1 / 12

Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken.

Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken. Endelig version 1.2.2011. Projektets mål. Gennem kompetenceudvikling med piloterne , og møder med andre ungdomskulturhuse, at: Fremme deltagelsesprocessen i huset.

zubin
Download Presentation

Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken. Endelig version 1.2.2011

  2. Projektets mål Gennem kompetenceudvikling med piloterne , og møder med andre ungdomskulturhuse, at: • Fremme deltagelsesprocessen i huset. • Er ifølge lederteam og piloter begyndt at lykkes efter nytår: processen er blevet tydeligere for de involverede. • At skabe kontakt til nye grupper af unge i Herlev. • Er begyndt at lykkes op mod juletid 2010, også selvom ”snebolds-metoden” ikke blev så succesrig som antaget. Et landkort er undervejs over unges ressourcer, men det bliver ikke som planlagt. • At skabe et efterårsprogram med unge-skabte og brugerstyrede aktiviteter. • Vil lykkes i foråret 2011 i bedre omfang end i efteråret 2010.

  3. Projektets indhold • Ansøgningsfase • Visionsdag • Seminar med Manchester og Oslo i Helsingør • Kortlægning vhasneboldsmetoden • Dansetopmøde • Trofæhylde • Interkulturel workshop • Storylab.se • Streetfestival • Contacting the World, Manchester • Topmøde m. Biggerpicture. • Evalueringsfase • Samtaler med ledelse, piloter og unge.

  4. Et projekt med tre processer Som projektleder ser jeg minimum 3 processer, der i varierende grad fletter sig sammen: • Projektleder og lederteam – sparring og planlægning • Er kommet tæt på hinanden, nysgerrighed, undren, djævlens advokat, planlægning og procesfokus. • Projektleder og piloter - kompetenceudvikling • Er kommet tæt på hinanden, har holdt læringssporet ved lige, har udfordret, være nysgerrig, tvunget dem til at tale. Har sat fokus på RF i forhold til andre lignende steder. Piloterne er blevet meget mere bevidste om de processer de sætter i gang. • Piloter og de unge – udbytte? • Et spor der er blevet tydeligt i min evaluering – i hvor høj grad har indsatsen med kompetenceudvikling ændret piloternes møde med de unge? Piloterne forventer at projektets læring får betydning for den proces der kommer i foråret, hvor en ændring af målgruppen skal gennemføres.

  5. Lederteamets refleksioner • Udviklingsprojektet har haft en umiddelbar afsmitning på hverdagen. Oplevelsen af fællesskab mellem piloter og mellem de unge er blevet styrket i 2010. • Vi har fået stadfæstet, at vi gør det rigtige. Vores identitet og berettigelse blev slået fast i Helsingør ved at spejle os i Contact og X-ray. • De selvkørende unge har ikke fundet huset. Men uafhængige grupperinger begynder at træde ind nu. Klubkulturen er kommet i centrum – vi forsøger at fremhæve de unge, der leger med. Koblingen til det socio-kulturelle er vigtigt. • Stemningen har ændret sig i huset: nu giver grupperne mere plads til hinanden. • Nu kender de unge nogle processer og har nogle erfaringer (street, manchester). • Vi vil have et radiatorråd; der kan stikke nogle retningslinjer ud, mødes og være talerør for RF’erne, så initiativet kommer fra dem i stedet for fra os. Vi skal bevidstgøre dem om processerne. Projektets evaluering har ført til en reformulering af dette mål: i stedet for et radiator råd arbejdes videre med ideen om en junta.

  6. Lederteamets refleksioner • Kulturpiloternes opgave bliver at tvinge og at motivere. • De unge begynder at tage ansvar; de kræver meget hjælp, de skal skubbes – men det lykkes, – fx karmakanon. • Vi er blevet mere åbne for de unges signaler. Deltagelsesprocesser er forskellige. Det handler om at åbne processen; tage det 1. skridt og se hvem der følger med. • Konflikten mellem klub og ungdomskulturhus, mellem unge og voksne, mellem værested og aktiviteter er stadig latent. Og måske medvirkende til, at det at skabe et program i samarbejde med de unge har været for svært.

  7. Piloternes refleksioner • Ift mødet med Contact og X-ray var der både genkendelse og forskellighed; personlig relateret til oplægsholderne. • At få afmonteret fordomme – fx i mødet med danserne fra Vollsmose. • One – god energi, men ej repræsentative for vores unge. • Spillepladen som begreb – et konkret udbytte af Storylab.se, ført videre, når Bigger Picture tegner koden. En måde at tænke kommunikation på. En måde at anskue konflikten mellem klub og kultur på: tilskuer og deltagelse; hvordan er det vi inviterer til deltagelse? • Streetfestivalen – folk kom for at deltage, et lykkeligt kaos. Tinnes kæmpestore arbejde var forudsætning for, at det kunne lykkes. • De unge, der løftede på dagen havde en passion – vi skal finde passionen for at finde drivet. • Manchester tog noget fra det øvrige aktivitetesniveau i huset, fordi det krævede så meget og tog mere tid end forventet. De unge red på bølgen; men har ikke givet tilbage. På alle parametre en umiddelbar succes: bragte grupper sammen, var en social begivenhed, var kunstnerisk interessant. • Læreprocessen er, at det er nødvendigt at involvere alle.

  8. Piloternes refleksioner • Topmødet 3.11. var en stor oplevelse; man tror man er det eneste menneske på jorden, og så… Alle var med på at lege. Alle delte en idé og en vision. • Vores faste brugere er vant til ikke at skulle noget. • Bigger Picture evnede at leve sig ind i samtalen, få den ind gennem hjerne og hjerte og ud gennem armen. • At lave kunst er meget personligt. Det stiller krav til alle i huset at skride over den personlige grænse, at gøre aktivitet til kunst.

  9. Kan vi se det? – Ja, udviklingsprojektet har rykket os: • Hjemmesiden er mere opdateret • Fysiske aftryk i rummet; ja. • Flere unge? – ja en gruppe fra billedskolen. • Opsøgende arbejde, den 7. himmel en stor succes; men hvordan følger man op – nu samarbejdsprojekt med Engskolen om filmprojekt. • Landkortet er undervejs: sociale og kulturelle ressourcer og mødesteder i Herlev. Kan føre til et projekt a’la ”Sæt dig selv på kortet” – eller et GRAB-poetry projekt, hvor man melder ind pr. mobiltelefon.

  10. RF’ernes refleksioner • De unge har ikke deltaget bevidst i projektet, men vi har draget dem ind i de processer, som vi har været særlige opmærksomme på i forløbet. • Min samtale med de unge har fokuseret på: • Konflikten mellem klub og kulturhus • De unges historie/stedets historie, Ønske om ro/krav om aktivitet. At bygge bro: sociale arrangementer. Lyt til os. • Mødet mellem unge og piloter • De voksne er noget særligt, de skal få det til at ske. Spotte talent og forløse potentialet. Det stiller særlige krav til kommunikation og nærvær. • Streetfestival • Stort ansvar, nyt sprog, nu er der et fælles billede. Bedre næste gang. • Manchester • Vi er ikke bare en teatergruppe. Det var svært at mødes. Måske uretfærdig udvælgelse. Projektet er slut, gruppen er faldet fra hinanden. MEN nye muligheder er inden for rækkevidde: næste gang vil flere være aktive. • Det særlige ved RF. • Du ved du kan tage herned; en mental befrielse. Et vigtigt mødested.

  11. Projektets udbytte • Bevidsthed om deltagelse – og at invitere til dette. • Styrkelse af pilotrollen. • Fokus på organisationens mål og formål –ift et samlet ungeområde. • Afdækning af styrker og svagheder i konstruktionen RF. • Netværk med andre huse ud over Herlevs grænser.

  12. Projektets perspektiv • De unge skal inddrages i processer, så både piloter og RF’ere kan få flere systematiske erfaringer med inddragelse og deltagelse. • Aktionslæring kunne være næste skridt? Så både RF’ere og piloter bevidstgøres om, de processer de er en del af.

More Related