følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet • Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering i forbindelse med aktivering af dopaminsystemet • Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin (D2) receptorer for at virke antipsykotisk Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

30. Virkningsmekanisme ved antipsykotisk medicin Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

31. Valg af præparat • Der er ikke stor forskel mellem de enkelte præparater inden for samme gruppe • Bivirkningerne er derimod meget forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat • Valg af dosis - størrelse varierer meget fra person til person • Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

32. Psykofarmaka • Antipsykotisk : Seroquel, Risperdal, Zyprexa, Zeldox, Ablify, Leponex mv. • Antidepressiv: Cipramil, Efexor, Akarin mv. • Stemningsstabiliserende: Litium,antiepileptika • Beroligende: Benzodiazepiner, højdosis neuroleptika fx Truxal • Bivirkningsmedicin (sjældent): Akineton, Lysantin Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

33. De hyppigste bivirkninger • Leponex: Træthed, vægtøgning og spytflåd • Zyprexa: Træthed, vægtøgning og forstoppelse • Risperdal: Svimmelhed, prolaktinstigning og seksuel dysfunktion • Seroquel: Træthed, svimmelhed og mundtørhed • Zeldox: Træthed, svimmelhed og kramper • Solian: Søvnløshed, prolaktinstigning og svimmelhed • Abilify: Hovedpine, søvnløshed og angst Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni

34. Behandlingsalliance • Man kan være tilbøjelig til at forveksle skizofreni-symptomer med bivirkninger fra medicin; f. eks. initiativløshed og ulystfølelse • I distriktspsykiatrien gør vi meget for at fastholde kontakten, selvom patienten ikke ønsker at modtage medikamentel behandling eller stopper med at tage medicin. • Vi vil fortsat ofte forsøge at motivere patienten til medikamentel behandling ved at formidle viden og tage eventuelle bivirkninger alvorligt Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni