1 / 18

Stress i en trivselstid

Stress i en trivselstid. Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk. En historie. Stress- og trivselsnetværk for HR/AM professionelle i kommuner (ca. 1/3) Arbejde med stress eller trivsel? Hvorfor? Trivsel er positivt – gider ikke problemer Anerkendende tilgang

lewis
Download Presentation

Stress i en trivselstid

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Stress i en trivselstid Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv www.teamarbejdsliv.dk

  2. En historie • Stress- og trivselsnetværk for HR/AM professionelle i kommuner (ca. 1/3) • Arbejde med stress eller trivsel? • Hvorfor? • Trivsel er positivt – gider ikke problemer • Anerkendende tilgang • Trivsel er i fokus med OK 2008 • Trivsel ses som det, der skaber arbejdsglæde – stress som det der skaber sygdom

  3. Hvad arbejder kommunerne med når det handler om stress, trivsel og psykisk arbejdsmiljø?

  4. Statement – lokal indsats i hverdagen og periodevis • Lille fokus på gruppen og kollegaernes rolle/opgaver • Megen forebyggelse er rettet mod individets sundhed og ikke mod arbejdet • Alle har psykolog-/krisehjælp • Stort fokus på APV/trivselsmålinger/MUS/GRUS/ LUS - bliver de brugt forebyggende og udviklende? • Mindre opmærksomhed på stress og trivselsaspekterne i hverdagens opgaveløsning • Arb.org., arb.indhold, samarbejde, værdier, ledelse • Flere kurser, temadage: hvad er det, de giver viden om? • 1) Hvad trivsel/stress er 2) at arbejde med trivsel og stress 3) individuel stresshåndtering • Rollefordeling: Leder, SR, TR, Stressvejleder

  5. Statement – HR/AM afd. i f. t. lokal indsats • Ingen fokus på mellemlederne eller deres rolle • Stort beredskab om APV/trivsel/stress målinger • Styrke Ledere, TR, SRtil at håndtere data og følge op på trivselsmålinger/støtte til enkelte arbejdsplads – hvor udbredt er det? • Flere vejledere, instruktører, piloter – bliver de brugt? • En lang række udviklingsprojekter • Leder uddannelse, supervision, coaching i f t stress og trivsel – hvad er fokus her?

  6. Statement – overordnet indsats • HR/AM – afd: • Evaluering af politiker – bliver det gjort? • Sygefravær – hvor meget fylder det? • Samarbejde med rådgivere – i hvilket omfang? • SU/MED: • Laver retningslinjer og politikker • Årlige drøftelser – er det udbredt? • Chefer og politikere: • Formulerer værdier

  7. Er stress og trivsel på samme bane? • Ved trivsel forstås det aktuelle, dynamiske tilfredshedsberedskab, som et samspil mellem en given person og et givet aktuelt miljø har efterladt i personen. • Stress er resultatet af vores oplevelse, fortolkning og reaktion på begivenheder. Vi sanser de begivenheder som findes i omverdenen, og der sker en indre ”fortolkning” og ”dialog” i et samspil mellem krop, den personlighed og de erfaringer vi har med fra tidligere. På baggrund af dette handler vi – bevidst eller ubevidst.

  8. Der er tale om to overordnedeindsatser – hvad enten man vil arbejde med stress eller trivsel • Forhold og faktorer i og ved individet • Ressourcer, forventninger, kompetencer osv • Forhold og faktorer i omgivelserne • Arbejdet, familien, samfundet, fritiden osv Hvordan kan det være, det så opleves så forskelligt?

  9. I arbejdet vil det være de samme håndtag med skal skue på, hvis man vil arbejde med stress eller trivsel • Arbejdets indhold • Arbejdets tilrettelæggelse og organisering • Samarbejde, kommunikation og kultur • Ledelse • Kvalifikationer og kompetencer • Individuelle værdier, normer, holdninger, adfærd og kultur

  10. Er det mere forskellige perspektiver/motiver for at arbejde med stress og trivsel, der er på spil? • Effektivitet, produktivitet • Kvalitet • Fravær • Rekruttering og fastholdelse • Kompetencer der matcher opgaven • Sundhed og sikkerhed - hele livet • Sammenhænge i livet – arbejde/fritid • Anerkendelse, belønning og værdsættelse • Virksomhed – individ – samfund

  11. Er det konjunkturforhold? • 1960 - 1970: Motivation, jobudvidelse, jobberigelse, selvstyrende grupper – nogle store virksomhederne • 1970 – 1980: Psykisk arbejdsmiljø, Stress udbrændthed - lovgivning • 1990 – 2000: Fravær, arbejdsfastholdelse, trivsel, menneskelige ressourcer, ansvarstagen, anerkendelse – virksomhederne

  12. Mangler der samlede strategier forbrugen af mennesker i arbejdslivet? • Usamtidighed: arbejde med sundhedsfremme, anerkendende tilgange samtidig med at 4 kolleger er langtidsstress ramte og tabubelagt • Klampe mellem HR- og AM-professionelle om at definere fokus • Er det tilfældige modebølger – gammel vin på nye flasker - der styre? • Er HR lige så meget på sidelinjen som SiO er i forhold til hverdagens drifts- (og udviklings-) aktører? • Bliver det taget alvorligt på direktionsgangen?

  13. BLIVER VIDEN OG ERFARINGER BRUGT? • Vi ved, at energien/pengene oftest bruges på at lave selve spørgeskemaundersøgelserne og ikke til det som kommer efterfølgende – de egentlige tiltag • Trivselsundersøgelser for alle i den offentlige sektor hvert 3. år. • Kunne de mange millioner ikke været brugt bedre til at udbygge indsatsen/aprocessen i forlængelse af eksisterende APV – Psykisk arbejdsmiljøundersøgelser – klimamålinger? • Eller skal der ske en styrkelse af hverdagens identificeringsmetoder – se og observation, høre og lytte, samtale og dialog, forstå og handle?

  14. Det gode og det mindre gode? • Er trivselsforståelsen tættere knyttet til udførelsen af kerneopgaven end stress er – og dermed til det altovervejende fokus på arbejdspladserne – effektive og gode løsninger i hverdagen? • Kommer vi tættere på en helhedsforståelse af de psykologiske og sociale sider i arbejdslivet? • Er eksklusion af stress samtidig en afgrænsning af arbejdets skadelige virkninger på individet? • Kommer vi derved længere fra en sådan helhedsforståelse?

  15. Vil vi se et skift i fokus omkring depsykologiske og sociale sider af arbejdet under krisen? • Tese: Differentiering • A: Klassiske arbejdskraftforbrugende job • Markedet giver den arbejdskraft, der er brug for -> Nedtoning • B: Mental- og ansvarsforbrugende job • Skabe psykologisk og socialt rum i arbejdet • Teknologi er almen – social relationer er lokale - > Fastholdelse

More Related